Det sunde køkken
Vi søger en udadvendt og dygtig køkkenmedarbejder med uddannelse som ernæringsassistent, kok eller tilsvarende erfaring, der har kompetencerne til at arbejde med sund, smagfuld mad og eksperimentere med det grønne køkken.
Det kollegiale fællesskab
Du vil indgå i et køkkenteam med fem inspirerende kolleger, hvor vi spænder bredt fagligt og vægter samarbejde, smag og sundhed højt.
Stillingen
Vi tilbyder en fast stilling på ca. 30 timer med ordnede arbejdsforhold, gode arbejdstider og et dejligt miljø med tæt kontakt til elever og kolleger. Der er mulighed for at arbejde kreativt, både med det varme og kolde køkken, sætte sit eget præg på det, vi serverer, og inddrage eleverne.
Højskolelivet
Du har desuden mulighed for at være en del af det gode højskoleliv, og vi håber du har lyst til at være med til at spille køkkenet aktivt ind i vores aktiviteter og synes det er sjovt at være med til at tænke kreativt.
Kontakt
Du kan læse mere om stillingen på www.hjsk.dk og du er velkommen til at kontakte vores køkkenchef, Jens Peder Jepsen, på 2463 2303 for yderligere oplysninger. Du kan også bare sende ansøgningen direkte til kontoret@hjsk.dk – senest 15. november.
Sund og lækker mad spiller en væsentlig rolle på Skærgården, hvor mennesker kommer for at skabe positive forandringer i livet. Vi har 55-60 elever mellem 18 og 80 år, som undervises i fag fra vores kerneområder: Livsstil, Trivsel, Skaberglæde og Naturglæde. Vi er 20 medarbejdere på højskolen. Vi har jævnligt åbne arrangementer, både for lokalområdet og for mennesker, der fagligt er nysgerrige på dét, vi arbejder med.