Pædagogisk relationsmedarbejder med fodbolderfaring

deltid
Pædagogisk relationsmedarbejder med fodbolderfaring
  • Brug Bolden Fællesskaberne
  • Hafnia Hallen, Julius Andersens Vej 6, 2450 København SV

Er du pædagog, coach eller mentor – og elsker du fodbold? Så er du måske netop den kollega vi netop søger og mangler.


Brug Bolden Danmark søger 2 timelønnede deltidsmedarbejdere til vores sociale fodboldfællesskaber i København Der er tale om en timelønnet deltidsstilling, hvor du får lov til at kombinere fodbold med socialt relations-arbejde, koordinering og et givende samarbejde med kollegaer såvel som med vores deltagere.

Udover at du kan udvikle dine faglige kompetencer og medvirke til at gøre en forskel for vores unge medlemmer, er det vores erfaring, at vores medarbejdere selv oplever at få stor glæde af at være del af Brug Bolden og de fællesskaber, som de faciliterer og er medskabere af, i samspil med vores unge.

Kort om Brug Bolden

Brug Bolden Danmarks formål er at støtte unge, der befinder sig på kanten af det etablerede foreningsliv, i at opnå større livskvalitet, trivsel og sociale relationer. Gennem fodbold, fællesskab og social støtte opbygger vi tillidsfulde rammer, hvor unge kan udvikle sig og styrke deres selvtillid og sociale netværk. Gennem Brug Boldens aktiviteter møder de unge et positivt fællesskab og får nye muligheder for at opbygge relationer og udvikle sig i et trygt miljø.

Vi forestiller os at:

· Du har lyst til at arbejde med unge i alderen 15–24 år

· Du er mentalt robust, empatisk og tydelig, og du er god til at sætte rammer

· Du er udadvendt, opsøgende og motiveres af at støtte andre

· Du er bosat i Hovedstadsområdet og kan komme nemt til Valby/omegn

Det vigtigste er din indstilling og lyst til at arbejde med unge mennesker. Har du en pædagogisk, socialfaglig eller coachende baggrund – eller arbejder du til daglig med unge som SSP-medarbejder, mentor, socialrådgiver eller lignende – er det et stort plus. Du har haft fodbold inde på livet som spiller, og trives med at bruge det som ramme for det relationelle arbejde.

Hvad du kan forvente i forhold til faste aften - og weekendvagter

Vagterne følger vores aktiviteter – fodboldtræning, kampe og sociale arrangementer. Du skal være afklaret med at arbejde to aftener om ugen, samt to lørdage om måneden, hvor aktiviteterne ligger om eftermiddagen. De ugentlige faste vagter fordeles i teamet, og tager udgangspunkt i følgende dage og tidspunkter.

· Tirsdag kl. 18.30–21.00

· Fredage kl. 18.30–21.00

· Lørdage kl. 15.00–18.00

Du er altid på vagt sammen med en kollega og får en grundig introduktion til rollen. Du deltager i personalemøder og løbende udvikling af foreningens aktiviteter

Hvad kan du forvente at skulle arbejde med?

Igangsætte og facilitere fodboldaktiviteter

  • Være en tryg voksen på sidelinjen

  • Indgå i uformelle samtaler med deltagerne og bygge relationer

  • Planlægge og koordinere aktiviteter i samarbejde med kollegaer

  • Afvikle og deltage til sociale aktiviteter som fællesspisning, biografture og andre events

  • Støtte deltagere i at finde nye relationer og netværk – også udenfor banen

  • Samarbejde og sparring med kollegaer, komme med input og sætte præg på vores fællesskab

  • Dokumentere aktiviteten, registrere nye deltagere og deltage i evalueringer

En af de vigtigste opgaver er at støtte de unge i overgangen fra ungdoms- til seniorfællesskabet. Det er et af de mest sårbare tidspunkter for vores målgruppe, og det er her vores medarbejdere gør en kæmpe forskel. Det er vores personale, der udgør de stabile, trygge og kendte ansigter, som de unge kender og oplever som rollemodeller.

Du er den, de unge skal kunne se op til, lytte til og vide møder dem, når de kommer til Brug Bolden.

Hvad Brug Bolden kan tilbyde dig

  • En deltidsstilling, hvor du får ansvar og erfaring inden for det sociale felt med fodboldsporten som redskab

  • En arbejdsplads, som er et fællesskab med masser af godt humør, gode kollegaer og en anerkendende ledelse

  • Styrkede kommunikations- og koordineringskompetencer

  • Et trygt og erfarent team, hvor mange kollegaer har været i foreningen i flere år

  • Du bliver del af et spændende projekt, der støtter unge i overgangen til voksenlivet

Praktiske informationer

· Timeløn: 250 kr./t.

· Aftentillæg hverdage: 125 kr. pr. vagt

· Weekendtillæg lørdage: 250 kr. pr. vagt

Aktuelt 2 ledige stillinger. Opstart snarest muligt

Vi anbefaler at du læser nærmere om Brug Bolden på www.brug-bolden.dk inden du ansøger.

Vi holder samtaler løbende, så send din ansøgning til kontakt@brug-bolden.dk – gerne med dit cv, din motivation, hvem du er, din baggrund og din erfaring med relationsarbejde og fodbold.

Spørgsmål til stillingen?

Du er velkommen til at ringe til Michael Mogensen, daglig leder, på 20 76 62 69.

Log ind