Elsker du at skabe glæde med lækker mad? Drømmer du om at arbejde i et varmt og inkluderende miljø fyldt med børnelatter? Så er det måske dig, vi har brug for. Børneinstitution Tornbjerg-Rosengård søger en køkkenmedarbejder hos Børnehuset Ejerslykke Børnehave.
Vores nuværende medarbejder i køkkenet ophører, og derfor søger vi en ny medarbejder til at stå
for frokostordningen til vores skønne børn i børnehaven. Stillingen ønskes besat 1. december 2026 eller hurtigst muligt derefter.
Om jobbet Vi søger en engageret, smilende og mødestabil køkkenmedarbejder til at hjælpe os
med at skabe sunde og velsmagende måltider til vores 53 børn. Maden leveres af Fru
Hansens kælder og er delvist tilberedt, så opgaven i køkkenet handler om at opvarme
mad, koge pasta/ris, lave grød, smøre rugbrød, snitte grøntsager m.m. Og ikke mindst
få det hele til at se indbydende ud når det serveres for børnene. Derudover kræver det
at du har overblik og kan holde orden samt at du har kompetencer inden for IT, da
bestilling af varer foregår digitalt.
Frokostordningen er forældrevalgt og er på valg hvert andet år.
Om os Børnehuset Ejerslykke Børnehave er en del af Børneinstitution Tornbjerg-Rosengård,
som består af 6 børnehuse samt 1 specialbørnehave. Alle børnehuse i institutionen har
frokostordning, så der er rig mulighed for at sparre med andre kollegaer fra samme
fagområde.
Ejerslykke Børnehave er normeret til 53 børnehavebørn (3-6 år).
Om dig Vores nye medarbejder har et godt overblik, er glad for at være sammen med børn,
kommunikerer på en god måde og kan rumme, at der er børn, som interesserer sig for
det, der foregår i køkkenet.
Vi ønsker os, at du:
- Er stabil og robust, have egenkontrol samt hygiejnekursus. Har du ikke et hygiejnekursus
kan det bevilges efter ansættelse.
- Kan lide at have travlt, har et godt overblik, er effektiv og går ikke af vejen for udfordringer,
fordi du er god til at finde løsninger.
- Har lyst til at arbejde med børn og pædagogisk personale og indtænke mad, mod og glæde
ind i projekter og hverdagen.
- Deltager i køkkennetværksmøder 4 x årligt i Børneinstitution Tornbjerg-Rosengård
Vi kan tilbyde en spændende arbejdsplads i udvikling med et godt arbejdsmiljø, hvor
du skal være en aktiv del af den måde, vi arbejder på. Det endelig timetal kan aftales ved samtale, vi følger
Odense Kommunes retningslinjer for livsfasepolitikken.
Løn- og ansættelsesvilkår Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst mellem KL og den
forhandlingsberettigede organisation.
Vil du vide mere? Har du yderligere spørgsmål, er du velkommen til at kontakte daglig pædagogisk leder
Anne Øberg på 51 14 92 04.
Det praktiske Ansøgningsfrist er den 10. november 2026. Vi forventer at afholde samtaler tirsdag den 17. november 2026.