Pædagog til Ørum Børnehus

fuldtid
Pædagog til Ørum Børnehus
  • Ørum Børnehus
  • Gl. Tjelevej 10, 8830 Tjele
Ørum Børnehus søger pr. 1. august 2025 en pædagog til børnehaven
I Ørum Børnehus arbejder vi med aldersopdelte børnegrupper. Børnehuset består af en børnehave med ca. 70 børn, en vuggestue med 19 børn, 15 medarbejdere og en engageret forældregruppe. Børnehaven har 3 grupper hvor børnene er inddelt efter alder.

Børnehuset er nybygget, men ”fundamentet” er gammelt - en trofast engageret medarbejdergruppe, der hver dag står op for værdien: Alle børn skal have lys i øjnene og mestre eget liv.

Hos os får du
  • et børnehus med fokus på inspirerende og sunde læringsmiljøer
  • et børnehus der har personaler der arbejder ud fra at ”børn gør det godt, hvis de kan”
  • et børnehus med engagerede, energiske og faglig kompetente medarbejdere der er klare på at lære nyt
  • et børnehus hvor anerkendende kommunikation og et ressourcefokuseret børnesyn er en selvfølgelighed
  • et børnehus med plads til alle, men ikke til alt
  • et børnehus med fokus på trygge overgange
  • et børnehus der prioriterer det tætte forældresamarbejde.

Vi søger en pædagog som
  • er inkluderende, anerkendende, og er tydelig og struktureret i din praksis
  • er holdspiller, og kan ”gå forrest” såvel som ”danne bagtrop”
  • er fagligt velfunderet og kan koble teori og praksis sammen
  • ønsker at være en del af et ambitiøst og omstillingsparat team
  • har en positiv grundstemning
  • kan relatere til Viborg kommunes personalepolitiske værdier: Mangfoldighed, Ordentlighed, Dygtighed.

Yderligere oplysninger
Ønsker du at vide mere om stillingen kan du kontakte Børnehusleder Bebbe Lindeskov på telefon 20921253.
Du kan også se mere om vores børnehus på hjemmesiden Ørum Børnehus (Aula.dk)

Løn og ansættelse
Stillingen er på 37 timer, men ønskes andet timetal, kan dette angives i ansøgningen.

Løn efter gældende overenskomst.
Forud for ansættelse indhentes børne- og straffeattest.
Vi forventer at vi må indhente referencer fra nuværende eller tidligere arbejdsplads, hvis ansættelse tilbydes.
Vi vil værdsætte at du vedhæfter udtalelser og dokumenter fra evt. ansættelsesforhold.

Ansættelsessamtaler forventes afholdt fredag den 2. maj 2025.

 

Log ind