Vil du være med til at gøre en forskel for både patienter, pårørende og kolleger, så har vi lige nu et spændende job som lægesekretær/sundhedsadministrativ koordinator i Demensenheden i Neurologisk Afdeling. Vi er et meget velfungerende lægesekretærteam, som binder trådende sammen for alle parter i demensudredningsforløbet i Region Nordjylland.
Hvem er vi? Demensenheden er en tværfaglig demensudredningsenhed, som består af tværfagligt personale fra ældrepsykiatrien, geriatrien og neurologien.
I Demensenheden er vi aktuelt 2 sekretærer som deles om opgaverne, og vi søger en kollega, som har god erfaring i de sundhedsadministrative opgaver og som kan bidrage til at sikre sammenhængende udredningsforløb for vores henviste patienter – ofte i samråd med patientens pårørende. Vi søger en kollega som evner at navigere i et solidt og dygtigt tværfagligt miljø, hvor vi er afhængige af hinanden for at lykkedes.
Demensenheden er placeret i Medicinerhuset på Sygehus Syd.
Dine opgaver: - Visitation/indkaldelse af nyhenviste patienter
- Planlægning af patientforløb
- Udrulning af vagtplan med efterfølgende booking af patienter
- Telefonisk kontakt med patienter, pårørende og samarbejdspartnere
- Modtagelse af ambulante patienter samt bestilling af returkørsel
- Skrivning af notater i form af breve, korrespondancer mv.
- Håndtering af post og forespørgsler, samt ambulatoriets opgaveliste/korrespondancer
- Registrering til LPR samt håndtering af forskellige registrerings- og fejllister
- Reception og patientkontakt
Størstedelen af opgaverne klares i fællesskab via rul.
Du vil – når du starter hos os – selvfølgelig få en grundig oplæring i dine opgaver, og der er altid hjælp at hente lige i nærheden. Vi har et rigtigt godt kollegialt fællesskab, hvor vi samarbejder og hjælper hinanden på tværs af alle faggrupper. Du får en spændende og travl hverdag, og vi kan love dig, at ikke to dage er ens.
Hvem er du? - Du har en godkendt uddannelse som lægesekretær eller sundhedsadministrativ koordinator – hvilket er et ufravigeligt krav
- Du er stabil i fremmøde og kan varetage en fuldtidsstilling med fysisk fremmøde
- Du er dygtig og skarp, både fagligt og personligt. Der er mange forskelligartede opgaver på afdelingen, så det er vigtigt, at du kan bevare overblikket
- Du er omhyggelig, empatisk, kvalitetsorienteret og trives med godt humør og mod på en travl hverdag, og du sætter en ære i at levere høj faglighed og god service – både overfor patienter, pårørende og kolleger
- Du er fagligt stærk, er glad for IT og er dygtig til registrering
- Du er hurtigt tænkende og kan tage selvstændige beslutninger uden at gå på kompromis med fagligheden
- Du er god til at prioritere i forhold til opgaver og danne dig overblik
- Du er fleksibel og har gode kommunikations- og samarbejdsevner
- Du er en, som har lyst til at være en aktiv del af vores fælles arbejdsmiljø, da arbejdsmiljøet betyder rigtigt meget for os
Demensenheden udfører undersøgelse og behandling af patienter med sygdomme i hjerne, rygmarv og øvrige nervesystem.
Ud over Demensenheden består Neurologisk Afdeling af to sengeafsnit, et dagafsnit, flere subspecialer og en betydelig forskningsaktivitet.
Vi er 22 lægesekretærer/sundhedsadministrative koordinatorer, 1 kontormedhjælper og 1 sundhedsadministrativ chef.
Stillingen er på 37 timer/ugen og ønskes besat pr. 1. januar 2027 eller efter aftale. Vi arbejder i dagstid og har ingen weekend- eller helligdagsvagter.
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst for Sundhedsadministrativt personale indgået med HK.
Har du lyst til at vide mere, så ring eller skriv til
sundhedsadministrativ chef Lone Clausen på tlf. 4160 3813 eller skriv til mail: Lonec@rn.dk Ansøgningsfrist mandag den 09.11.2026. Samtaler forventes afholdt torsdag den 12.11.2026.