PGU Rosenholm er en selvejende institution der blev stiftet i 1992 for at imødekomme et voksende behov for støtte til unge i alderen 17-30 år med særlige uddannelses-mæssige og sociale udfordringer. PGU, der typisk har mellem 35 og 50 unge i forløb og ca. 30 ansatte, tilbyder uddannelse, STU og afklaring i forskellige værkstedslinjer samt botræning. PGU har fysiske adresser i Hornslet og Rønde og er karakteriseret ved en videnstung, fagligt stolt og ambitiøs kultur, godt samarbejde på alle fronter samt en god økonomi. Bestyrelsen er engageret og lægger vægt på godt samspil med institutionens ansatte. Se mere på WWW.PGU.DK
PGU Rosenholm søger fremtidens forstander
Kan du sætte en tydelig strategisk retning, sikre en sund økonomi og lede forandringer? Vil du samtidig være med til at udvikle fremtidens STU-tilbud i tæt samarbejde med medarbejdere og bestyrelse?
PGU Rosenholm søger en visionær, økonomisk stærk og nærværende forstander, der kan samle vores mange enheder og skabe de bedste rammer for unge og medarbejdere. Vi rummer blandt andet bosteder, værksteder, vedligeholdelse og administration. Den mangfoldighed ser vi som en styrke, og tror på at succes opnås gennem et tæt samarbejde på tværs. Tilbuddet er helhedsorienteret og samler botilbud samt praksisnære værksteder i én organisation, med fokus på at styrke de unges arbejdsduelighed og livsmestring.
Om jobbet og dine ansvarsområder
Som forstander får du det samlede strategiske, pædagogiske, driftsmæssige og økonomiske ansvar for PGU Rosenholm og refererer direkte til bestyrelsen, med hvem du forventes at samarbejde tæt, og tillidsfuldt.
Helt overordnet er ønsket at du i rollen etablerer helhed og sammenhæng på tværs af faggrupper og enheder, samtidig med at du sikrer stabil drift og videreudvikler tilbuddet med afsæt i den til enhver tid aktuelle situation. Du får en central rolle i at udvikle PGU for både elever og medarbejdere, så organisationen fortsat står organisatorisk stærkt også for fremtiden.
Dine primære opgaver vil være at:
Udøve tillidsbaseret, involverende og tydelig ledelse:
Du er en synlig leder som uddelegerer ansvar, støtter og udviser tillid, samt skaber psykologisk tryghed, medindflydelse og ejerskab blandt medarbejderne. Samtidig etablerer du klare rammer, afstemmer forventninger, giver konstruktiv feedback, og viser tydelig retning og beslutningskraft.
Sikre økonomisk overblik og robusthed:
Du har et vedvarende fokus på, at økonomien er robust og hænger sammen. Du bevarer det strategiske overblik over budgetterne og kan styre organisationen sikkert – også i perioder med økonomisk pres.
Styrke det eksterne samarbejde:
Du er PGU’s ansigt udadtil og får en vigtig rolle i at pleje og videreudvikle samarbejdet med vores centrale
eksterne samarbejdspartnere i kommunerne.
Drive den pædagogiske og didaktiske udvikling:
Du sikrer, at PGU’s tilbud løbende, og til enhver tid, tilpasses og udvikles pædagogisk og didaktisk, så de
matcher unge med særlige behov – også når og hvis elevgruppens profil og behov ændrer sig over tid.
Faglig forståelse for målgruppen – herunder STU-elever
Vores elever er unge med kognitive, psykiske, sociale og udviklingsmæssige udfordringer. Ledelsen af tilbuddet kræver derfor mere end generel ledelseserfaring. Du forstår diversiteten og de unges individuelle udfordringer, og samtidig har du solid pædagogisk og psykologisk indsigt, så du kan træffe velbegrundede faglige beslutninger.
Vi forventer derfor, at du:
Har relevant pædagogisk, psykologisk og gerne socialfaglig uddannelse og viden samt solid erfaring med unge med særlige behov
Har relevant ledelseserfaring og gerne en relevant lederuddannelse, samt erfaring med at arbejde sammen med en bestyrelse
Har relevant drifts erfaring fra sammenlignelige organisationer/tilbud
Kan se bag adfærden, forstå psykisk sårbarhed, være nysgerrig på den enkelte unges forudsætninger, og skabe koblingen til pædagogisk indsats, med fokus på ressourcer og vejen mod et selvstændigt voksenliv.
Kan være en stærk faglig sparringspartner for den pædagogiske leder og medarbejderne samt understøtte en praksis præget af struktur, forudsigelighed og motivation.
Dine relationelle og personlige kompetencer
Du genkender dig selv i vores kerneværdier: Tillid, ordentlighed, involvering og gennemsigtighed. Derudover lægger vi vægt på følgende personlige kompetencer:
Empati og aktiv lytning: Du lytter nysgerrigt uden forudindtagede holdninger og formår at sætte dig i andres sted.
Anerkendelse og afstemning: Du kan aflæse og møde andres behov og grænser på en respektfuld måde.
Konstruktiv konflikthåndtering: Du kan navigere i forandring, uenigheder og professionelle drøftelser, og søger konstruktive løsninger med aktivt ansvar for en kvalitativ og tryg dialog.
Integritet og beslutningskraft: Du kombinerer ordentlighed og en inddragende proces med evnen til at skære igennem og udvise konsekvens når det kræves.
Hvad kan vi tilbyde?
Vi tilbyder en central og spændende lederstilling i en organisation med et stærkt værdigrundlag, hvor gensidig tillid og respekt for forskellighed er fundamentet. Du bliver leder for en engageret og meget loyal medarbejdergruppe, der har en stor forståelse for, at vi alle er samlet i ét PGU Rosenholm. Hos os hænger faglig ledelse og organisatorisk ledelse tæt sammen, og du får rig mulighed for at præge såvel driften som den strategiske og pædagogiske udvikling af fremtidens STU-tilbud.
Praktisk information og ansøgning
Tiltrædelse: 1. marts 2027
Ansøgningsfrist: 8. november 2026
Ansøgning sendes til: jobforstander@pgu.dk
Ansættelsesforhold: Stillingen er på fuld tid og følger gældende overenskomst.
Forventet lønniveau: Udgangspunkt i KL’s trin 50.
Ansættelsesprocessen
Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 47 og 48. Ved eventuel 2. samtale bliver du bedt om at forberede en konkret case eller opgave, som skal fremlægges for ansættelsesudvalget. Ansættelsesudvalget forbeholder sig retten til evt. at introducere personlighedstest som en del af processen.
Et eventuelt tilbud om ansættelse er betinget af tilfredsstillende referencer samt fremvisning af ren straffeattest og ren børneattest.
Ansættelsesudvalget består af:
Frank Reeckmann, formand for PGU
Hanne Sørensen, næstformand
Per Larsen, bestyrelsesmedlem
Pia Oltmann, medarbejderrepræsentant
Carina Manley Hansen, medarbejderrepræsentant
Jesper Juel Stagis Kirk, lederrepræsentant
Har du spørgsmål til stillingen, kan du kontakte bestyrelsesformand Frank Reeckmann på telefon +45 6012 3900.