Gravermedhjælper

deltid
Gravermedhjælper
  • VISBORG KIRKES MENIGHEDSRÅD
  • Gl Visborgvej 164, 9560 Hadsund

En stilling som gravermedhjælper ved Visborg Kirkegård, Gl. Visborgvej 164, Visborg, 9560 Hadsund er ledig pr. 01.04.2026

Stillingen er på gennemsnitligt 25 timer om ugen – dog med udsving, idet der vil være uger, hvor vi håber at kunne gøre mere brug af dig, og andre uger mindre.

Stillingen er i første omgang tidsbegrænset med udløb 18.12.2026.

Visborg Sogn har knap 900 indbyggere. Visborg kirke har en fuldtidsansat graver, samt en to kirkemusikere, som deles med nabosognet Skelund.

Vores smukke kirke og kirkegård bærer præg af historiens vingesus. Kirken har hørt til herregården Visborggård og er højt placeret på en bakketop. Den omkransende kirkegård ligger i kuperet terræn og har et historisk islæt, der gør den helt speciel.

Stillingen som gravermedhjælper har en stor grad af selvstændighed i arbejdsdagen. Gravermedhjælperen har overfor graveren ansvar for, at udføre arbejde på kirkegården og i kirken, samt kirkens øvrige bygninger, efter de af graveren afgivne anvisninger i overensstemmelse med lovgivningens almindelige bestemmelser for kirkegårdens vedligeholdelse, kirkegårdens vedtægt og andre af menighedsrådet fastsatte bestemmelser.

Arbejdsopgaver

Kirkegårdstjenesten m.v.

Renholdelse af kirkegården og de hertil hørende bygninger

Anvisninger af gravsteder m.v.

Gravkastning

Kirkegårdens åbning og lukning

renholdelse og snerydning mv. af adgangsveje til kirke og kirkegård.

Kirketjeneste mv.

Renholdelse af kirken og andre lokaler og udendørsarealer

Pasning af kirkens installationer

Tilsyn med kirken og dens lokaler

Ringning & Flaghejsning

Modtagelse af kister

Medvirken ved gudstjenester og kirkelige handlinger

Tilsyn med og medvirken ved anden brug af kirken og dens lokaler

 

Forventninger til gravermedhjælperen

Det er ikke et krav at være faglært gartner eller lignende, men det forventes, at gravermedhjælperen som minimum har sans for at passe grønne områder.

At gravermedhjælperen har en viden og forståelse for pasning af grønne områder, såsom blomster, buske, træer, plæner, diger og hegn, således at de trives. At gravermedhjælperen kan holde stier og pladser med grus, pænt og rent. 

At gravermedhjælperen gør dette i overensstemmelse med årets gang og dennes indflydelse på grønne områder, desuden altid efter graverens anvisninger. 

At gravermedhjælperen kan holde orden på og omkring kirkegården. Ligeledes de bygninger, der hører til.

At gravermedhjælperen ligeledes har sans for at holde det rent og pænt i kirken. 

At gravermedhjælperen har maskinkendskab på brugerniveau og kan betjene håndværktøj som hækkeklipper og motorkædesav.

Man bør kunne køre minilæsser, havetraktor og løvsuger, (og måske er du endda god til at vedligeholde maskiner)

At gravermedhjælperen er imødekommende og venlig overfor besøgende på kirkegården og i kirken.

At man har forståelse for at man omgås mennesker på betydningsfulde tidspunkter i deres liv, f.eks. i sorg og udviser behørig diskret og respektfuld omgang med afdøde og efterladte. 

At gravermedhjælperen kan indgå i et positivt samarbejde med de øvrige ansatte og menighedsrådet. Her med en forståelse for det særegne arbejdsforhold hvor man er underlagt menighedsrådet, hvis arbejde er frivilligt, hvilket kan påvirke deres tilgængelighed, beslutningskraft, etc.

At gravermedhjælperen medvirker i gudstjenesten og de øvrige kirkelige handlinger på en positiv måde, og i øvrigt efter givne instruktioner, samt med forståelse for, at man i alle situationer er repræsentant for kirken. 

Man skal være villig til at deltage i gudstjenester og kan afløse graveren ved dennes fravær (det er ikke et krav, at du kan det i forvejen, men du skal have lyst til at lære det).

Ønskede personlige egenskaber

– Er stærk, stabil, ærlig og venlig

– Har en god ordenssans

– Kan samarbejde og sætter pris på at bidrage til et godt arbejdsmiljø

– Også kan lide at arbejde alene og tage ansvar

Ansættelse sker ved Visborg Sogns Menighedsråd.

Ansættelsen er omfattet af overenskomst mellem By-, Land- og Kirkeministeriet og 3F Fagligt Fælles Forbund og hovedaftalen af 21. juni 1991 mellem Finansministeriet og Statsansattes Kartel (nu Offentlig Ansattes Organisationer). Aftalerne kan ses på Folkekirkens Intranet

Anden beskæftigelse

Gravermedhjælperen kan kun have beskæftigelse ved siden af gravermedhjælper stillingen, for så vidt og i det omfang beskæftigelsen er forenelig med gravermedhjælper stillingen.

Menighedsrådet kan oplyse, at der vil blive indhentet referencer.

Løn, ansættelsesvilkår og tiltrædelse

Den årlige løn i nutidskroner udgør for gravermedhjælpere i øvrige land

uden gartnerisk uddannelse i en fuldtidsstilling

kr. 296.342,65 (trin 1)

kr. 301.648,94 (trin 2)

med gartnerisk uddannelse

kr. 333.927,60 (trin 1)

kr. 343.844,42 (trin 2)

Lønnen bestemmes ud fra de forhandlede beløb uden gartnerisk uddannelse eller med gartnerisk uddannelse, divideret med timetallet.

Nærmere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til kontaktperson Kathrine VanGodt på mobil 5120 2120 eller graver Gitte Jensen på mobil 6120 5741

Ansøgningen med relevante bilag sendes på mail til 8305fortrolig@sogn.dk.

Tiltrædelse gerne 01.04.2026 eller efter aftale. Samtaler afholdes løbende.

Log ind