Pædagog til Vrold Børnehus

fuldtid
Pædagog til Vrold Børnehus
  • Vrold børnehus
  • Gl. Skolevej 1, 8660 Skanderborg
Kom og leg med – Vrold Børnehus søger ny pædagog!

Har du lyst til at arbejde et sted, hvor leg, fællesskab, forældresamarbejde og høj faglighed går hånd i hånd? Er du en pædagog, der trives med at tage lederskab på stuen, skabe nærværende relationer og bringe både grin og engagement ind i hverdagen? Så er du måske vores nye kollega i Vrold Børnehus.

Vi søger en pædagog på 37 timer fra 1. februar 2026, eller så snart du kan starte.

Hvem er vi?
Vrold Børnehus er et integreret børnehus med 26 pædagogiske medarbejdere fordelt på tre vuggestuegrupper og tre børnehavegrupper. Derudover har vi en daglig leder og en køkkenansvarlig, der står for fuldkostordningen.

Vi er en del af Dagtilbud Skanderborg By – seks huse, én fælles vision:
“Sammen skaber vi et sted, du ville vælge, hvis du var barn.”
Her får du ikke kun et hus – men et helt fællesskab.

Vores pædagogiske tilgang
Vi arbejder ud fra Nest – og vi tror på, at børn altid gør det bedste de kan. Når noget ikke lykkes, er det vores ansvar at tænke nyt, være undersøgende og ændre vores tilgang.

Derfor arbejder vi med:
  • små grupper
  • tydelige strukturer og visuelle støttesystemer
  • læringsmiljøer, der formes af børnenes behov
  • observationer og faglig sparring

Nærvær er ikke noget, vi taler om – det er noget, vi gør. (Og med vores lave sygefravær kan du også mærke det.)

Hvad kan du glæde dig til?
  • Et hus, hvor faglighed er noget vi dyrker – med efteruddannelse i fx Nest, samarbejde, motorik, sprog, udeliv og COS-P
  • En personalegruppe, der både kan løfte stemningen og hinanden, og som altid prioriterer at arbejde med samarbejdet.
  • Traditioner, vi værner om – og nye idéer, vi omfavner
  • Et stort udeområde med bakker, træer, boldbane, skovhytte, bålhytte og små hemmelige kroge til store eventyr
  • Et nærområde, der nærmest inviterer til at gå på opdagelse
  • Og ikke mindst: Et sted hvor dit arbejde gør en forskel – hver eneste dag

Hvem søger vi?
En pædagog som…
  • kan lede en børnegruppe og skabe rammer for deltagelse, dannelse, leg, trivsel og læring
  • arbejder relationsorienteret med nærvær, begejstring og blik for det enkelte barn
  • er fagligt velfunderet og nysgerrig på både egen og kollegaers praksis
  • ser forældre som ligeværdige samarbejdspartnere
  • har mod på at tænke nyt, spørge nysgerrigt og bidrage konstruktivt til sparring med kolleger og daglig leder
  • Tør at blive i bøvlet, og løse det i fællesskabet

Lyder det som dig? Så glæder vi os til at møde dig.

Kom forbi!
Vi vil så gerne vise dig vores hus, inden du sender din ansøgning. Kom og mærk stemningen, stil spørgsmål og se børnene i deres hverdag.

Kontakt daglig leder Mette Beck Jakobsen Bleeker på mail mette.beck.bleeker@skanderborg.dk eller telefon 51 26 61 08.

Eksamensbevis vedhæftes og sendes via linket 'Søg stillingen'.

Ansøgningsfrist
16. december 2025.
Samtaler afholdes løbende – så tøv ikke med at sende din ansøgning.

I Skanderborg Kommune ser du flere barnevogne, træer og søer end andre steder i landet. Her er udsigt. Ikke kun til Danmarks smukkeste natur, men også til aktive lokalsamfund, vækstvirksomheder og et foreningsliv i særklasse. Som arbejdsplads er Skanderborg Kommune kendt for flad struktur og højt til akustikloftet. Velkommen til naturligt overskud.

 

Log ind