Institut for Immunologi og Mikrobiologi på Københavns Universitet søger 1 undervisningsassistent

deltid
Institut for Immunologi og Mikrobiologi på Københavns Universitet søger 1 undervisningsassistent
  • KU SUND Mærsk Tårnet
  • Mærsk Tårnet - Varegården/-modtagelsen, Nørre Allé 14, 2200 København N
Institut for Immunologi og Mikrobiologi på Københavns Universitet søger 1 undervisningsassistent til ansættelse pr. 15 oktober 2025 med undervisning indenfor mikrobiologi.

Om os
Institut for Immunologi og Mikrobiologi beskæftiger sig med forskning og undervisning indenfor immunologi og mikrobiologi.

Arbejdsopgaver
Stillingen som undervisningsassistent er en deltidsstilling med henblik på selvstændig varetagelse af undervisningsopgaver eller undervisning, der supplerer undervisning varetaget på adjunkt-, lektor- eller professorniveau.

Arbejdsopgaverne omfatter undervisning i bakteriologi på øvelseskurset i medicinsk mikrobiologi, der er et obligatorisk kursus for bachelorstuderende i medicin. På kurset opnår de studerende praktisk erfaring med identifikationsmetoder og behandling af infektioner forårsaget af de vigtigste sygdomsfremkaldende mikroorganismer.

Dine kompetencer

  • at du har en kandidatgrad
  • at du har praktisk erfaring inden for det faglige område, og
  • har gode formidlingsmæssige/pædagogiske kompetencer.
Evt. undervisningserfaring i mikrobiologi (bakteriologi og parasitologi) vægtes særdeles højt.

Ansættelsesforhold
Ansættelse sker som undervisningsassistent efter Cirkulære om aftale om Eksterne lektorer og undervisningsassistenter ved universiteter m.fl. under Uddannelses- og forskningsministeriet.

Det konkrete timetal fastsættes forud for hvert semester og aflønnes med en timeløn på kr. 279,85 ( relevantniveau).

Ansættelse af en undervisningsassistent med kandidatgrad sker for en periode på 3 år.

Yderligere oplysninger
Spørgsmål til stillingerne kan rettes prof. Oana Ciofu, ociofu@sund.ku.dk

Ansøgning mv.
Ansøgning uploades til KU’s Jobportal (tryk på linket "SØG STILLINGEN" nederst i opslaget), så den er universitetet i hænde senest den 1. september 2025.

Følgende dokumenter skal vedhæftes ansøgningen;

  • En motiveret ansøgning
  • Et CV som ud over andre kvalifikationer også beskriver dine undervisningserfaringer
  • Et kandidatbevis eller en udskrift af dine karakterer. Upload PDF’en under "eksamensbevis".
Ansættelsesproces
Efter ansøgningsfristens udløb udvælger den ansættelsesbemyndigede leder, med rådgivning fra ansættelsesudvalget, hvilke ansøgere der skal bedømmes. Alle ansøgere får umiddelbart herefter besked om, hvorvidt deres ansøgning er gået videre til bedømmelse af et fagkyndigt bedømmelsesudvalg. De udvalgte ansøgere orienteres om udvalgets sammensætning, og hver ansøger får lejlighed til at kommentere den del af bedømmelsen, som angår ansøgeren selv.

Efter en prioritering af de kvalificerede ansøgere, afholdes der samtaler i forhold til antallet af ledige stillinger, hvorefter eventuel ansættelse tilbydes.

Der kan læses mere om rekrutteringsprocessen her: Rekrutteringsproces - for videnskabelige medarbejdere – Københavns Universitet (ku.dk)

Vi ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

Log ind