Er du speciallæge i psykiatri eller bliver du det snart – og brænder du for at se bredden hos ambulante psykiatriske patienter, så er vi stedet for dig.
Gennem de seneste år har vi indført F-ACT teams i behandlingsarbejdet i Distriktspsykiatrien Køge, og vi er nu godt i gang – og aktuelt i fuld sving med at implementere integreret dobbeltdiagnose behandling.
Med en 10-års plan i hånden vil du som speciallæge sammen med os udover at yde god behandling for vores patienter, komme til at deltage i den fortsatte udvikling af ambulatoriet og den behandling vi tilbyder, både nu og i fremtiden.
Dit arbejde bliver i fællesskab med dine team-kollegaer i F-ACT teamet at bidrage til et forsamtale-, udrednings- og behandlingsprogram for en række komplekse ambulante patientforløb med borgere bosat i vores optagekommuner; Faxe, Greve, Køge, Solrød og Stevns.
I vores 3 F-ACT teams varetager vi behandlingen af borgere som lider af psykoser, sværere depressioner, personlighedsforstyrrelser samt ADHD og autisme med svær psykiatrisk komorbiditet. Vi har også regionsfunktion for ADHD og for udredning af gennemgribende udviklingsforstyrrelser med svær komorbiditet.
Distriktspsykiatriens personalegruppe består af læger (psykiatere og en enkelt speciallæge i almen medicin samt til tider uddannelseslæger), specialpsykologer/psykologer, sygeplejersker, social-og sundhedsassistent, ergoterapeuter, pædagoger, socialrådgivere, peermedarbejdere og lægesekretærer. Vi har et godt samarbejde på tværs af de enkelte teams.
Selve distriktspsykiatrien ligger tæt på S-togslinjen til København og med nærliggende motorvejsforbindelse.
Vi tilbyder:
Vi ønsker:
Lidt om din kommende arbejdsplads:
Psykiatrien Øst er et Universitetssygehus. Vi er forskningsaktive bl.a. inden for områderne: Personlighedsforstyrrelser, Debuterende psykoser (OPUS) og Recovery. Forskningen foregår i samarbejde med den Psykiatriske Forskningsenhed.
Psykiatrien Øst har i alt fem sengeafsnit og Psykiatrisk Akut Modtagelse i Roskilde. Der findes distriktspsykiatri i Køge og Roskilde, psykiatrisk klinik der behandler ikke-psykotiske tilstande, og klinik for selvmordsforebyggelse. Der er regionsfunktioner for henholdsvis angst, ADHD, gennemgribende udviklingsforstyrrelser, personlighedsforstyrrelse, skizofreni og andre psykoser samt dobbeltdiagnoser.
Vi har fokus på evidens, kvalitetssikring og patientsikkerhed, og behandlingen er baseret på dialog og relationer i intensive behandlingsforløb.
Der er til stillingen som overlæge tilknyttet en beredskabsvagt, som hverdage deles med ca. 11 kolleger og med delvagt kl. 9-15 i weekends og på helligdage ved geografien i Roskilde.
Vi inviterer gerne på kaffe til en uformel snak om muligheder hos os.
Der indkaldes løbende til ansættelsessamtaler, når der er relevante kandidater.
Har du behov for flere oplysninger?
Kontakt
Cheflæge Nicolas Rescalvo Hansen tlf. 93 56 85 34
Ledende specialpsykolog Mette Gravesen-Jensen tlf. 2134 9692
Oversygepl. Pia Kjær tlf. 5163 1432
Du kan læse mere om Psykiatrien Øst på www.regionsjaelland.dk/Psykiatri/behandlingssteder/
Du vil blive ansat efter overenskomsten indgået mellem Region Sjælland og FAS eller Yngre Læger.
Vi indhenter straffeattest ved alle nyansættelser.
Ansøgningen skal indeholde:
Motiveret ansøgning med oplysninger om cpr.nr., eksamensår og –sted samt tidligere ansættelser. Bør desuden indeholde oplysninger vedrørende opnåede kompetencer i relation til de syv kvalifikationer, som kræves af ansøgere til overlægestillinger, jfr. Sundhedsstyrelsens vejledning nr. 62 af 25. juli 2005.
Psykiatrien som arbejdsplads
I Psykiatrien Region Sjælland kan du gøre en forskel for hele mennesket. Vi skaber håb, vilje og lyst til livet. Du gør en meningsfuld forskel, når du vælger at arbejde i Psykiatrien. Gør karriere i Psykiatrien, hvis du vil redde mere end liv. Se mere på Jobipsykiatrien.dk – og læs om udviklingsmuligheder, karriereveje og alt det andet som er rart at vide, når man søger nyt job.
Om Psykiatrien
Psykiatrien Region Sjælland er en behandlingspsykiatri, der består af en række sengeafsnit og ambulante enheder rundt omkring i regionen. Vi varetager psykiatrisk udredning og behandling samt akutforpligtelsen i Region Sjælland.
Vi udvikler og formidler en bred vifte af psykiatriske tilbud til regionens borgere, og vi har en anonym rådgivning, som er åben for alle, der har behov for viden eller sparring om psykisk sygdom. Vi forsker bredt med inddragelse af både patienter og pårørende. Vi ser det som en vigtig opgave at uddanne fremtidens medarbejdere, så vi varetager også en stor uddannelsesopgave.