Serviceleder til Serviceafsnit Køge, Driftsafdelingen, Sjællands Universitetshospital Køge

fuldtid
Serviceleder til Serviceafsnit Køge, Driftsafdelingen, Sjællands Universitetshospital Køge
  • Region Sjælland
  • Alleen 15 4180 Sorø

stillingsopslag

Serviceleder til Driftsafdelingen, Serviceafsnit Køge

Ser du mulighederne i en travl hverdag, kan du bevare overblikket og besidder du en solid ledelseserfaring?

Serviceafsnittet ved Sjællands Universitets Hospital, Køge beskæftiger sig med patienttransporter, service og logistikopgaver, samt rengøringsopgaver. Serviceafsnittet består af ca. 200 medarbejdere, hvor du kommer til at indgå i ledelsesteam sammen med en servicechef, fire andre serviceledere, samt tre koordinatorer. Din reference vil være servicechefen.

Finder du stillingen interessant, og holder du samtidig af den puls og dynamik, i en til tider uforudsigelig hverdag, så er det måske dig, vi søger.

Vi søger

Vi udvider ledergruppen og søger en erfaren personaleleder, som er rummelig og finder inspiration i at have et tæt samspil med medarbejderne, de kliniske afsnitsledelser og vore koncernenheder, der leverer ind i hospitalets logistiksystemer. Du har erfaring med samledelse i ledelsesteams og er udpræget holdspiller.

Med din tilgang til opgaverne sikrer du struktur og overblik, så medarbejderne trives og er motiverede i en travl hverdag med mange forandringer, hvor du kan skabe kontakt og relationer, samtidig med at du er en god kommunikator, som yder et højt informationsniveau.

Serviceafsnittet beskæftiger hovedsageligt serviceassistenter, så du vil skulle bidrage i et driftsmiljø og i et uddannelsesmiljø, da der løbende er elever under uddannelse. Jobbet vil kræve, at du som leder tager "førertrøjen" på sammen med dine ledelseskolleger.

Hospitalet i Køge er under kraftig vækst og med tiden, startende i efteråret 2026 og frem til udgangen af 2027, vil en lang række aktiviteter fra blandt andet hospitalet i Roskilde, blive flyttet til det Nye Universitetshospital i Køge.

Din profil

  • Har solid og dokumenteret erfaring med ledelse af større og varierede medarbejdergrupper.
  • Som leder er du medinddragende og anerkendende.
  • Nysgerrig på dine kolleger, dine medarbejdere og dig selv, og har fokus på service og kvalitet.
  • Du besidder mod til at komme med nye ideer, der kan skabe værdi for vores fælles arbejdsplads.
  • Omstillingsparat og proaktiv.

Vi tilbyder

  • Vi tilbyder en spændende arbejdsplads, hvor der er plads til ambitioner, gode ideer, humor, faglighed og udfordringer. Vi vægter fleksibilitet og samarbejde i et godt arbejdsmiljø, og hvor der er gode muligheder for selv at påvirke opgaver og arbejdsdag.
  • En arbejdsplads i forandring, hvor du kan sætte dit præg på det fremtidige samarbejde
  • En struktur, hvor ledelsen er i øjenhøjde.

Vi forventer endvidere, at du:

  • Kan fremvise gyldigt kørekort i kategori B, da du kan forvente mødeaktivitet på Sjællands Universitets Hospitals øvrige matrikler.

Løn og ansættelsesvilkår

Arbejdstiden er uden højeste tjenestetid med gennemsnitlig 37 timer pr. uge og stillingen aflønnes efter kriterierne for Lokal Løndannelse i henhold til overenskomst mellem FOA/Ledernes Hovedorganisation og gældende pensionsforhold efter Regionernes Lønnings- og Takstnævn med en indplacering efter kvalifikationer på grundlønstrin.

Vil du høre mere om stillingen, kan du kontakte Servicechef Helle Hansen, mobil 4187 8436, helha@regionsjaelland.dk. Her vil du også kunne rekvirere relevante koncepter for Det Nye Universitetshospital, samt en stillings- og funktionsbeskrivelse

Ansøgningsfrist: Din ansøgning skal modtages senest den 3. november 2025 kl. 12.00. Send ansøgningen via linket.

Samtaler: Samtaler forventes afholdt i uge 46, 2025

Ansættelse: Stillingen forventes besat den 1. januar 2026

Ledelsen på SUH bygger på fire centrale ledelsesværdier:

Vi lægger vægt på følgeskab, hvor inddragelse og fælles retning er centralt. Nytænkning er en del af vores tilgang - vi udvikler os løbende og omsætter viden til praksis. Ordentlighed betyder for os, at vi møder hinanden med respekt, tager ansvar og skaber tillidsfulde relationer. Vi ser fællesskab som en forudsætning for gode resultater - vi løfter i fællesskab og på tværs. Det er udgangspunktet for ledelse på SUH.

Om os

Den 1. januar 2024 fusionerede Sjællands Universitetshospital (SUH) med Nykøbing F. Sygehus (NFS). Som et af Danmarks største akutsygehuse driver og udvikler vi sygehusene i Køge, Roskilde og Nykøbing F. Vi har aktivitet på alle regionens sygehuse, og vi betjener alle regionens patienter med specialiserede sundhedsydelser samt tilbyder sundhedsydelser inden for 32 forskellige lægelige specialer.

Som Danmarks seneste universitetshospital søger vi at omdefinere tilgangen til, hvordan sundhedsfaglige ydelser leveres i regionen. Vi stræber efter at sikre lige sundhedstilbud for alle. Med øget fokus på uddannelse, forskning og innovation arbejder vi ud fra tankesættet om at bygge bro over afstande, etablere tværfaglige fællesskaber og bringe specialiseret behandling tættere på borgerne.

Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Nykøbing F. her
Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Køge og Roskilde her

Se video om Sjællands Universitetshospital her

Log ind