Service Sales Engineer

fuldtid
Service Sales Engineer
  • Ab Inventech Dk
  • Eli Christensensvej 76-84, 7430 Ikast
Join our Service team for professional and personal growth within the wind turbine industry's green transition Full danish version Jobbet

Vil du være med til at sætte præg på en dynamisk serviceorganisation i vækst? Og motiveres du af et udfordrende job i et projektorienteret miljø, hvor dine salgs evner og din tekniske forståelse bliver sat i spil?

Så er du måske den Service Sale Engineer vi søger hos AB Inventech A/S. Du bliver en del af et serviceteam med dygtige og engagerede kolleger, der arbejder selvstændigt med opgaverne fra start til slut. Som sælger bliver du en nøglespiller i at styrke vores position på markedet.

Arbejdsopgaver

Som sælger i serviceafdelingen bliver du drivkraften bag vores salgsindsats. Du får ansvar for hele processen – fra første kontakt til underskrevet aftale – og sikrer, at kunderne oplever professionel rådgivning og en smidig leverance.

Dine nøgleopgaver omfatter:

  • Opsøgende salg af serviceaftaler, up grades, inspektioner og undervisning til nye og eksisterende kunder
  • Opbygning og vedligeholdelse af stærke kunderelationer
  • Identificere kundebehov og præsentere løsninger, der skaber værdi
  • Medvirke ved salg af service og reservedele
  • Ansvarlig for salg af services, aftersalesløsninger og reservedele til Ab-inventech top-10 eksisterende kunder.
  • Samarbejde tæt med Head of Service, Serviceteamet og salgsteamet for at sikre leverancer
  • Udfærdige besøgsrapporter til kunden og til intern brug.
  • Udfærdige tekniske og kommercielle tilbud på udbygningsprojekter (opgraderinger), services og reservedele.
  • Præsentationer af business cases for kunder.
  • Bidrage til udvikling af salgsstrategier og kampagner
  • Håndtere indkomne forespørgsler og ordrer af reservedele og services i tæt samarbejde med afdelingens back-office sælgere.
  • Identificere muligt mersalgs-potentiale hos kunden.
  • Opbygge gode relationer internt
  • Udføre administrativt arbejde i forbindelse med egne opgaver
  • Det er forventeligt, at der er nogen rejseaktivitet forbundet med stillingen, typisk korte ture på 2-3 dage og op til 1 uge ad gangen. Du skal forvente 40-80 rejsedage om året.
Kvalifikationer

Det er et stort plus, hvis du har erfaring fra en service-/vedligeholdelsesorganisation

  • Du er uddannet ingeniør, maskinmester, automationstekniker/teknolog eller en tilsvarende teknisk baggrund
  • Du har erfaring med specialmaskiner og automationsanlæg
  • Har erfaring med B2B-salg, gerne inden for teknisk service eller industri
  • Er resultatorienteret og trives med at skabe nye forretninger
  • Har gode kommunikationsevner og kan opbygge tillid hos kunder
  • Du evner at sætte dig ind i andres udfordringer og finde løsninger der gavner alle
  • Du er god til at forklare selv komplekse ting på en simpel og logisk måde, så alle forstår det
  • Du opnår dine mål og er hurtig til at sætte dig nye mål og gå i gang med nye projekter.
  • Behersker dansk og engelsk på højt niveau - både i skrift og tale
Vi tilbyder
  • Et job i en spændende virksomhed med stort vækstpotentiale, og som er leverandør til den grønne omstilling

  • Et innovativt arbejdsmiljø med mulighed for at trække på en bred viden, hurtigt og effektivt, da alle processer er samlet i virksomheden

  • Attraktive ansættelsesvilkår

  • Ca. 100+ dygtige og dedikerede kolleger og et job med mulighed for personlig/faglig udvikling i et godt og uformelt arbejdsmiljø.

Ansøgning og CV

Vi ser frem til at modtage din skriftlige ansøgning med CV.

Ønsker du yderligere oplysninger om jobbet, er du velkommen til at kontakte Head of Service Rasmus Brink Nielsen på +45 3153 3362

Alle henvendelser bliver behandlet fortroligt og vi afholder løbende samtaler.

Vi glæder os til at høre fra dig.

AB-Inventech

AB-Inventech A/S er grundlagt i 1989 og beliggende i Ikast og er i dag en anerkendt virksomhed i automationsbranchen - både i Danmark og internationalt. AB-Inventech arbejder inden for flere brancher – men med særligt fokus på vindindustrien og blandt andet specialiseret i industriel fiberhåndtering. Vores mission er at skabe stærke og langvarige kunderelationer gennem solide, innovative og rationaliserende automationsløsninger.

Vi er glade og stolte af samarbejdet med internationale virksomheder i Danmark og i udlandet, og vi ser frem til at få dig med på holdet, så vi kan fastholde og udvikle vores gode kunderelationer gennem mange år.

Log ind