Børnehuset NOBI søger en engageret og fagligt velfunderet pædagog til en fast stilling. Stillingen er i storbørnsgruppen med opstart 1. december 2025 eller snarest derefter. Stillingen er på 37 timer ugentligt. Vi tager naturligvis hensyn til individuelle behov og livsfaser.
Om institutionen
Børnehuset NOBI består af to institutioner, en i Arnum og en i Gram. Stillingen er i vores afdeling i Gram, som er en natur- og bevægelsesinstitution med i alt 100 børn, fordelt på tre småbørnsgrupper, to blandede børnehavegrupper og én storbørnsgruppe, opdelt i to stuer. Børnehuset er fysisk integreret med Gram Fritidscenter med adgang til fantastiske faciliteter for motorisk udfoldelse. Vi ligger desuden tæt på både Gram Slot og store skovområder – ideelle rammer for udeliv og naturpædagogik.
I Børnehuset NOBI ønsker vi en stærk teoretisk- og praktisk forståelse af barnets motoriske udvikling. Vi arbejder i dagligdagen med ICDP og Neuropsykologisk udviklingsleg. Begge dele er ressourceorienteret pædagogik med fokus og udvikling af det enkelte barn, børnegruppe og læringsmiljøer.
Pædagogisk tilgang
Vi ønsker, at alle børn skal være en del af et forpligtende fællesskab. Alle børn skal mærke og opleve at stå i privilegerede positioner, hvor der er plads til udvikling af egne interesser i samspil med børn og voksne. Vi ser bevægelse, uderummet og naturen, som de stærkeste læringsrum.
Vil du med på rejsen? Kom gerne forbi og se, hvem vi er!
Vores kerneopgave i NOBI
Med fokus på det enkelte barns ressourcer, skaber vi gennem trivsel, leg og læring et anerkendende miljø, hvor det enkelte barn er en del af et forpligtende fællesskab.
Vi tilbyder:
Vi forventer, at du:
Yderligere oplysninger
Ønsker du mere information om stillingen, er du velkommen til at kontakte daglig pædagogisk leder Stavroula Andersen på mobil 20 34 10 38 eller konstitueret leder Majbrit Kristiansen på mobil 61 40 24 40.
Ansøgning
Send din ansøgning, CV og bilag via ansøgningsknappen senest den 24. oktober 2025.
Der afholdes løbende samtaler.
Sted: Børnehuset Nobi Gram, Stadionvej 19, 6510 Gram.
Haderslev Kommune
Vi understøtter borgernes liv fra de bliver født, til de skal herfra. Vi udvikler foreningslivet i samarbejde med de frivillige. Vi skaber rammerne for, at virksomhederne kan udvikle sig. Vi arbejder hver dag for at give de bedste rammer for vækst og velfærd i vores kommune. Derfor er vores ambition, at vi inden 2030 vil have 250 flere i uddannelse, 500 flere indbyggere og 1.000 flere arbejdspladser i Haderslev Kommune.
Alt det kan du blive en del af med et job hos os i Haderslev Kommune.