Er du nattevågen og klar til nye udfordringer? Bliv en del af vores team i receptionen, hvor du får mulighed for at levere fantastisk service til vores gæster, mens du holder hotellet kørende om natten.
En nattevagt på Admiral Hotel
Som natportier på Admiral Hotel er du den første vores gæster møder, når de ankommer, og den første de henvender sig til, hvis de har brug for hjælp eller bare har et spørgsmål. Det gør dig til en uvurderlig del af den suveræne serviceoplevelse, vi ønsker, at vores gæster får.
Du kan se frem til en travl, udfordrende og uforudsigelig arbejdsdag. Med 366 værelser og et godt navn i ind- og udland er der nemlig ofte mere end almindeligt fart over feltet i receptionen, hvor du leverer svar og service med et smil, der krydser kultur-, sprog- og tidsforskelle. Vores unikke, historiske bygning er de perfekte rammer for en enestående oplevelse for vores gæster - og det er dig og dine kollegaer, der fuldender den.
Ansvar og service går hånd i hånd
Du har en engageret og positiv tilgang til tingene. I er to natreceptionister på vagt og det er jer, der er hotellets ”ledere” om natten. Det er derfor vigtigt, at du er ansvarsbevidst og trives med at finde løsninger. Derudover skal du kunne begå dig både på dansk samt engelsk i skriftligt og tale.
Arbejdstiden ligger mellem kl. 22.00-07.00.
Vi tilbyder
Løn og vilkår efter overenskomst.
Et stærkt fællesskab og månedlige sociale arrangementer.
Attraktive personalerabatter.
Er du klar til at blive en del af vores fantastiske team? Vi glæder os til at høre fra dig!