Er du mekaniker med en tekniker gemt i maven eller er du allerede teknisk mekaniker inden for VAG?
Vi har forrygende travlt og søger lige nu en mekaniker/tekniker på fuld tid med tiltrædelse snarest muligt.
Som mekaniker hos os vil du indgå i et team af dygtige Skoda og SEAT/CUPRA entusiaster, og dine primære arbejdsopgaver vil være service og vedligeholdelse af vores mange modeller, men vi servicerer og reparerer også andre bilmærker. Du vil komme til at arbejde i et godt og positivt arbejdsmiljø, hvor der i perioder vil være fart over feltet.
Sammen med dine kollegaer vil du være med til at sikre den bedste service til vores kunder, yde en professionel indsats og sikre en høj kundetilfredshed.
Vi forventer at:
Du som minimum er uddannet mekaniker, og gerne med erfaring indenfor VAG-gruppen
Teknisk faglighed og sætter en ære i at udføre et godt stykke arbejde
Du er serviceminded, og går gerne den ekstra mil for at yde den bedste service for kunden
Du kan lide at have travlt i perioder, men samtidig kan bevare overblikket
Du kan arbejde selvstændigt og struktureret
Mødestabil og kan arbejde med frihed under ansvar
Har en positiv indstilling, godt humør og bidrager til et godt kollegaskab
Vi tilbyder:
En god arbejdsplads med dygtige og engagerede kollegaer
Ungt team med højt til loftet
At arbejde med det nyeste udstyr, egen lift og værktøj
At have medindflydelse i din arbejdsdag
Et bilhus med høj kundetilfredshed og efterspørgsel
Nødvendig efteruddannelse til tekniker
Ansættelse under overenskomst og løn efter kvalifikationer
Hvem er vi?
Vi er autoriseret Skoda forhandler – SEAT og CUPRA serviceværksted i Hjørring. Vi tilbyder service, reparation og skadesudbedring på alle bilmærker. Udover mekanisk værksted, har vi eget klargøringscenter, rustbeskyttelsescenter, skadecenter, dækcenter og vaskehal.
Vi er 30 medarbejdere, der glæder os til at byde vores nye kollega velkommen!
Er du interesseret i stillingen?
Send din ansøgning til direktør Ronni Vanggaard Justesen på:
rojus@skoda-hjorring.dk
Ansøgningsfrist: Hurtigst muligt
Vi afholder samtaler løbende – vi ser frem til at høre fra dig!