Fysioterapeut i opgaveglidning inden for fagområdet skulder-og albuekirurgi, Ortopædkirurgisk Speciale, Fysio- og Ergoterapiafdelingen, Aalborg Universitetshospital, Farsø

fuldtid
Fysioterapeut i opgaveglidning inden for fagområdet skulder-og albuekirurgi, Ortopædkirurgisk Speciale, Fysio- og Ergoterapiafdelingen, Aalborg Universitetshospital, Farsø
  • Region Nordjylland
  • Højgårdsvej 11, 9640 Farsø
Ved Fysio-og Ergoterapiafdelingen, Aalborg Universitetshospital i Farsø er et vikariat på 37 timer som fysioterapeut i opgaveglidning inden for fagområdet skulder-og albuekirurgi, Ortopædkirurgisk Speciale ledig til besættelse 1. marts 2026 til 31.12.2026.

Fysio-og Ergoterapiafdelingen i Farsø består af Ortopædkirurgisk Team OE, Ortopædkirurgisk Team UE, Ryg Team og Palliativt Team.
Vi er 12 fysioterapeuter, 5 ergoterapeuter og 1 social– og sundhedsassistent. Vores kliniske underviser varetager desuden klinisk undervisning for fysioterapeutstuderende.
Fysio– og Ergoterapiafdelingen er organiseret i medstyrende teams. Den opslåede stilling er tilknyttet fagområdet for skulder -og albuekirurgi og vil få funktion i Ortopædkirurgisk Ambulatorium, i Fysio- og Ergoterapiafdelingen samt på Sengeafdeling O4, Farsø.
Teamet består af 3 skulderfysioterapeuter, der varetager opgaveglidning samt øvrige udrednings- og behandlingsopgaver til patienter med skulder- og albueproblematikker i ortopædkirurgisk regi. Der er tæt tværfagligt samarbejde med ansvarlig overlæge samt øvrige læger, ergo- og fysioterapeuter og sygeplejersker på Aalborg Universitetshospital, Farsø.


Dine primære arbejdsopgaver
  • Forundersøgelser i Skulderambulatoriet
  • Opfølgende kontroller efter forundersøgelse/behandling/operation ved læge i Skulderambulatoriet
  • Instruktion i øvelser til nyopererede patienter i sammedagskirurgi
  • Instruktion til patienter henvist efter forundersøgelse ved skulderlæge
  • Inkludere patienter til relevante databaser
  • Vurdering af behov for genoptræning
  • Indgå i senvagter- samt lørdagsvagter

Din profil
  • Autoriseret fysioterapeut/professionsbachelor med dansk autorisation
  • Minimum 4 års erfaring med behandling og gerne undersøgelse af ortopædkirurgiske patienter inden for skulder– og albuefagområde
  • Gerne uddannet i brug af ultralydsscanning inden for det muskuloskeletale fagområde - specifikt skulderen
  • Gerne relevant sundhedsvidenskabelig master– eller kandidatuddannelse inden for det muskuloskeletale område med fokus på undersøgelse, udredning og behandling af ortopædkirurgiske patienter
  • Besidder et bredt fagligt fundament
  • Trives i en travl hverdag fyldt med forandringer og nye udfordringer
  • Har en positiv og åben tilgang til samarbejde med såvel interne som eksterne samarbejdspartnere
  • Er i stand til at tilrettelægge og varetage sit arbejde selvstændigt
  • Er udviklingsorienteret og ønsker at være med til at præge din arbejdsplads
  • Har et grundigt kendskab til og mestrer anvendelse af IT
     
Vi tilbyder
  • En personalegruppe med stor faglig ekspertise og engagement
  • Et arbejdsmiljø præget af velfungerende samarbejde, såvel internt som eksternt samt en personalegruppe der arbejder i det værdsættende miljø
  • En grundig introduktion og oplæring
  • En afvekslende hverdag med mange forskellige opgaver
  • Faglige udviklingsmuligheder i en gruppe af erfarne ergoterapeuter og fysioterapeuter
  • Et uhøjtideligt og dynamisk arbejdsmiljø
  • En arbejdsplads i stadig forandring

Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.

For yderligere oplysninger, kontakt ledende overterapeut Delvin Khan, tlf. 24 77 92 66.

Samtaler afholdes torsdag den 22. januar 2026 i tidsrummet 08.30-15.00
 

Hvis du læser jobannoncen på Jobnet.dk
Jobbet kan i øjeblikket ikke søges via Jobnet. Vi henviser i stedet til Region Nordjyllands side for ledige jobs.


Om Region NordjyllandI Region Nordjylland søger vi hele tiden nye dygtige kolleger, der sammen med os vil arbejde for, at de nordjyske patienter og borgere er i gode hænder. Du bliver en del af et fællesskab med 15.000 kolleger på hospitalerne, det nære sundhedsvæsen, det præhospitale beredskab – og inden for de specialiserede sociale tilbud, regional udvikling og i administrationen. Vi er stolte af vores faglighed og samarbejde på tværs af hele organisationen.

Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge jobbet – uanset etnisk baggrund, køn, seksuel orientering, handicap, religion eller alder.

Læs mere om os på Job og uddannelse, og få et overblik over ansættelsesprocessen trin-for-trin på Fra ansøgning til ansættelse.

Log ind