I Klostermarkens Børnehus søger vi pr. 1. januar 2027 en erfaren pædagog på 37 timer til vores børnehave.
Vi leder efter dig, der får lidt hurtigere puls, når nogen siger "førskolearbejde", og som ser arbejdet med de ældste børnehavebørn som noget af det vigtigste og mest spændende i vores fag.
Hvem er vi?
Klostermarkens Børnehus er en certificeret natur- og bæredygtighedsinstitution med plads til 70 børn fordelt på vuggestue og børnehave.
Huset rummer to vuggestuestuer og to børnehavestuer. Børnehaven består af ca 45 børn i alderen 3-6 år, og det er her, du vil få din daglige gang. Selvom du primært vil være tilknyttet børnehaven, er vi ét hus med et tæt samarbejde på tværs af stuerne, hvor fællesskab, hjælpsomhed og faglig sparring er en naturlig del af hverdagen.
Vores pædagogiske fundament bygger på relationer, Tryghedscirklen, LUN (Leg, Udvikling og Nærvær) og et stærkt børnesyn, hvor vi tror på, at alle børn har værdi og gør det så godt de kan – ud fra de forudsætninger de har. Dette børnesyn er omdrejningspunktet for vores samspil med børnene.
Hvad bliver dine opgaver?
Du bliver tilknyttet vores børnehave med børn i alderen 3-6 år, men dit primære ansvarsområde bliver arbejdet med de ældste børn og brobygning til skole. Førskolebørnene fra begge stuer samles cirka to formiddage ugentligt, hvor de deltager i planlagte aktiviteter og lege, der understøtter udviklingen af kompetencer og færdigheder med betydning for en god overgang til SFO.
Hvert år vil du sammen med en erfaren og fagligt stærk kollega have ansvaret for førskolegruppen. I skal sammen sikre et solidt, systematisk og udviklende førskoleforløb, der år efter år giver børnene de bedste forudsætninger for overgangen til skole.
Vi søger derfor ikke bare en pædagog, der gerne vil arbejde med førskolebørn - vi søger en pædagog, der brænder for det.
En pædagog, der kan se værdien i målrettede forløb, stærke læringsmiljøer, børnefællesskaber, skoleparathed, dannelse, selvhjulpenhed og alt det midt imellem.
Hvem bliver dine kolleger?
Det er næsten synd at afsløre det hele på forhånd, men her kommer en lille forsmag:
Sofie bliver din faste førskolemakker. Hun har mange års erfaring med førskolearbejde, og hun brænder for det. Hun er Danmarksmester i højdegyngning og røverhistorier, og hendes grin og faglighed smitter gennem væggene i hele huset.
På din egen stue får du fornøjelsen af:
Mette, en pædagogisk assistent hvor der er meget kort fra tanke til handling. Hun brænder for udvikling af fysiske læringsmiljøer, sidder sjældent stille og har struktur som mellemnavn. Hvis noget kan udvikles, har Mette sandsynligvis allerede fået en idé.
Og så er der Sabrina, en refleksiv pædagog med høj faglig kvalitet, et stærkt blik for børneperspektivet og en oprigtig nysgerrighed på andres perspektiver. Hun er desuden altid klar på en faglig drøftelse over en god kop kaffe.
Derudover er resten af huset fyldt med forskellige spændende fagligheder og personligheder – dem må du vente med at høre om.
Vi håber, at du:
Hvad får du hos os?
Du får ikke bare et job.
Lyder alt dette som noget for dig, så tøv ikke med at sende en ansøgning.
Har du spørgsmål eller lyst til en rundvisning, så kontakt leder Louise Jürs Johnsen på 57628100.
Ansættelse: 1. januar 2027
Stilling: Pædagog, 37 timer ugentligt
Ansættelsessamtaler afholdes den 24. november 2026 fra kl. 17.00.
Der kan blive indhentet børne- og/eller straffeattester i forbindelse med ansættelsen.
Det er en del af Ringsted Kommunes ansættelsespolitik at fremme ligelig kønsfordeling og etnisk ligestilling. Vi opfordrer både personer med dansk og anden etnisk baggrund til at søge den opslåede stilling.
Vi glæder os til at modtage din ansøgning.