Medarbejdere til analyser, omkostningsberegninger og prissættelse på Københavns Universitet

fuldtid
Medarbejdere til analyser, omkostningsberegninger og prissættelse på Københavns Universitet
  • KU - FA - Kbh K
  • Universitetsfirkanten, Nørregade 10, 1165 Kbh. K
Vil du sammen med kollegaer i Sektion for Analyse og omkostningsberegninger være med til at etablere et nyt kompetencecenter med ansvar for omkostningsberegninger og prissætning af ydelser og services til forskere på tværs af Københavns Universitet (KU)? Har du erfaring med omkostningsberegninger, data og analyser og har du lyst til at indgå i et fagligt stærkt miljø?

Om stillingen
Vi søger 1-2 medarbejdere til at være med til at udvikle og drive et samlet setup for omkostningsberegninger på KU. Det nye kompetencecenter skal i tæt samarbejde med forretningen udarbejde omkostningsberegninger og prissætning af forskningsinfrastruktur på KU.

KU har verdensførende forskningsinfrastruktur, og det er afgørende, at vi kan understøtte dette med omkostningsberegninger på højt niveau. Kompetencecentret etableres for at styrke transparens i afregning af ydelser til eksternt finansierede projekter. Da en stor del af KU’s forskning er eksternt finansieret (fx EU-midler), er det afgørende, at omkostningsberegninger og prissætning lever op til gældende krav og standarder. Målet er desuden at sikre en mere effektiv og ensartet opgaveløsning.

Kompetencecentret får en central rolle i at:

  • udvikle fælles systemunderstøttede metoder for omkostningsberegning og prissætning
  • sikre ensartet og korrekt dokumentation
  • udarbejde konkrete omkostningsberegninger
  • understøtte ledelsesmæssige beslutninger om prissætning
Kompetencecentret er placeret i Sektionen for Analyse og omkostningsberegning i Koncernøkonomi, men en væsentlig del af arbejdet foregår i tæt samarbejde med institutterne. Du får derfor en bred kontaktflade og skal kunne navigere i krydsfeltet mellem faglige, økonomiske og organisatoriske hensyn.

Dine primære ansvarsområder

  • Udarbejde omkostningsberegninger og beslutningsgrundlag om prissætning
  • Være med til at udvikle og implementere fælles metoder, processer og systemunderstøttelse for pris- og omkostningsmodellerne
  • Være faglig sparringspartner for ledere og medarbejdere på institutter og administrationscentre
  • Bidrage til at etablere klarhed om roller, ansvar og snitflader
Om dig
Du er fagligt stærk, når det kommer til data og analyser og du:

  • har erfaring med omkostningsberegninger, prissætning eller datadrevet analyse i større organisationer, herunder de rette databehandlingskompetencer
  • arbejder struktureret, med retning og fremdrift i komplekse opgaver
  • tager ansvar for egne opgaver og for fælles leverancer
  • kan opbygge stærke samarbejdsrelationer med ledelse og forskere på institutterne og med økonomipartnere i campusadministrationerne
  • har en relevant videregående uddannelse fx cand.polit., cand.merc., mat.-øk. eller måske en naturvidenskabelig baggrund.
Din nye arbejdsplads
KU er et af Europas største universiteter med ca. 10.000 medarbejdere, 36.000 studerende og en omsætning på omkring 12 mia. kr. Vores indtægter kommer fra finanslovsbevillinger og fra eksterne fonde.

KU gennemførte en stor administrationsreform pr. 1 marts 2025 som betyder, at de administrative funktioner er samlet i en fælles universitetsadministration bestående af tre campusadministrationer samt koncernenheder. I universitetsadministrationen arbejder vi målrettet med at styrke økonomistyringen gennem sammenhængende processer og digitale løsninger.

Sektion for Analyse og omkostningsberegninger er en nyetableret sektion med 6 medarbejdere. Sektionen er en af tre sektioner i Koncernøkonomi med i alt ca. 25 medarbejdere.

Vi tilbyder
Vi tilbyder et meningsfuldt og fagligt udfordrende job i en organisation med stor samfundsmæssig betydning. Du får en central rolle i opbygningen af en ny funktion på KU og bliver en del af et stærkt fagligt miljø med engagerede kolleger. Der er gode muligheder for både faglig og personlig udvikling, ligesom vi prioriterer fleksible arbejdsvilkår og trivsel i hverdagen. Vi holder til i fantastiske bygninger tæt på Nørreport.

Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingen er en fuldtidsstilling med forventet gennemsnitlig arbejdstid på 37 timer om ugen. Der er flextid og mulighed for hjemmearbejde.

Stillingen forventes besat pr. 1. februar 2027. Ansættelsen er i henhold til overenskomst for Akademikere i Staten. Aflønning i henhold til AC-overenskomst er anciennitetsbestemt. Der er mulighed for forhandling af tillæg efter kvalifikationer.

Du kan læse mere om lønniveauer i staten på www.loenoverblik.dk.

Ansøgning
Send din ansøgning, CV og eksamensbevis elektronisk via jobportalen senest den 6. december 2026. Vi modtager kun elektroniske ansøgninger.

Vi planlægger at afholde to runder samtaler. 1. runde samtaler afholdes løbende og senest i uge 50.

Vi ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

Københavns Universitet har etableret en ny fælles administrativ organisering, som fortsat implementeres. Det indebærer løbende forandringer og udvikling af bl.a. arbejdsgange og samarbejdsflader.

Log ind