Danida Fellowship Centre søger Økonomimedarbejder med overblik og sans for detaljer
Har du lyst til at arbejde i en organisation, der opbygger kapacitet i institutioner i udviklingslande og vækstlande og har du lyst til at være med til at understøtte forvaltningen af vores bevillinger til projekter og andre aktiviteter med en solid og digital økonomifunktion? Kan du svare ja til dette, er du måske vores nye kollega!
Om Danida Fellowship Centre
Danida Fellowship Centre (DFC) er en selvejende institution, der bidrager til FN’s 17 Verdensmål ved at forvalte Udenrigsministeriets bevillinger til kapacitetsudvikling, udviklingsforskning og universitetspartnerskaber i udviklings- og vækstlande. Vi leder og koordinerer programmer inden for uddannelse og forskning, bl.a. i samarbejde med universiteter i Danmark og i det Globale Syd. Derudover driver vi et kollegium for besøgende stipendiater og forskere. Vi er en medledende organisation og vores arbejdsmiljø er præget af samarbejde, initiativ og faglig nysgerrighed. Se vores hjemmeside her.
Om stillingen
Du kommer til at varetage en lang række opgaver inden for økonomiområdet, herunder fakturahåndtering, udlægsafregninger, debitor, kreditor og finansbogføring, afstemning af konti og opfølgning af udeståender. Her benytter vi Navision Stat, SDI (IndFak), Statens Koncern Betalinger og Danske Bank. Nogle opgaver via integrationer til/fra Excel.
Der udbetales diæter til vores udenlandske studerende og her vil du blive en central spiller, det forventes derfor, at du kan begå dig på engelsk.
DFC’s administration er beliggende i Holbæk, og kollegiet på Frederiksberg. Du vil arbejde fra Holbæk, med mulighed for at kunne arbejde fra Frederiksberg kontoret eller hjemmefra 2-4 dage om måneden.
Dine væsentligste arbejdsopgaver bliver blandt andet, at:
· Bogføre og afstemme bevillinger fra Udenrigsministeriet
· Registrere, bogføre og betale kreditorfakturaer, både e-fakturaer og en del udenlandske fakturaer.
· Gennemgå og bogføre udlægsafregninger for rejser og indkøb
· Sende fakturaer og opkræve betalinger fra debitorer
· Bogføre diverse finansposter og afstemme konti
· Assistance til kollegaer med kontering af fakturaer og udlæg samt brug af systemerne
· Være med til at videreudvikle digitalisering af regnskabet og bogholderiet
· Deltage i optimering og løbende opdatering af processer og administrative retningslinjer
· Deltage i opfølgning og administration af kontrakter
· Løse diverse ad hoc opgaver
Vi lægger vægt på, at du:
· Er struktureret, selvstændig, proaktiv, og forstår at prioritere i egne opgaver
· Er god til Excel
· Er god til at holde mange bolde i luften
· Har et godt og bredt kendskab til regnskabsprincipper
· Kan samarbejde med mange forskellige faggrupper
· Er god til at kommunikere skriftligt og mundtligt på både dansk og engelsk
Du har en relevant videregående uddannelse og behersker dansk og engelsk i skrift og tale.
Kendskab til Navision Stat, SDI (IndFak), Statens Koncern Betalinger vil være en fordel.
Praktisk information om stillingen
Arbejdsstedet er Tidemandsvej 1, Holbæk. Du bliver en del af Økonomi og regnskabsteamet, men understøtter den samlede ledelse.
Stillingen ønskes besat hurtigst muligt. Arbejdstiden er 37 timer om ugen med daglig arbejdstid efter aftale. Løn- og ansættelsesvilkår følger HK-overenskomsten med Staten.
Ansøgningsfrist: onsdag den 10.12.2025.
Samtaler forventes afholdt i uge 3 i 2026.
Vi opfordrer alle kvalificerede kandidater uanset alder, køn, religion, etnicitet eller baggrund til at søge stillingen. Vi tror på, at mangfoldighed styrker vores arbejde og perspektiver.
Ansøgning og CV sendes til job@dfcentre.dk
Skriv dit navn og ”økonomimedarbejder” i mailens emnefelt.
Ansøgninger, som ikke sendes via mailen ovenfor tages ikke i betragtning.
Yderligere oplysninger kan fås på www.dfcentre.com eller ved henvendelse til Økonomichef Lone Parsberg på lpa@dfcentre.dk, tlf. 22551318