Kontrakt- og udbudsjurist til den centrale indkøbsfunktion

fuldtid
Kontrakt- og udbudsjurist til den centrale indkøbsfunktion
  • Allerød Kommune
  • 3450 Allerød

Er du kontrakt- og udbudsjurist med både teoretisk ballast og praktisk erfaring inden for kontrakt- og udbudsret? Og vil du være en del af et stærkt fagligt fællesskab i en organisation, hvor indkøbsområdet er højt prioriteret, så er Allerød Kommune måske din nye arbejdsplads. 

Den centrale indkøbsfunktion er løbende blevet styrket, og vi søger nu en kontrakt- og udbudsjurist, som vil være med til at sikre en fortsat ambitiøs udvikling af indkøbsområdet. Tiltrædelsen vil være pr. 1. december 2025 eller efter nærmere aftale.

Foruden en lang række EU-udbud og tilbudsindhentninger har vi mange spændende projekter på vores årshjul for 2026, som du som kontrakt- og udbudsjurist vil deltage i. Vi har blandt andet øget fokus på kategoristyring, bæredygtige indkøb, optimering af køb af varer og tjenesteydelser, samt nedbringelse af antallet af fakturaer. 

Om stillingen
Hvis du bliver en del af vores team, vil dine opgaver være at:

  • Gennemføre EU-udbud og tilbudsindhentninger, hvor du sikrer, at kommunen overholder gældende lovgivning og skaber de bedste betingelser for effektive og økonomisk fordelagtige aftaler.
  • Være tovholder/projektgruppedeltager på udbud i Indkøbsfælleskab Nordsjælland.
  • Deltage som juridisk sparringspartner i projekter på tværs af både teamet og organisationen. 
  • Yde juridisk rådgivning og sparring, primært inden for udbudsret og kontraktret.
  • Arbejde strategisk og målrettet med at kvalificere kommende kontrakter, så de bliver både juridisk og operationelt holdbare.
  • Understøtte organisationen ved kontraktuelle tvister i samarbejde med den kontraktansvarlige.

Om dig

  • Du er uddannet cand.jur., cand.merc.jur. eller besidder tilsvarende kompetencer.
  • Du har teoretisk og praktisk erfaring med udbudsret og kontraktret, og du holder dig fagligt opdateret.
  • Du er tillidsvækkende og er god til at opbygge relationer.
  • Du er initiativrig, har gennemslagskraft, er selvstændig og har stærke kommunikationsevner.
  • Du er en habil projektleder, en dygtig og proaktiv sparringspartner i forhold til for eksempel fagchefer og dine kollegaer, og du evner at samarbejde engageret med mange forskellige mennesker på tværs af fagligheder. 
  • Du trives med at tage ansvar og kan lide komplekse udfordringer.

Om os
Allerød Kommune er en arbejdsplads med en høj social kapital. Vi vægter tværfagligt samarbejde, kompetence- og jobudvikling og ikke mindst medindflydelse på egen hverdag højt. Det vigtigste for os er vores kerneopgave - at skabe værdi for borgerne. 

Den centrale indkøbsfunktion er en vellidt og respekteret enhed, som med opnormeringen vil bestå af 11 ansatte. Vi gennemfører og rådgiver om udbudsprocesser, yder juridisk- og indkøbsfaglig sparring og bistår ved kontraktuelle tvister. Vi har aktiviteter knyttet til både udbud, kontraktstyring, analyser og e-handel, og vi søger derigennem at optimere kommunens kontraktportefølje. 

Derfor skal du vælge os
Som team støtter vi hinanden i at opnå fælles mål. Vi er hver især ansvarlige for vores egen opgaveportefølje, men arbejder også projektorienteret på kryds og tværs af teamet, hvilket giver os en stærk holdånd, som vi værner om. Vi søger kontinuerligt at dygtiggøre os inden for vores respektive fagligheder, og vi prioriterer at deltage i faglige netværk. Vores arbejdsmiljø er præget af en uformel tone og en åben kultur.

Allerød Kommune indgår desuden i Indkøbsfællesskab Nordsjælland (IN), som består af en række nordsjællandske kommuner, der samarbejder om fællesudbud og vidensdeling. Du vil derfor få et stort netværk af dygtige og engagerede kollegaer i indkøbsfællesskabets øvrige kommuner. 

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn forhandles individuelt ud fra kompetencer, erfaring og anciennitet og med udgangspunkt i den relevante overenskomst.  Arbejdstiden er 37 timer/uge (inkl. frokost), vi har flekstid, mulighed for hjemmearbejde, og vi vægter ”work-life-balance” højt.

Er du interesseret? 
Hvis du vil høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte udbuds- og indkøbschef, Louise Waneck Borello på 23 65 48 88 eller udbudsjurist, Jacob Lolch Pedersen på 20 26 73 72.

Du uploader din ansøgning sammen med dit CV og uddannelsesbevis via linket i annoncen senest den 14. oktober 2025. 

Vi forventer at holde ansættelsessamtaler løbende og indhenter referencer og straffeoplysninger forud for endelig ansættelse.

Vi glæder os til at høre fra dig. 

 


Kommunen har ca. 2.000 medarbejdere, der arbejder ud fra et fælles Leder- og Medarbejdergrundlag, hvor værdier som dialog, samarbejde, respekt og faglighed er hjørnesten. Her kan du læse Allerød Kommunes Leder- og Medarbejdergrundlag.

Organisationen baserer sig på flade strukturer, stor medindflydelse og gode udviklingsmuligheder. Allerød Kommune er en røgfri arbejdsplads med røgfri arbejdstid. 

Vi tror på, at mangfoldighed hos vores medarbejdere styrker vores organisation og løsningen af den fælles kerneopgave. Vi opfordrer derfor alle interesserede ansøgere til at søge stillingen uanset køn, kønsidentitet, alder, handicap, etnisk baggrund eller seksuel orientering.

Allerød Kommune ligger i hjertet af Nordsjælland i en smuk og varieret natur. Kommunen har tæt på 26.000 indbyggere og byder på et aktivt forenings- og erhvervsliv med gode idræts- og fritidsmuligheder. 

Der er flere gode transportmuligheder både til og fra kommunen, og der går S-tog hvert 10. minut fra Allerød Station.

Log ind