Innovativ og erfaren sygeplejerske til Åsumgruppen

fuldtid
Innovativ og erfaren sygeplejerske til Åsumgruppen
  • Odense Kommune
  • Risingsvej 110, 5240 Odense NØ
Er du en fagligt stærk sygeplejerske, der holder af at arbejde med den komplekse borger og skabe værdi for den enkelte borger? Ser du værdien i, og motiveres du af at løfte borgerens rehabilitering i tæt samarbejde med pårørende og kollegaer? Og vil du aktivt tage del i at viderebygge vores kultur omkring specialiseret viden, tværfaglig sparring, kompetenceudvikling og fælles læring?

Så kan du meget vel, være lige præcis den sygeplejerske som vi ønsker, skal arbejde sammen med os.

Om os
I Åsumgruppen er der 8 sygeplejersker, som er fordelt i 4 teams. Vi er en udekørende hjemmeplejegruppe organiseret i Forløb erhvervet hjerneskade og består af ca. 50 kompetente kollegaer, fordelt på sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, -hjælpere, ergo- og fysioterapeuter samt elever.

Vi kommer ved ca. 250 borgere. Vores borgergruppe er primært borgere, som er udfordret af sindslidelse, erhvervet eller medfødt hjerneskade samt andre fysiske eller sociale udfordringer. Du kan læse mere om de enkelte borgerforløb på Odense Kommunes hjemmeside

Som sygeplejerske i Åsumgruppen tilbyder vi dig en hverdag, med rehabiliterende tankegang, hvor dagene aldrig er ens og kompleksiteten i opgaverne spænder vidt. Med borgeren i centrum for din opgaveløsning er du optaget af relationsarbejdet både til borgerne og de pårørende.

Du har stort fokus på faglighed, rehabilitering og det gode samarbejde på tværs af fagligheder, hvor vi sammen løser kerneopgaven.

Åsumgruppen, Risingsvej 110, 5240 Odense NØ.

Vi tilbyder
  • En arbejdsplads med engagerede, positive og fagligt kompetente medarbejdere
  • Et afvekslende, udfordrende og spændende job
  • Gode vilkår for mono- og tværfaglig sparring i egen gruppe, og i andre grupper i samme forløb
  • En arbejdsplads, som er i udvikling, og åben for nye tiltag
  • En grundig og struktureret introduktion. Vi har valgt dig, og investerer dermed de ressourcer, der er nødvendige for at du er klædt på til kerneopgaven
  • Weekendvagt hver 4. weekend
Om dig
Du brænder for at sætte din faglighed i spil og udvikle dig på området inden for sindslidelser, erhvervet og/eller medfødt hjerneskade, hvor du især motiveres af at opbygge betydningsfulde relationer – både til borgerne, men især også til de pårørende, som er særligt vigtigt i vores forløb.

Derudover trives du i et tværfagligt miljø, som både kendetegner vores gruppe, men også de andre faglige enheder vi samarbejder med. I den borgernære sygepleje i Odense Kommune, er det afgørende, at du har lysten og evnen til at varetage den koordinerede rolle i det tværfaglige øjemed.

Vi forventer desuden: 
  • En relevant uddannelsesmæssig baggrund som sygeplejerske
  • Eventuel erfaring fra en lignende stilling – dog ikke et krav, da vi gerne vil understøtte din faglige oplæring og udvikling indenfor vores specialområde
  • Ansvarlighed over for kerneopgaven, fagligheden, kollegaer og den enkelte borger
  • Lyst til at være en del af en personalegruppe, hvor man drager omsorg for hinanden fagligt og socialt
  • Du befinder dig godt med at have det faglige ansvar i dit arbejde og i en travl hverdag og kan navigere i både planlagte og akutte opgaver
  • Kan uddelegere, tilrettelægge og udøve sygepleje i samarbejde med andre faggrupper
  • Kan koordinere din arbejdsdag sammen med dine sygeplejekollegaer
  • Hvis du har kendskab til Nexus er det en fordel, men ikke et krav.
Tre gode grunde til at starte i Åsumgruppen
  • Du får lov til at præge din arbejdsplads og bliver involveret i udviklingsprocesserne
  • Du kommer til en arbejdsplads, hvor fagligheden er i højsæde – både den mono- og tværfaglige
  • Vores område er specialiseret, og vi er dygtige til rehabiliterende indsatser hos den enkelte borger
Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingen er på fuld tid med tiltrædelse snarest mulig.
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.

Vil du vide mere?
Er du blevet nysgerrig, kan du kontakte rehabiliteringsleder Charlotte Luth på 65 51 34 31 eller assisterende rehabiliteringsleder Mette Kjærstad på 65 51 34 31.

Det praktiske
Ansøgningsfrist er den 30. november 2025. Vi forventer at afholde samtaler i uge 49, hvorfor vi telefonisk indkalder kandidater i forkant. 

Log ind