Serviceassistent til Servicevagten SUH Roskilde

fuldtid
Serviceassistent til Servicevagten SUH Roskilde
  • Region Sjælland
  • Sygehusvej 10, 4000 Roskilde

Serviceafsnittet på Sjællands Universitetshospital, Roskilde søger en faglært eller ufaglært serviceassistent til servicevagten.
Stillingen er på 37 timer pr. uge med skiftende arbejdstid - weekend- aften- og nattevagter vil forekomme.
Ansættelse hurtigst muligt, dog senest 1. December 2025.

Hos os

Hjertet i Serviceafsnittet Roskilde er medarbejderne.
Medarbejderne løser en lang række opgaver, hvoraf nogle er synlige for patienterne og pårørende, andre kun for personalet. Der leveres en meget bred vifte af rengørings- og patientnære opgaver, linnedhåndtering og specialrengøring.

Serviceafsnittet Roskilde er et alsidigt afsnit, hvor der er fokus på kvaliteten af den leverede service og den nære kontakt med samarbejdspartnerne. Som serviceassistent i servicevagten er du med til at skabe gode patientforløb og er ikke mindst en vigtig faktor for at stoppe smitte.

Hos os får du godt 200 nye kollegaer hvor en stor del dækker hospitalet 24/7 – 365 med alt indenfor bl.a. rengøring og patienttransport.

Du skal have uniform på, og når du har den på forventer vi, at du er professionel.
Som medarbejder er du ansigtet udadtil.

Jobbeskrivelse

Du vil indgå i et team hvor samarbejde er en vigtig faktor for at lykkes i stillingen. Der er ikke to dage, der er ens, hvorfor det er vigtigt at du er omstillingsparat, og da det til tider kan være heftigt, er det samtidigt vigtigt at du kan holde hovedet koldt i pressede situationer. Du vil samtidig indgå i et tværfagligt samarbejde med hospitalets øvrige afsnit, hvor servicevagtens fornemmeste opgave er at varetage vigtige servicefunktioner som bl.a. transport af patienter fra A til B samt supportere plejepersonalet med en bred vifte af patientrelaterede opgaver.


Arbejdsopgaverne vil bl.a. indebære:

  • Patientkørsel fra afdelinger til røntgen
  • Patientkørsel fra afdelinger til MR og CT scanner
  • Patientkørsel til og fra operationer og opvågning
  • Afhentning og levering af senge
  • Modtagelse af helikopter

Vi forventer, at du

Er uddannet hospitalsserviceassistent, eller evt. har erfaring fra lignende stilling og er gerne uddannet indenfor rengørings-, ernærings eller portørområdet. Såfremt du ikke er erhvervsuddannet serviceassistent med speciale i hospitalsservice, ansættes du som ufaglært serviceassistent. Det er i din ansættelse et krav, at du påbegynder og gennemfører uddannelsen som erhvervsuddannet serviceassistent med speciale i hospitalsservice inden udgangen af dit 2. ansættelses år, såfremt du opfylder betingelserne herfor - ellers påbegyndes uddannelse, så snart du opfylder betingelserne, og uddannelseshold oprettes. Under uddannelsen er din gennemsnitlige ugentlige arbejdstid 37 timer pr. uge i blandende vagter.

Desuden forventer vi, at du

  • Har kendskab til computer på brugerniveau
  • Evt. har kendskab til INSTA 800 og NIR
  • Er en udadvendt og serviceminded person, der sætter en ære i at yde en god service
  • Er engageret, ansvarlig, mødestabil og fleksibel
  • Har interesse for at omgås mennesker og kan samarbejde
  • Er kvalitetsbevidst og har ordenssans
  • Er forandringsvillig og omstillingsparat
  • Kan tale, læse og forstå dansk
  • Har en god fysik

Serviceafsnit Roskilde kan tilbyde

  • Faglige og personlige udviklingsmuligheder
  • Et spændende og udfordrende arbejdsmiljø
  • En god og grundig introduktion til arbejdet og virksomheden
  • Mulighed for at påvirke dit eget arbejde
  • Et job, hvor der lægges stor vægt på selvstændighed og medansvar

Løn og ansættelsesforhold:
Sker i henhold til gældende overenskomst med FOA/3F.

Kan du se dig selv i ovenstående, og synes det er spændende at være på en arbejdsplads, hvor to dage sjældent er ens - og hvor du samtidig er med til at gøre en forskel for patienter og pårørende? Så skynd dig at sende din ansøgning afsted.
Samtaler afholdes løbende; men vi venter også gerne på de rette.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Om os

Den 1. januar 2024 fusionerede Sjællands Universitetshospital (SUH) med Nykøbing F. Sygehus (NFS). Som et af Danmarks største akutsygehuse driver og udvikler vi sygehusene i Køge, Roskilde og Nykøbing F. Vi har aktivitet på alle regionens sygehuse, og vi betjener alle regionens patienter med specialiserede sundhedsydelser samt tilbyder sundhedsydelser inden for 32 forskellige lægelige specialer.

Som Danmarks seneste universitetshospital søger vi at omdefinere tilgangen til, hvordan sundhedsfaglige ydelser leveres i regionen. Vi stræber efter at sikre lige sundhedstilbud for alle. Med øget fokus på uddannelse, forskning og innovation arbejder vi ud fra tankesættet om at bygge bro over afstande, etablere tværfaglige fællesskaber og bringe specialiseret behandling tættere på borgerne.

Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Nykøbing F. her
Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Køge og Roskilde her

Se video om Sjællands Universitetshospital her

Log ind