Vil du være med til at skabe tryghed og sikkerhed på de psykiatriske afsnit og somatiske hospitaler i Region Hovedstaden? Og kan du møde vores patienter uden forbehold? Så bliv en del af vores professionelle team af sikkerhedsassistenter. Rollen som sikkerhedsassistent I Region Hovedstaden har vi valgt selv at have et team af sikkerhedsassistenter. Sikkerhedsassistenternes opgave er at understøtte trygheden og sikkerheden på de psykiatriske afsnit og somatiske hospitaler, og at støtte sikkerheden i forhold til konkrete patienter eller miljøer.
Sikkerhedsassistenterne er forankret i vores vikarcenter og er i det daglige til stede i regionens psykiatriske afsnit og akutmodtagelser samt på Amager Hvidovre Hospital. Vi har etableret et godt og solidt team på Sjælland og Bornholm.
Din hverdag og dine arbejdsopgaver Som sikkerhedsassistent skal du have fokus på sikkerheden i forhold til konkrete patienter, mens de sundhedsfaglige medarbejdere har fokus på behandling og pleje.
Du skal fx:
- udføre sikkerhedsserviceopgaver i afsnittene på en tillidsvækkende og troværdig måde, så medarbejdere, patienter og besøgende føler sig trygge og sikre.
- forebygge og reagere på tilspidsede situationer.
Du skal varetage sikkerheden på hele centret, både i akutmodtagelsen, lukket afsnit og åbent afsnit. Du indgår som del af dagligdagen på afsnittet, hvor du fx deltager i morgenmøder med personalet.
Du bliver klædt på til opgaven Vores uddannelsesprogram og faglige introduktionsdage indeholder bl.a. kurser og træning i konflikthåndtering, deeskalerende teknikker samt øvrige sikkerhedsforanstaltninger. Uddannelsen er planlagt i de første 12 hverdage af din ansættelse.
Hvorfor skal du være vores nye kollega? Vi er et stort, godt og stabilt team der fortsat er i udvikling, hvorfor vi søger flere sikkerhedsassistenter.
Du tror på det bedste i alle mennesker uden at være dømme. Vi har fokus på trivsel og sikkerhed og vi møder altid menneskerne hvor de er i nuet.
Hvem er du? Vi søger dig, der er udadvendt, er god til at danne relationer, er serviceminded og har en fordomsfri, medmenneskelig indstilling.
Herudover vægter vi, at du:
- trives med at følge retningslinjer og arbejdsgange og forstår vigtigheden af, at vi løser opgaven ens.
- udstråler ro og imødekommenhed samt har fokus på sikkerhed og samarbejde.
- er god til at læse signaler, kropssprog og situationer og handler intuitivt og fagligt ud fra disse indtryk.
- ønsker at hjælpe samfundets mest sårbare.
Løn og ansættelsesvilkår Du ansættes til blandede vagter. Vagterne er 12-timers vagter - kl. 07:00-19.00 og 19:00-07.00. Tiltrædelse pr. 1. november 2026 eller efter aftale.
Du ansættes på individuel kontrakt svarende til overenskomst for Regions- og skolebetjente indgået mellem FOA - Fag og Arbejde og Regionernes Lønnings- og Takstnævn.
Din arbejdstid er fastsat svarende til gældende overenskomst for Social- og sundhedspersonale indgået mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og FOA.
Regionen er et døgndækket område, og du vil efter konkret behov kunne blive planlagt med vagter på andre tidspunkter i overensstemmelse med reglerne i den gældende arbejdstidsaftale.
Vil du være vores nye kollega? Vi tilbyder dig et spændende job med fokus på samarbejde, kommunikation og sikkerhed.
Lyder det som jobbet for dig, vil vi glæde os til at læse din ansøgning.
Spørgsmål og ansøgning Fik du ikke svar på alle dine spørgsmål, er du velkommen til at kontakte:
- Teamleder Mette Niedziella Hansen på tlf. 21 12 49 42 eller mail: mette.niedziella.hansen@regionh.dk
- Assisterende Teamleder Mette Simonsen på tlf. 40 21 47 62 eller mail: mette.boegebjerg.simonsen@regionh.dk
Send din ansøgning, CV og relevante uddannelsesbeviser via linket på siden.
Ansøgningsfrist: 7. september 2026 Samtaler: Afholdes løbende.
I forbindelse med ansættelsen beder vi dig om at fremvise en straffeattest samt anmoder om en børneattest.
Vi glæder os til at læse din ansøgning.
Region Hovedstaden sætter mennesket først. Vi giver plads til forskellighed og opfordrer alle kvalificerede ansøgere til at søge, uanset køn, alder, etnicitet, religion, seksualitet eller funktionsnedsættelser.