Plejecenter Egeparken søger social- og sundhedshjælper til aftenvagt
fuldtid
Plejecenter Egeparken søger social- og sundhedshjælper til aftenvagt
Egedal Kommune
3650 Ølstykke
Er du nærværende, kan du tage ansvar og udvise respekt for den enkelte beboer – så har vi på plejecenter Egeparken brug for dig! Vi kan tilbyde en arbejdsplads, hvor du vil møde spændende og skønne borgere og engagerede kolleger med stor hjertevarme og godt fællesskab. Vi sparrer med hinanden for at opnå en viden, som skal sikre, at vores beboere oplever tryghed, trivsel og værdi. Her vil du få mulighed for at præge udviklingen for både beboerne og for arbejdspladsen. Egeparken er et velfungerende plejecenter i udvikling og vi ønsker at DU bliver en del af huset. Vi ligger lige ved siden af Egedal station og består af 72 boliger fordelt på 3 etager.
På Egeparken tager vi alle sammen ansvar for vores arbejdsplads, og lader den enkeltes kompetencer komme i spil. Der er god mulighed for sparring, udvikling og læring. Du vil få en skøn arbejdsplads med plads til forskellighed, masser af humor og ikke mindst en arbejdsplads, hvor vi ønsker dialog og fokus på fælles kerneværdier. Hos os er vi fælles om at dele idéer, ligesom vi er fælles om at tage ansvar for at få idéerne til at leve i praksis.
Vi tilbyder:
Grundig introduktion tilpasset dine individuelle kvalifikationer og kompetencer.
En nærværende og lyttende leder som har fokus på din trivsel.
Vi arbejder med beboergennemgang, triagering, personalemøder, socialpædagogiske handleplaner og beboerkonferencer.
Et tværfagligt miljø med fokus på samarbejde og kompetenceudvikling.
Et godt kollegialt fællesskab, hvor vi tager fælles ansvar for det gode arbejdsmiljø.
Vi prioriterer fælles faglig sparring, vidensdeling og en sund og nysgerrig læringskultur med højt til loftet.
Som udgangspunkt vil stillingen være på 28 timer ugentligt i et fast 5/2 rul, med arbejde hver 2. weekend - men vi er åbne for andre forslag.
Vi ønsker en kollega som:
Tager ansvar for den grundlæggende sygepleje og beboernes trivsel
Er fagligt velfunderet, reflekterende, udviklingsorienteret og ansvarsbevidst
Kan tænke og handle kreativt og ser på beboerens ressourcer frem for begrænsninger
Har flair for at arbejde med dokumentation og IT og kan kommunikere tydeligt mundtligt og skriftligt - Egedal kommune anvender CURA
Kan indgå i et tværfagligt samarbejde
Har overblik og er struktureret i en til tider travl hverdag
Er opsøgende og er god til at skabe relationer til beboeren og familie/venner
Du er mødestabil og møder hverdagen med smil, glæde og gå-på-mod
Yderligere oplysninger Løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst og jf. principperne for Ny Løn. Har du brug for at vide mere eller ønsker du at aflægge et besøg, er du velkommen til at kontakte gruppeleder Vivian Hansen på 3. sal på telefon 7259 7363 eller gruppeleder Rikke Pedersen på 2. sal på telefon 7259 7362. Ansøgningsfrist er den 5. juni 2025 kl. 12.00. Uddannelsespapirer vedhæftes ansøgning.
Ved ansættelse i denne stilling forudsætter Egedal Kommune, at du er indstillet på at indhente og aflevere en straffeattest, hvis det bliver dig som får tilbudt stillingen.
Ønsker du mere information om Egedal Kommune kan du søge denne på kommunens hjemmeside www.egedalkommune.dk.