Vi søger en udadvendt og serviceminded kollega til vores indkøbsafdeling, som består af et stærkt og engageret team, præget af initiativ og gå-på-mod. Tonen er uformel, men samtidig opgave- og løsningsorienteret i en travl dagligdag. Du bliver bindeled mellem vores indkøbere, leverandører, transportører og lager.
Dine opgaver:
• Modtage og kontrollere pakkelister fra leverandørerne.
• Opdatere indkøbsordrer samt sikre at oplysningerne i systemet stemmer med pakkelister og fakturaer.
• Skabe overblik over kommende produktioner, afskibninger og forventede leveringer.
• Sørge for, at dokumenterne til transport og fortoldning er korrekte og tilgængelige inden afskibning.
• Have kontakt med leverandører ved manglende oplysninger eller ændringer.
• Følge sendingerne og reagere på forsinkelser og andre afvigelser.
• Bidrage til klare procedurer for pakkelister, afskibninger og transportdokumentation.
• Vedligeholde indkøbsordrer med ankomstdato osv.
• Leverandørbetaling.
• Tjekke og godkende fakturaer fra transportører
• Fortoldning: Sørge for at vores speditør får de rigtige dokumenter til at fortolde efter. Tjek og godkendelse af fortoldninger.
• Opdatering af toldoplag.
Din profil:
• Har erfaring med logistik eller en lignende koordinerende funktion.
• Er struktureret, detaljeorienteret og god til at få opgaver helt i mål.
• Arbejder selvstændigt og kan bevare overblikket og tager ansvar.
• Kommunikerer godt på både dansk og engelsk.
• Har en god systemforståelse og nemt ved at lære nye programmer.
• Erfaring med BC er en fordel, men ikke et krav.
Arbejdssted - Sønderborg
Du kan sende din ansøgning til Mette Kobberø på mail job@soyaconcept.com. Skriv "Kontorassistent med logistik erfaring"
Hvis du har spørgsmål til stillingen, kan du kontakte Mette på T: +45 24 60 41 55. eller mail mk@soyaconcept.com Vi holder samtaler løbende.
Ansøgningsfrist d.20.november.