Dette jobopslag er desværre udløbet. Se aktuelle jobmuligheder her.
Vi er udtrukket til at være med i Undervisningsministeriets forsøg med skolemad, som startede i efteråret 2025. Vi er kommet godt fra start, men har brug for flere hænder i køkkenet. Så hvis du vil være med til at sætte skolemad på skemaet for ca. 300 indskolingsbørn på Dybkærskolen – så er det nu du skal sende en ansøgning.
Stillingen er på 25 timer og arbejdstiden primært placeret på skoleårets 200 skoledage samt uge 27 og 32 og er primært placeret i dagtimerne.
Dybkærskolen er en to- til firesporet skole med 700 dejlige elever fra 0. – 9. klasse og et attraktivt fritidstilbud til elever fra 0. – 6. klasse. Vores elevgruppe er mangfoldig og repræsenterer et bredt udsnit af det danske samfund. Vi ser mangfoldighed som en stor styrke, hvilket understøttes af en aktiv og positiv forældrekreds og skolebestyrelse.
Skolen ligger i Silkeborgs nordøstlige hjørne i Gødvadområdet, som er et aktivt lokalområde med mange idræts- og fritidstilbud. Vi er udskolingstilbuddet for eleverne fra Grauballe og Gødvad skole og har derfor et tæt samarbejde med disse skoler.
Vi er for 2 år siden, flyttet ind på vores helt nybyggede skole og vi er 85 ansatte i skole, SFO og klub. Læs mere om os på: dybkaerskolen.aula.dk
Du kan læse om forsøget her: www.uvm.dk/folkeskolen/folkeskolens-maal-love-og-regler/politiske-aftaler/national-forsoegsordning-for-skolemad
Ansættelse med start senest 1. marts 2026. Stillingen er som en projektansættelse, som løber i forsøgets længde (til udgangen af 2028).
Yderligere information:
Vil du vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte pædagogisk leder Agnete Klitte Ramhøj på tlf.: 2126 4804
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og aftale om lokal løndannelse.
Ansøgningsfrist fredag den 20. februar 2026 2026 kl. 12.00. Vi forventer at holde ansættelsessamtaler i uge 9.
Vi foretrækker, at du sender din ansøgning online.
Klik på Ansøg. Vedhæft din ansøgning og relevante bilag.
Ved ansættelse indhentes børneattest.