Vil du være en del af en historisk opgave, der kræver skarpe juridiske og forvaltningsmæssige kompetencer? Vi søger flere sagsbehandlere i København, Viborg og Aalborg til at bistå med sagsbehandling af erstatningsager inden for et nyt og komplekst retsområde. En historisk opgave I slutningen af 2020 blev alle landets mink slået ned, og det blev besluttet, at minkavlerne og følgeerhverv skal modtage erstatning for deres tab. Med udgangspunkt i en bekendtgørelse fra Fødevareministeriet arbejder nedsatte taksationskommissioner med dette. Minksekretariatets opgave er at (sekretariats)betjene kommissionerne og bistå med at behandle erstatningsopgørelserne og udarbejde forslag til afgørelser.
Teamet i Minksekretariatet 1. instans Som kollega hos os, vil du få en unik mulighed for at blive en del af et ambitiøst, tværfagligt team med stor pionerånd. Fagligt får du mulighed for at være med til at løse en vigtig og højprofileret opgave med at fastlægge praksis på et nyt og komplekst retsområde.
Om dig Du har en uddannelsesmæssig baggrund som cand.jur. eller cand.merc.jur., og du brænder for juridisk sagsbehandling og har solide forvaltningsretlige kompetencer.
Derudover ser vi gerne at du:
- Har erfaring med juridisk sagsbehandling.
- Er nysgerrig og har en serviceorienteret tilgang.
- Er omstillingsparat og løsningsorienteret.
- Har evne til at kommunikere klart.
Dine arbejdsopgaver Dine arbejdsopgaver vil være at udarbejde udkast til forligsforslag og udkast til endelige afgørelser på baggrund af komplekst materiale. Du bidrager til at fastlægge praksis på et nyt retsområde. Du arbejder tværfagligt i tæt samarbejde med økonomer og administrativt personale og sikrer en ensartet behandling af sagerne.
Om at arbejde hos os Vi sætter barren højt – både når det kommer til opgaveløsning, og når det kommer til arbejdsglæde. Vi hjælper hinanden i hverdagen og giver plads til forskellighed. Du skal have lyst til at arbejde på tværs af fagligheder og være klar til at lære nyt og udvikle dig.
Løn og ansættelsesforhold Opstart vil være 15. august 2025. Ansættelsen sker efter gældende overenskomst mellem den relevante faglige organisation og Skatteministeriet. Lønmæssig indplacering sker på baggrund af erfaring og kompetencer.
Vi søger sagsbehandlere til vores tre kontorer i henholdsvis København (Teglholmsgade 1d), Viborg (Toldboden 2) og Aalborg (Vestre Havnepromenade 5).
Din ansættelse varer, indtil den sidste erstatningssag er behandlet, og Minksekretariatet lukkes. Selvom vi ikke kan forudsige den præcise afslutningsdato, forventes det at strække sig frem til omkring 2027, men afslutningsdatoen kan blive en anden.
Har du lyst til at vide mere? Konkrete spørgsmål til stillingen kan stilles til souschef Tommy Bach (vedr. København og Viborg) på e-mail
TOBA@minksekretariatet.dk eller souschef Kaveh S. Petersen (vedr. Aalborg) på e-mail
KASHP@minksekretariatet.dk.
For spørgsmål om ansættelsesvilkår eller generelt om Trafikstyrelsen som arbejdsplads, kontakt venligst rekrutteringspartner Sunniva Isaksen på
suisa@trafikstyrelsen.dk.
Sådan søger du Send din ansøgning, CV og eksamensbeviser via Trafikstyrelsens ansøgningsportal på www.trafikstyrelsen.dk
senest den 8. juni 2025, kl. 23.59. Minksekretariatet ønsker en medarbejdersammensætning, der afspejler det omgivende danske samfund. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset personlig baggrund til at søge stillingen.
Du kan læse mere om Minksekretariatet på
www.minksekretariatet.dk