Jurist til Team Regler og uddannelse

fuldtid
Jurist til Team Regler og uddannelse
  • Færdselsstyrelsen
  • Sorsigvej 35, 6760 Esbjerg
Er du klar til at sætte dit præg på kørekortområdet i en dynamisk og udviklende organisation?

Færdselsstyrelsen søger en dygtig jurist, som ønsker at gøre en forskel i arbejdet med kørekort og uddannelse. Hvis du brænder for juridisk sagsbehandling, og har lyst til at samarbejde på tværs af faggrupper og myndigheder – så er dette måske jobbet for dig.

Om os
Hos Færdselsstyrelsen arbejder vi for at sikre en høj trafik- og færdselssikkerhed på vejene. Vi er i konstant udvikling og er i gang med flere store digitaliseringsprojekter på kørekortområdet. Du får derfor mulighed for at bidrage til udvikling af både processer og arbejdsmetoder, og dermed præge det fremtidige arbejde i en central offentlig myndighed. Vores afdeling for Kørekort, Uddannelse og Administration består af ca. 80 engagerede medarbejdere, fordelt på 4 teams og to lokationer i henholdsvis Ribe og Holstebro.

Dine opgaver
Som jurist i Team Regler og uddannelse vil du få mulighed for at løse mange forskellige juridiske opgaver, herunder bl.a.:

  • Besvarelse af henvendelser fra borgere, kommuner og kørelærere
  • Behandling af klagesager
  • Yde juridisk understøttelse af kørekortområdet generelt
  • Deltagelse i udarbejdelsen af pressesvar og ministerbetjening
  • Støtte op om de digitale initiativer og udviklingen på kørekortområdet
Vi søger en kollega, der:

  • Er cand.jur. eller cand.merc.jur. – eller er ved at færdiggøre uddannelsen
  • Arbejder struktureret og selvstændigt med komplekse juridiske opgaver
  • Er god til at formulere dig både skriftligt og mundtligt på dansk og engelsk
  • Kan formidle jura på en letforståelig og anvendelig måde
  • Har (eller vil opbygge) erfaring med ministerbetjening og sagsbehandling
  • Er samarbejdsorienterede og kan arbejde effektivt i tværfaglige teams
  • Er nysgerrig på faglig udvikling og har ambitioner om at styrke de juridiske kompetencer
  • Gerne har erfaring med politisk styrede organisationer, digitalisering og/eller regeludvikling
  • Trives i et uformelt og socialt arbejdsmiljø, hvor der er plads til både faglighed og humor
Vi tilbyder:

  • Engagerede kolleger og et fagligt stærkt team, der prioriterer samarbejde
  • Spændende og samfundsnyttige opgaver, hvor du får mulighed for at gøre en forskel
  • Stor mulighed for både faglig og personlig udvikling
  • Fleksible arbejdsforhold, der understøtter en god balance mellem arbejde og privatliv
  • Et uformelt og imødekommende arbejdsmiljø, hvor vi tager ansvar for både det professionelle og det sociale
Er du klar til nye udfordringer i hjertet af det juridiske arbejde på kørekortområdet?
Så ser vi frem til at modtage din ansøgning!

Løn og ansættelsesvilkår

Vi søger en jurist til Team Regler og Uddannelse i Ribe. Du kan bo i hele landet, da Færdselsstyrelsen er en pendlervenlig arbejdsplads med fokus på fleksibilitet og balance mellem arbejde og fritid. Du skal dog være indstillet på at komme på kontoret efter behov og i forhold til opgavernes karakter.

Stillingen er en fuldtidsstilling på 37 timer pr. uge, og tiltrædelse 1. oktober 2025.

Løn gives efter gældende overenskomst, Cirkulære om overenskomst for akademikere i staten af 20. december 2021. Som nyuddannet indplaceres du på basistrin 4 med dertilhørende rådighedstillæg. Basistrinnet afhænger af din anciennitet fra tidligere ansættelser. Yderligere tillæg kan forhandles efter kvalifikationer.

AC-overenskomsten kan ses her: https://medst.dk/publikationer/2024/april/loenoversigt-pr-1-april-2024/, se side 31

Yderligere information

Har du lyst til at høre mere om stillingen, så kontakt teamleder Lotte Bank Vester, Team Regler og uddannelse på 41871766. Send gerne en sms, så ringer hun tilbage til dig.

Ansøgning

Vi ser frem til at modtage din ansøgning, CV og eksamenspapirer via Færdselsstyrelsens ansøgningsportal på www.fstyr.dk senest den 10. august 2025. Samtaler forventes afholdt i uge 34 i Ribe.

Vi gør opmærksom på, at der kan indgå en case eller test som en del af rekrutteringsprocessen. Der kan også blive behov for en anden samtalerunde, hvis det vurderes nødvendigt.

Som en del af ansættelsesforløbet vil vi indhente referencer, og vi forbeholder os retten til at anmode om en straffeattest.

Vi ønsker en medarbejdersammensætning, der afspejler det omgivende samfund. Derfor opfordrer vi alle, uanset personlig baggrund, til at søge.

Log ind