Vi leder efter dig, som elsker at ville gøre en forskel for de mange mennesker. Når kunden kommer for at handle i IKEA, er din hjælp og vejledning med til at sikre, at kunderne oplever det som hurtigt, nemt og positivt at handle i IKEA. Din baggrund kan være mangeartet, det vigtigste er at du har en masse energi, er serviceminded og forstår at sætte dig i kundens sted.
Vi lægger desuden vægt på, at du:
Ta' selv lageret er placeret på varehusets nederste etage, og det er her vores kunder selv tager deres nye møbler ned fra hylden. Vi sælger og rådgiver kunderne i et bredt udvalg af møbler og services, og vi sikrer de går herfra med den helt perfekte løsning til dem. Ta´ selv lageret er en dynamisk afdeling, hvor du møder mange forskellige spørgsmål fra kunderne. En stor del af din arbejdsdag går med at tilsikre, at kunderne får den bedst mulige indkøbsoplevelse på lageret.
Dine primære opgaver vil være at:
Du bliver en del af et team af både fuldtids- og deltidsmedarbejdere i et stort varehus. Vi arbejder tæt sammen med andre afdelinger, og du får derfor erfaring med at samarbejde med mange forskellige mennesker. Vi har et rigtig godt sammenhold, hvor vi bakker hinanden op og løfter i flok. Der er derfor plads til at være lige præcis den, du er, og du har mulighed for at skabe et stærkt socialt netværk. Vi sørger for den rette oplæring, så du kan føle dig tryg og kompetent i jobbet.
Du er velkommen til at kontakte Recovery Manager Zia Hilligsø, på zia.hilligso@ingka.ikea.com ved spørgsmål.
Vær opmærksom på, at vi udelukkende modtager ansøgninger via vores rekrutteringssystem og ikke via e-mail.
Ligesom vores hjem er vores talenter også mangfoldige, og i IKEA har vi en passion for rigtige mennesker. Ved jobsøgning er der nogle der kan miste modet, hvis de ikke opfylder alle kompetencer, men du er meget velkommen til stadig at ansøge. Vi vil gerne lære dig at kende og mulighederne er mange i IKEA, baseret på interesse, evner og erfaring - uanset om du er ung, senior eller derimellem. Vi håber, at du vil være med på rejsen og glæder os til at høre fra dig!