Vores SFO, tilknyttet Borupgårdskolen, søger en dygtig pædagog,Brænder du for det pædagogiske arbejde i SFO og skole, og elsker du udvikling, så er jobbet måske noget for dig!Vores SFO er lige flyttet fra lokaler på skolen, til to egne huse på den anden side af vejen. Her er vi i fuld gang med at indrette, og udvikle vores fritidstilbud til vores 200 skønne unger. Du bliver del af dette, og skal derudover indgå i samarbejde med nogle af Borupgårdskolens børnehaveklasse-ledere / lærere omkring en klasse i skoletiden.
Du skal i år være med til modtage vores nye børn i maj og juni. Efter sommerferien følger du dem 13 ugentlige lektioner i skolen – i en stilling på 37 timer. I de efterfølgende år følger du dem i 1., 2. og 3. klasse – 10 lektioner om ugen, i en stilling på 34 timer.
Vores SFO er organisatorisk knyttet til Borupgårdskolen på Skolerne i Snekkersten, og dermed et fælles værdigrundlag, hvor vi møder alle børn med ”høje ambitioner og tydelige forventninger”.
Med udgangspunkt i en anerkendende tilgang, er det SFO’ens pædagogiske målsætning …
- at alle brugere inkluderes i institutionens tilbud med fokus på at disse, i videst mulig udstrækning, tilbydes lige muligheder.
- at motivere samt hjælpe det enkelte barn til at opdage, stimulere og udvikle personlige kompetencer, der fremadrettet øger mulighederne for at indgå i frugtbare fællesskaber, samt tage ansvaret for et konstruktivt voksenliv.
Vi søger …
en fagligt dygtig pædagog, der i samarbejde med kolleger kan skabe en tryg og udviklende ramme for børnenes læring og fritid. Du arbejder med udgangspunkt i børnenes behov, og for at skabe helhed og mening i deres dagligdag.
Du er en person med et godt overblik, og evne til at se muligheder. Du er handlingsorienteret, og god til at skabe forudsigelige strukturer for børn og kolleger. Du har vilje og evne til at indgå i et tæt samarbejde med andre pædagoger, lærere, relevante fagpersoner og forældre med henblik på at sikre barnet og gruppens trivsel.
Er du derudover en pædagog, der enten brænder for udelivet på vores fantastiske legeplads – eller har musikalske kompetencer, er vi særligt nysgerrige på at møde dig. Begge områder skal udvikles til at blive del af vores fremtidige profil som SFO – og du vil få rig lejlighed til at byde ind på dette.
Arbejdstiden ligger på ugens 5 hverdage, og i det kommende skoleår inden for tidsrummet 9.00-16.45. Der er over året planlagt møder i aftentid, og pædagogiske dage i weekender.
Løn og ansættelsesvilkår er i henhold til principperne for Ny Løn efter overenskomst med BUPL.
Tiltrædelse ønskes senest 1.5 2026. Ansøgningsfrist er
søndag den 22. marts 2026,
klokken 23.59. Vi holder løbende samtaler, dog senest onsdag den 25. marts om formiddagen.
Såfremt du ønsker at indgå en aftale om besøg, eller blot ønsker at høre mere, så er du velkommen til at kontakte Leder af Fritidsområdet på Skolerne i Snekkersten, Jon Sigbert Sorth [25 31 12 48 /
jso38@helsingor.dk].
I Helsingør Kommune vægter vi, at medarbejdere og ledere udvikler deres faglighed. Derfor har vi fokus på at skabe sammenhæng mellem den ambitiøse udvikling af hele organisationen Helsingør Kommune og videreuddannelse af både medarbejdere og ledere – fagligt og personligt.
9 ud af 10 indbyggere bor mindre end 2 km fra vandet. Her mødes Hamlet og Kronborg med verdenskendt arkitektur og en hyggelig middelalderby på ét og samme sted. Tjek #OplevHelsingor og se selv.