Pædagogmedhjælper til Børnehjørnet

fuldtid
Pædagogmedhjælper til Børnehjørnet
  • Børnehjørnet ved Hillerød Hospital
  • Bakkedraget 4, 3400 Hillerød
Bliv en del af et engageret team i Børnehjørnet
Gør en forskel for de mindste og bliv en del af en hverdag fuld af nærvær, tryghed og nysgerrighed. Hos Børnehjørnet ved Hillerød Hospital har vi børns glæde og trivsel i centrum, og vi byder dig indenfor i et hjertevarmt fællesskab, hvor du får mulighed for at udvikle dig sammen med kompetente og engagerede kolleger.

Hvem er du?
Vi forestiller os, at du møder børnene med respekt og glæde, og at du har et stort hjerte for deres trivsel og udvikling. Du er nysgerrig på at lære nyt og formår at sætte barneperspektivet i centrum. I samspil med dine kolleger bidrager du aktivt til et trygt og inspirerende miljø, og du trives med at byde ind – både fagligt og socialt – i både vuggestue- og børnehaveafdelingen. Du håndterer travle situationer med ro, har overblik og skaber gode relationer til både børn, forældre og kollegaer.

Dit arbejdsområde
I hverdagen bliver du en del af vores stærke, pædagogiske team, hvor du, sammen med dygtige kolleger, har fokus på at skabe de bedste rammer for børns trivsel, læring og udvikling. Vi arbejder tværfagligt på tværs af stuer, så du får mulighed for at samarbejde tæt med hele huset. Dine dage vil byde på både pædagogiske opgaver, omsorgsarbejde, leg og dialog – og ikke mindst et tæt, tillidsfuldt forældresamarbejde.

Hvad vi tilbyder
Vi tilbyder en fuldtidsstilling på 37 timer om ugen. Du bliver en del af et levende og udviklende arbejdsmiljø med 20 engagerede kollegaer og en institution med plads til 78 børn. Løn og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst. Vi har fokus på faglig udvikling, stærkt kollegialt sammenhold og et trygt arbejdsklima. Du bliver desuden en del af område Trollesminde i Hillerød Kommune, hvor vi støtter hinanden på tværs med sparring, udvikling og fælles faglige aktiviteter.

Kontakt og ansøgning
Har du spørgsmål eller ønsker du at høre mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte daglig leder Susanne Westermann på telefon 72 32 45 70.
Læs mere om på børnehus hjemmeside

Ansøgningsfrist
05. januar 2026

Ansættelsesdato
01. februar 2026

Ansøgningen sendes elektronisk via linket

Hos os er det ikke kun arbejdet, der tæller, men også menneskene bag.

I fællesskab gør vi hver dag en forskel for kommunens mere end 54.000 borgere, og vi sætter pris på det helt særlige bidrag, som du kommer med. Vi er stolte af at gå nye veje og sammen finde løsninger på de udfordringer, som møder os. Hillerød Kommune er en fleksibel arbejdsplads, hvor vi tror på værdien af både forskellighed og sammenhold. Det er vigtigt, at alle føler sig anerkendt og respekteret, for hos os er arbejdsglæde en forudsætning for den gode kvalitet og tilfredse borgere.

 

Log ind