Hos os er god kundeservice en kerneopgave, og vi søger en dygtig medarbejder, der vil være en af de stemmer, bornholmerne møder, når energien og forsyningen skal fungere i hverdagen.
Vi søger en engageret og serviceminded medarbejder til vores Kundeservice, hvor vi hver dag leverer bæredygtig forsyning og en professionel kundeoplevelse til bornholmerne. Du bliver en vigtig del af kundernes kontakt med os og skal have lyst til at være i dialog med mange forskellige mennesker.
Som kundeservicemedarbejder får du en afvekslende hverdag, hvor du rådgiver kunder om el, fjernvarme, vand og spildevand. Du besvarer henvendelser via telefon, mail og personligt fremmøde, håndterer spørgsmål om regninger og forbrug og sikrer, at kundedata og sager bliver korrekt behandlet i vores systemer.
Kundeservice hos os handler både om service og forretning. Det er derfor vigtigt, at du har forståelse for kundernes behov, kan rådgive professionelt og bidrage til at skabe værdi – samtidig med at du kan arbejde fokuseret og struktureret med administrative opgaver.
Dine vigtigste opgaver - Håndtere mange daglige henvendelser – primært via telefon og mail, men også ved personligt fremmøde
- Rådgive kunder om produkter, forbrug, regninger, tilslutning og øvrige kundeforhold
- Registrere og vedligeholde kunde- og målerdata korrekt i vores IT-systemer
- Arbejde koncentreret med administrative opgaver og sikre høj datakvalitet
- Have blik for sammenhængen mellem service, rådgivning og forretning
- Samarbejde tæt med kollegaer og andre afdelinger for at skabe en sammenhængende kundeoplevelse
- Deltage i kundearrangementer efter behov
Du vil lykkes i rollen, hvis du: - Trives med telefonisk kundeservice og kan bevare ro, overblik og venlighed – også i pressede situationer
- Kan smile i røret og kommunikere klart, professionelt og forståeligt
- Har fair for IT og hurtigt sætter dig ind i nye systemer
- Er serviceminded, men samtidig kan fordybe dig og arbejde fokuseret med administrative opgaver
- Har forretningsforståelse og kan rådgive kunderne på en måde, der skaber værdi for både kunde og virksomhed
- Arbejder struktureret, tager ansvar og har øje for detaljer
- Kan kommunikere sikkert på dansk og begå dig på engelsk – både mundtligt og skriftligt
Din uddannelsesbaggrund er ikke afgørende. Det vigtigste er din erfaring med kundeservice, din motivation og din lyst til at lære.
Lidt mere om, hvad vi kan tilbyde: - En fuldtidsstilling med tydelig samfundsmæssig betydning og bornholmsk forankring
- Ansættelse på overenskomst med pension og fritvalgsordning
- Grundig oplæring i vores produkter, systemer og arbejdsgange
- Et fagligt stærkt team med tæt samarbejde og en uformel omgangstone
- En stabil arbejdsplads med ordnede forhold og fokus på kvalitet
- Mulighed for faglig og personlig udvikling
Dit arbejdssted bliver primært vores kontor på Skansevej i Rønne samt mulighed for vagter om tirsdagen i Nexø.
Ansøgning Send din ansøgning via ”Søg stillingen”. Ansøgningen skal være personlig, tydeligt motivere din interesse for jobbet og maks. fylde én side. CV vedlægges.
Vi holder samtaler løbende og lukker opslaget, når den rette kandidat er fundet.
Yderligere oplysninger Yderligere oplysninger om stillingen kan fås hos afdelingsleder for Kundeservice Casper Lund Steinlein