Presserådgiver

fuldtid
Presserådgiver
  • Danmarks Meteorologiske Institut
  • Sankt Kjelds Plads 11, 2100 København Ø
Som vores nye presserådgiver i DMI, Kort og Grunddata bliver du en tydelig stemme i en helt ny styrelse, der åbner den 1. december 2026. Du er med helt fra begyndelsen af fusionen mellem DMI og Klimadatastyrelsen, hvor vi både klæder danskerne på til fremtidens vejr og klima, kortlægger hele Rigsfællesskabet og passer godt på danskernes data. Det er en rolle til dig, der trives i krydsfeltet mellem presse, forskning, digital data og nysgerrighed på vejr og klima – og som synes, at både kompleksitet og klare budskaber er en ret lækker kombination.

Du kommer til at arbejde i et hus, der bedriver uafhængig forskning under Nationalt Center for Klimaforskning, og som er Danmarks officielle varslingsmyndighed for farligt vejr. Alt det skal formidles klart, relevant og tilgængeligt til offentligheden, og her bliver du helt central. Du bliver en del af en styrelse, hvor innovation, læring og samarbejde fylder sammen med kollegaskab, mangfoldighed og en hverdag, der hænger fornuftigt sammen.

Hvad du skal lave I denne rolle bliver du en del af et team, der har ansvar kommunikation og for at drive og videreudvikle pressearbejdet for en ny, samlet styrelse med stor offentlig interesse. Du kommer til at arbejde både strategisk og praktisk med historier om vejr, klima, kortlægning, data og forskning, og du sikrer, at vores budskaber bliver tydelige, troværdige og tilgængelige. Du får god mulighed for at sætte dit præg på, hvordan vi fremstår i medierne og på sociale kanaler – og du anvender AI på en klog, sjov og ansvarlig måde.

  • Udvikle og gennemføre presse- og mediestrategier for DMI, Kort og Grunddata
  • Udarbejde pressemeddelelser, nyheder, indlæg og indhold til sociale medier
  • Rådgive ledelse og faglige eksperter om mediehåndtering og formidling af forskningsresultater
  • Opbygge og vedligeholde relationer til journalister og relevante medier
  • Planlægge større presseindsatser – og kunne tænke hurtigt og strategisk, når virkeligheden ændrer sig
  • Bidrage til visuel formidling, fx præsentationer og slides, der gør budskaberne skarpe og lette at forstå
Hvem vi leder efter Vi leder efter en udadvendt presserådgiver, der kan spotte de gode historier i en kompleks styrelse og omsætte dem til enkel, vedkommende og skarp kommunikation. Du behøver ikke have lang erfaring, men hviler i din faglighed og tør insistere på, at den gode løsning er et kompromis mellem faglighed, fascination og forståelighed. Du trives med både selvstændigt ansvar og tæt teamwork med kolleger. Du har mod på at lære og lære fra dig i teamet, tage ansvar og finde løsninger, når tingene går stærkt.

  • Du har erfaring med sociale medier, presse og strategisk kommunikation fra et bureau eller anden arbejdsplads - eller næsten ny på arbejdsmarkedet med relevant viden og motivation.
  • Du er uddannet journalist eller har en anden relevant kommunikationsuddannelse.
  • Du har erfaring med – eller er klar til at lære – populær formidling af forskningsresultater eller anden fagligt tung viden
  • Du er en frontløber på AI eller har en positiv og nysgerrig tilgang til at arbejde med nye AI-værktøjer i staten
Hvorfor du vil elske at arbejde hos os Hos os bliver du en del af en mindre kommunikationsafdeling med journalister og kommunikatører, der har ansvar for presse og kommunikation, intern formidling og indhold på dmikg.dk og intranet. Vi har en uformel, hyggelig og ret jordnær omgangstone, hjælper hinanden og sparrer gerne på både idéer og tekster – og vi arbejder tæt sammen med kolleger i direktionssekretariat, økonomi og HR. Du får mulighed for at være med til at bygge noget nyt op fra bunden, samtidig med at du har tydelige rammer, klar struktur og rare kolleger.

Du bliver en del af et engageret arbejdsmiljø med fokus på teamwork, innovation og læring – og hvor der også er plads til humor og en god snak på tagterassen. Ansættelse sker efter overenskomst med mulighed for kvalifikationstillæg samt pensionsordning. Du får en 37 timers arbejdsuge med mulighed for flekstid, og vi har fokus på personlig og faglig udvikling, så du kan vokse både i rollen og i din karriere.

Arbejdssted Dit arbejdssted bliver Sankt Kjelds Pl. 11, 2100 København, hvor DMI, Kort og Grunddata får base. Her får du moderne og åbne rammer, der understøtter både fordybelse, samarbejde og hurtig koordinering, når der sker noget i mediebilledet. Vi prioriterer gode digitale værktøjer, så du kan løse dine opgaver effektivt .

Vi arbejder bevidst med mangfoldighed og lægger vægt på, at forskellige perspektiver gør vores formidling bedre.

Sådan søger du stillingen Hvis du kan se dig selv som presserådgiver hos DMI, Kort og Grunddata, søger du stillingen via vores online rekrutteringssystem på vores hjemmeside. Her uploader du din ansøgning, dit CV og meget gerne eksempler på presse- og formidlingsopgaver, du er stolt af. Mellem første og anden samtale vil der indgå en opgave, som giver både dig og os et bedre billede af, hvordan vi kan samarbejde om presse og formidling. Vi behandler ansøgningerne løbende, så du er velkommen til at sende din ansøgning, så snart du er klar – vi glæder os til at blive en mere.

Log ind