Vil du kickstarte din marketingkarriere i en webbaseret virksomhed i vækst? DBVVS i Hesselager på Fyn søger en entusiastisk marketingmedarbejder, der har lyst til at lære, udvikle sig og være med til at styrke vores online tilstedeværelse.
Om Os DBVVS er Danmarks billigste online VVS-butik – og ja, det er vi ret stolte af. Vi tilbyder skarpe priser på varmeløsninger til både private og erhverv og kombinerer det med høj kvalitet og rådgivning.
Hos os får du blandt andet:
- En samarbejdende, uformel og inkluderende arbejdsplads
- En kultur med fokus på kreativitet, ansvarlighed og kontinuerlig læring
- Et dynamisk miljø med god stemning og respekt for work-life balance
- Kollegial sparring på tværs af fagligheder
Som marketingmedarbejder bliver du en vigtig del af et lille, men effektivt team, der arbejder for at skabe stærke kundeoplevelser og øge vores digitale synlighed.
Du kommer blandt andet til at:
- Opdatere webshoppen med nye varer og sikre, at beskrivelser er brugervenlige og opdateret
- Udarbejde digitalt indhold til webshop, nyhedsbreve og sociale medier
- Arbejde tæt sammen med erfarne teknikere om produktbeskrivelser
- Omsætte SEO-indsigter og data til konkrete forbedringer
- Samarbejde og sparre med eksternt marketingbureau, særligt i forbindelse med ny hjemmeside og brand-identitet
Om Dig Du behøver ikke kunne alt fra dag ét. Vi leder efter en person, der er nysgerrig, lærenem og passioneret omkring sit fag.
Vi forestiller os, at du:
- Har 1–3 års erfaring med digital marketing, e-handel eller lignende rolle
- Har god forståelse for SEO og interesse for webshops og SoMe
- Kan arbejde selvstændigt og struktureret, og trives med teamwork
- Har lyst til at omsætte teori til praksis og teste nye idéer
- Bidrager med positiv energi, nysgerrighed og et godt humør
Hvad Vi Tilbyder Vi vil gerne være en arbejdsplads, hvor du både udvikler dig fagligt og professionelt.
Du kan se frem til:
- Onboarding med sidemandsoplæring
- Fokus på medarbejdernes trivsel og livskvalitet
- Støttende og inkluderende arbejdsplads, der værdsætter mangfoldighed
- Muligheder for løbende faglig udvikling
- Funktionæransættelse
Vi ser frem til at modtage din ansøgning. Skulle du have spørgsmål til stillingen, arbejdspladsen eller ovenstående er du velkommen til at kontakte rekrutteringsansvarlig Garny på 53851911, eller Garny@findconnect.dk