Koordinator med værts- og bookingfunktion til vores kulturhus

deltid
Koordinator med værts- og bookingfunktion til vores kulturhus
  • Heerup Museum og Rødovregaard
  • Kirkesvinget 1, 2610 Rødovre
Om jobbet
Du møder ind til et kulturelt sted med masser af liv. Med et smil får du guidet en skoleklasse ind på Heerup Museum. Kort efter får du - til stor lettelse for en forening - projektoren til at virke, så foredraget kan gå i gang. Når alle formiddagsaktiviteter kører, bestiller du varer, besvarer bookingforespørgsler på mail & telefon og følger op på andre administrative opgaver.

Kan du se dig selv i sådan en hverdag, og har du erfaring indenfor kultur-, fritid- eller foreningslivet? Så er denne stilling måske til dig.

Heerup Museum/Rødovregård
Vi er et mindre kommunalt kunstmuseum og et levende lokalt kulturhus i Rødovre. Lokalerne er fordelt på en firelænget gård med tilbygget udstillingsrum. Her summer af liv, når skoleklasser, kursusdeltagere, foreninger og andre gæster lægger vejen forbi til vores aktiviteter og andre tilbud.

For at holde alt dette i gang, er vi en skøn blandet medarbejdergruppe med mange forskellige fagligheder. Her er akademikere, serviceassistenter og administrativt personale. Vi er omkring 10 ansatte og 18 frivillige. Fælles for os alle er, at vi har det gode værtskab i centrum, og at vi altid er klar til at hjælpe både hinanden og vores gæster.

Heerup Museum er et kunstmuseum, med ansvar for Rødovre Kommunes samling af kunstværker og effekter med tilknytning til kunstneren Henry Heerup. Museet åbnede i 2000 og er bygget sammen med Rødovregård.

Museet har ca. 10 arrangementer om året, bl.a. udstillingsåbninger. Rødovregård er et lokalt foreningshus, der udlåner/udlejer lokaler til foreningsaktiviteter. Kommunen bruger også gårdens lokaler til møder og arrangementer for medarbejderne.
Din profil
Rødovregård søger en kollega, der både kan drifte og udvikle økonomien.

Du får en bred og varieret arbejdsdag, hvor du bl.a. skal
  • have ansvar for bookinger, vagtplaner, bestilling af varer, indberetning af løn og ferie m.m.
  • planlægge og være med til at gennemføre aktiviteter
  • deltage i den igangværende udviklingsproces af Heerup Museum og Rødovregaard
  • indrapportere og samarbejde med Teknisk Forvaltning om de fysiske rammer og inventar
  • tage godt imod de mange forskellige brugere og sørge for, de føler sig velkommende
  • indgå i et vagtskema med arbejdsdage typisk fra ml. kl. 8-16 i hverdagene, en fast aftenvagt ugentligt fra 16-22 og én lørdag eller evt. søndag om måneden.
Du skal også
  • være med til de praktiske opgaver og den daglige service – fx brygge kaffe, stille stole op, tage opvasken og rydde af
  • opdatere hjemmeside m.m.
  • samarbejde med mange interne og eksterne aktører - fx foreninger, forvaltninger, skoler, kommunale og lokale institutioner – så alle får et godt besøg
  • gå aktivt ind i at udvikle stedet, sikre tilgængelighed, godt værtskab og gode oplevelser for brugerne, så vi kan tiltrække nye
  • tage dig af ad hoc-opgaver.

Din profil
Vi forestiller os, at du
  • har arbejdet i en politisk ledet organisation
  • kender et kommunalt booking system (WINKAS)
  • har erfaring med projektledelse af tværfaglige indsatser og borgerinddragelse
  • er udviklingsorienteret og har lyst til at være med til at skabe nye synergier, overskud i driften og tiltrække nye brugergrupper
  • har et udpræget servicegen og gode kommunikationsevner, som du bruger blandt medarbejdere og gæster
  • gerne har erfaring med fundraising, dialog med fonde, andre bidragsydere og afrapportering
  • har en selvstarter-attitude og fleksibilitet, hvor du med overblik hjælper andre i gang
har teknisk flair og erfaring med en bred vifte af administrative opgaver, digitale værktøjer og programmer fx booking og økonomisystem, AV-opsætning m.m.

Derfor skal du vælge os
Vi tilbyder
  • et job på en alsidig kommunal kulturinstitution med både et kunstmuseum og et foreningshus
  • en hverdag sammen med en bredt sammensat medarbejdergruppe, der samarbejder omkring mange forskellige arbejdsopgaver
  • en dynamisk arbejdsplads i udvikling med brugerne i centrum, tæt på natur (Damhussøen) og lokalt kultur- og foreningsliv
  • vores medarbejdere en trivsels- og sundhedsordning med bl.a. fysioterapi og holdtræning.
Medarbejderne refererer til leder af Heerup Museum/Rødovregård, Janna L

Løn- og ansættelsesvilkår
I henhold til gældende overenskomst og efter aftale med den forhandlingsberettigede organisation.
Det er 35 timer om ugen, primært på hverdage mellem 8 og 16, med en ugentlig aftenvagt og en månedlig weekendvagt.

Hvis du vil vide mere
Se mere på www.rk.dk og Heerup Museums hjemmeside eller ring 36 37 87 10.

Ansøgning
Send din motiverede ansøgning og CV senest 18. november, 2026. Send den på knappen ’Søg stillingen’/’Ansøg online’.

Ansættelsessamtaler forventer vi at holde i begyndelsen af uge 48.

Rødovre Kommune er en geografisk lille og centralt beliggende kommune med et højt ambitionsniveau for borgerne og byen. Også af den grund er vi en attraktiv og spændende arbejdsplads, og vi ser mangfoldighed som en styrke. Derfor opfordrer vi alle uanset alder, køn, handicap, livsstil, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge jobbet.

Vi tilbyder vores medarbejdere en trivsels- og sundhedsordning med bl.a. fysioterapi og holdtræning. Bemærk, at Rødovre Kommune har røg- og nikotinfri arbejdstid, som betyder, at vi ikke må ryge eller tilsvarende som vapes eller snus i arbejdstiden.

Vores stillinger opslås på fuld tid medmindre andet er angivet i stillingsopslaget.

Log ind