Faglig stærk områdepædagog søges til dagtilbudsområde Øst

fuldtid
Faglig stærk områdepædagog søges til dagtilbudsområde Øst
  • Næstved Kommune
  • Rådmandshaven 20, 4700 Næstved, 4700 Næstved

Har du et særligt blik for børns deltagelsmuligheder og pædagogisk kvalitet. Forstår du at arbejde med udvikling i en positiv kontekst - så er du måske vores nye områdepædagog. 

Vi søger en områdepædagog, som kan være med til at udvikle læringsmiljøer i institutionerne i område øst, sammen med det pædagogiske medarbejder og i tæt sparring med den daglige leder af daginstitutionen.  

I Øst arbejder vi ud fra den tanke at udfordringer i læringsmiljøerne opstår løbende, og for at skabe nye udviklings- og deltagelsesmuligheder for børnene, bruger vi områdepædagogen som en ekstra spiller på den træningsbane, som vi etablerer, for at udvikle den eksisterende praksis i institutionerne. I fællesskab udarbejdes en handleplan hvor den nye udvikling beskrives og områdepædagogen, er sammen med daginstitutionens medarbejder, med til at arbejde den ind i den daglige praksis.  

I Dagtilbudsloven og i Næstveds Børne og Ungepolitik er der stor fokus på at der skal være deltagelsesmuligheder for alle børn i dagtilbud og skoler og at alle børn trives og udlever deres potentiale. Her er områdepædagogens opgave i samarbejde med det pædagogiske personale at sætte fokus på børnene deltagelsesmuligheder og i at finde nye og flere veje i læringsmiljøet, som samtidig har fokus på børnenes nærmeste udviklings zone og den pædagogiske begrundelse.  

Institutionerne i område øst arbejder med tidlig indsats gennem samarbejde med tværfaglige samarbejdspartnere og med understøttelse fra områdepædagoger i daginstitutionerne. 
De primære samarbejdspartnere vil være daglige ledere og pædagoger i dagtilbuddene. I Øst er områdepædagogernes rolle at være aktivt deltagende i de sammenhæng hvor der er en udfordring i og med læringsmiljøerne. Og har til opgave at positionere sig efter opgavens karakter. 
Der vil løbende være fælles kompetenceudvikling samt supervision. Områdeleder er nærmeste leder.  

Hvem leder vi efter: 
Vi søger en områdepædagog, som kan arbejder med læringsmiljøer. Hvor du b.la har fokus på  

  • det relationelle, både barn-barn og voksen-barn. 
  • struktur og organisering af dagen. 
  • pædagogik og indretning/fysisk læringsmiljø. 
  • voksen positionering. 
  • faglig refleksion. 
  • rammer og planlægning ift. børnefællesskaber og deltagelsesmuligheder.
  • den styrkede læreplan.  

Hvem kommer du til at arbejde med / hvilke kollegaer kan du møde: 
I Område Øst har vi 11 dagtilbud, hvor 4 områdepædagoger får tildelt opgaver med 3-4 måneders varighed via visitation. Institutionerne er placeret i Næstved by, Tappernøje og Toksværd/Holme-Olstrup, her er det vigtigt at du kan transportere dig selv rundt. 
Gennem visitation tildeles i en periode med områdepædagog i institutionen hvor læringsforløb gennemføres ved at områdepædagogen i et ligeværdigt samarbejde med det pædagogiske personale ser på læringsmiljøet, så børnene møder en dagligdag, som er tilpasset nærmeste udviklingszone. Arbejdet styres og dokumenteres via handleplaner, som laves i samspil med institutionen.

Du er en del af et team på 4 områdepædagoger, der også samarbejder med områdepædagogerne fra de andre tre dagtilbudsområder.  

Vi tilbyder 

  • en spændende hverdag med mange alsidige opgaver.
  • et dagtilbudsområde med fokus på udvikling trivsel, dannelse og læring. 
  • faglig sparring og udvikling. 
  • netværksmøder. 
  • tværfagligt samarbejde. 
  • supervision.  

Vi forventer, at du 

  • har en pædagogisk uddannelse, gerne supplerende efteruddannelse. 
  • kan lide at skabe udvikling gennem andre fagpersoner. 
  • ved du lykkes, når andre lykkes. 
  • trives med at opgaverne flytter sig også fysisk. 
  • har praktisk erfaring, gerne i arbejdet med børn med særlige behov.
  • er systemisk tænkende i forhold til inklusionsarbejdet– kulturændrer. 
  • er faglig velfunderet teoretisk/praktisk. 
  • kan arbejde med processtyring og har samtidig en spørgende, undersøgende og nysgerrig tilgang. 
  • har gode kommunikation og samarbejdsevner. 
  • har stor faglig ansvarsfølelse og kan arbejde med handleplaner. 
  • har egen bil, som du kan transportere dig rundt i. 
  • kan tilrettelægge din arbejdstid så det passer til opgaverne. 
  • er indstillet på at dine daglige arbejdsopgaver er spredt ud over flere matrikler.  

Præsentation af virksomheden: 
I område Øst vægter vi at alle børn har de samme muligheder for at trives og være i udvikling. Ligesom trivsel og udvikling, er udsathed ikke nødvendigvis en konstant faktor og derfor er det en forudsætning at vi kontinuerligt og med nysgerrighed arbejder med udvikling af læringsmiljøerne. Der er stor forskel på institutionernes størrelse og dermed planlægning og udførelsen af den pædagogiske kerneopgave og derfor er det en forudsætning at du med en naturlighed kan indgå i forskellige kontekster.  

Relevant uddannelsesbevis skal vedhæftes. 

 Løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst indgået mellem KL og BUPL. 

Tiltrædelse efter aftale. 

Arbejdstid pr. uge 37 timer. Skulle der være ønske om andet timetal, kan der indgås dialog om dette.

 Vil du vide mere  er du meget velkommen til at kontakte Områdeleder Charlotte Seim på tlf. 2128 3926 og høre om stillingen. 

 Ansøgningsfrist mandag den 23. februar 2026. 

Ansættelsessamtaler afholdes torsdag den 26. februar 2026. 

Du søger stillingen ved at sende din ansøgning, CV og anden relevant dokumentation og uddannelsesbevis elektronisk via ansøgerknappen ”Ansøg”.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning.

Om Næstved Kommune
Vi er Sjællands mest erhvervsvenlige kommune. Vi er en kommune i vækst og med fokus på styrke sammenhæng mellem natur, by og vand. Vi løser opgaver inden for sundhed, børn- og unge, kultur og fritid, erhverv, borgerservice samt arbejdsmarked. Vi er flere end 7.000 medarbejdere, og vi har en ambitiøs målsætning om at blive Danmarks mest attraktive offentlige arbejdsplads. Vi arbejder derfor målrettet med god ledelse, fleksibilitet og et godt psykisk arbejdsmiljø for at skabe gode betingelser for vores arbejdsliv. Når du arbejder hos os, får du mulighed for at gøre en forskel og have indflydelse på det gode arbejdsliv. Vi værdsætter mangfoldighed og de bidrag, vi hver især bringer til arbejdspladsen. Du kan få mere information om os på vores hjemmesideFacebook og LinkedIn

Log ind