Vil du være med til at udvikle fremtidens kræftbehandling gennem stærk ledelsesunderstøttelse, medarbejderudvikling/involvering og kommunikation i en af Region Sjællands største og mest specialiserede afdelinger?
Motiveres du af at arbejde i krydsfeltet mellem HR, kommunikation, udvikling og ledelsesunderstøttelse?
Så er du måske vores nye konsulent i Afdeling for Kræftbehandling og Lindrende Behandling på Sjællands Universitetshospital.
Afdelingen står over for en række væsentlige organisatoriske og strategiske forandringer, herunder etableringen af Region Østdanmark, implementeringen af sundhedsreformen samt fortsat udvikling af vores kræfttilbud. Disse forandringer stiller nye krav til både kompetencer og organisering i afdelingens stabsfunktion for fortsat at kunne understøtte afdelingens drift, udvikling og ledelse på et højt niveau, således, at afdelingen står stærkt.
Derfor søger vi en konsulent, der kan bidrage til at omsætte strategiske ambitioner til praksis og samtidig sikre en velfungerende hverdag for ledere og medarbejdere i en meningsfuld organisation i kontinuerlig udvikling.
Du bliver en del af afdelingens ledelsesunderstøttende stabsfunktion og får en central rolle i arbejdet med HR, kommunikation, medarbejderudvikling og organisatoriske indsatser.
Om afdelingen
Afdeling for Kræftbehandling og Lindrende Behandling på Sjællands Universitetshospital varetager behandling og pleje af patienter med kræftsygdomme samt specialiseret lindrende behandling af patienter fra hele Region Sjælland. Vi er en stor tværfaglig organisation med fokus på høj faglig kvalitet, patientcentreret behandling, forskning og uddannelse. Vi tror på, at gode patientforløb skabes gennem stærke fællesskaber, kompetente medarbejdere og nærværende ledelse.
Du bliver ansat i afdelingens administrative stabsfunktion, hvor vi er to kollegaer og en sekretariatsleder, som du kommer til at referere til. Vi har kontor ved siden af afdelingsledelsen; cheflæge og chefsygeplejerske, og også afdelingens Netværks- og vidensorganisation Sammenslutningen af Kræftafdelinger (SKA). Vi er netop flyttet ind i helt nye faciliteter på Sjællands Universitetshospital i Køge, hvor vi har vores to sengeafsnit, en stor klinik for kræftbehandling og en stråleterapienhed.
Om stillingen
Som konsulent bliver du en central samarbejdspartner for afdelings- og afsnitsledelser samt stabsfunktionen. Du får en bred opgaveportefølje med ansvar for både drift, koordinering og udvikling, og det er afgørende, at du kan arbejde selvstændigt, opsøgende og proaktivt.
Dine primære ansvarsområder bliver:
HR og personale
Kompetenceudvikling og introduktion
Kommunikation
Ledelses- og organisationsunderstøttelse
Derudover indgår du fleksibelt i stabens opgaveportefølje, hvor vi hjælper hinanden og kan tage over for hinanden ved ferier og lignende.
Vi søger en kollega, der
Vi tilbyder
Hvis du har spørgsmål eller lyst til at besøge os eller dine kommende kollegaer, er du velkommen til enten at skrive eller ringe til sekretariatsleder Sarah Johansen via sajoh@regionsjaelland.dk eller 47 32 49 51.
Vi glæder os til at modtage din ansøgning.
Ansøgningsfrist: 08.11.2026. Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler torsdag den 12.11.2026.
Ansættelsestidspunkt: 01.01.2027
Ansættelsesområde
Region Sjælland og Region Hovedstaden bliver den 1. januar 2027 til Region Østdanmark som følge af sundhedsreformen. Dit ansættelsesområde vil være Region Østdanmark med alle tilhørende organisatoriske enheder.
Læs mere om betydningen af ansættelsesområdet på Region Østdanmarks hjemmeside.
Startløn for overenskomstansatte
Regionen er forpligtet til at oplyse dig om startlønnen for stillingen. Du får oplyst grundløn, centralt fastsatte tillæg og pension i den relevante overenskomst. Udover startlønnen, kan lønnen indeholde eventuelt forhandlede tillæg afhængigt af stillingen, dine erfaringer og kvalifikationer.
Se startlønnen på regionens hjemmeside
Om Sjællands Universitetshospital
Sjællands Universitetshospital er Danmarks nyeste universitetshospital med aktiviteter i Køge, Roskilde og Nykøbing F. Vi er et modigt og udadvendt universitetshospital, hvor vi hver dag arbejder for at skabe et sammenhængende sundhedsvæsen og større lighed i sundhed for borgerne i regionen.
Vores optageområde er præget af flere borgere med kronisk sygdom og sociale udfordringer end landsgennemsnittet. Derfor arbejder vi målrettet med innovation, nye samarbejdsformer og løsninger, der bringer behandling tættere på borgerne.
Hos os bliver du en del af en ambitiøs arbejdsplads, hvor samarbejde på tværs, høj faglighed og løbende forbedringer er en naturlig del af hverdagen. Vores ledelsesværdier er nytænkning, følgeskab, ordentlighed og fællesskab, og de sætter retning for, hvordan vi arbejder, udvikler os og skaber gode resultater – for både borgere og medarbejdere.
Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Nykøbing F. her
Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Køge og Roskilde her
Se video om Sjællands Universitetshospital her