Erhvervsplaymakere søges til fortsat at styrke samarbejdet mellem skole, uddannelse og erhvervsliv i Esbjerg Kommune

fuldtid
Erhvervsplaymakere søges til fortsat at styrke samarbejdet mellem skole, uddannelse og erhvervsliv i Esbjerg Kommune
  • Esbjerg Kommune
  • 6715 Esbjerg N

Efter en længere periode som tidsbegrænsede projekt-stillinger bliver erhvervsplaymakerne nu fastforankrede i UngEsbjerg pr. 1. januar 2027.

Vi søger derfor to erhvervsplaymakere, der kan være med til at styrke samarbejdet mellem Esbjerg Kommunes folkeskoler, ungdomsuddannelser, virksomheder og brancheorganisationer. Som erhvervsplaymaker bliver du en central aktør i arbejdet med at skabe stærke forbindelser mellem uddannelse og arbejdsmarked, så børn og unge får bedre indblik i de mange muligheder, der findes i lokalområdet.

Du skal kunne navigere sikkert i forskellige interesser og behov og være med til at udvikle og understøtte indsatser, der gavner både skoler, ungdomsuddannelser, virksomheder og brancheforeninger. Samtidig skal du bidrage til, at erhvervslivet i endnu højere grad bliver en naturlig samarbejdspartner for kommunens folkeskoler og uddannelsesinstitutioner.

Vi søger to erhvervsplaymakere, der:

  • Har et stort kendskab til det lokale erhvervsliv og kan sparke døre ind hos såvel den lille tømrer som den store industrivirksomhed
  • Er synlig og dynamisk i sine samarbejdsrelationer
  • Brænder for unges uddannelse og beskæftigelsesmuligheder
  • Er ambitiøs, initiativrig og kan afslutte opgaverne
  • Har viden om samarbejdet mellem skole, uddannelse og erhvervsliv
  • Er kreativ og nytænkende og samtidig formår at følge opgaverne til dørs
  • Har gode IT-kompetencer og kan være med til at udvikle informationsmateriale og formidlingsindsatser
  • Har viden om uddannelsesområdet og gerne erfaring med vejledning eller lignende funktioner
  • Har stærke netværkskompetencer og kan skabe værdi for både virksomheder, skoler, ungdomsuddannelser og brancheforeninger
  • Har stor drivkraft med en smittende energi og entusiasme og er god til at se muligheder
  • Er god til at bevare overblikket og skabe struktur i en kompleks hverdag

Dine opgaver bliver bl.a.:

  • Opsøgende arbejde hos både nye og eksisterende virksomheder
  • Du tænker nyt, ser muligheder og omsætter gode idéer til konkrete initiativer, der styrker samarbejdet mellem skole, uddannelse og erhvervsliv.
  • At skabe og vedligeholde relationer mellem grundskoler, ungdomsuddannelser, virksomheder og brancheforeninger
  • At understøtte samarbejder og udvikle initiativer, der styrker unges kendskab til uddannelses- og karrieremuligheder
  • At fungere som bindeled mellem uddannelsesverdenen og erhvervslivet
  • At koordinere og understøtte aktiviteter, der fremmer samspillet mellem skole og erhvervsliv
  • At bidrage til udviklingen af kommunens samlede indsats inden for skole-, uddannelses- og erhvervssamarbejdet
  • I samarbejde med de øvrige erhvervsplaymakere at have ansvar for videreudvikling af erhvervspraktikportalen på ude.nu

Du kan forvente:

  • Et spændende og alsidigt job med engagerede kolleger
  • Et job med en meget varieret arbejdsdag med daglige udfordringer og højt arbejdstempo
  • Kollegial sparring i et fagligt stærkt og engageret arbejdsmiljø
  • At møde en bred vifte af mennesker og trives i samspillet mellem skoler, uddannelsesinstitutioner, virksomheder og øvrige samarbejdspartnere

Som erhvervsplaymaker bliver du ansat ved UngEsbjerg og vil indgå i et team bestående af i alt 5 erhvervsplaymakere samt 17 uddannelses- og erhvervsvejledere. Desuden vil du komme til at samarbejde med Business Esbjerg.

Da stillingen indebærer et tæt samarbejde med mange parter, vil en stor del af arbejdet foregå hos virksomhederne, i kommunen og ude på skolerne. Det er derfor et krav, at du har gyldigt kørekort.

Vi er på UngEsbjerg bl.a. inspireret af den evidensbaserede metode og pædagogik KRAP (kognitiv, ressourcefokuseret, anerkendende praksis) – både når det gælder vores konkrete tilgang til eleverne og vores arbejde i vores professionelle læringsfællesskaber.

Ved evt. yderligere oplysninger kan afdelingsleder Tina Rahbæk Andersen kontaktes i følgende tidsrum: 10. november fra kl. 9-9.30

Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til gældende overenskomst, herunder de gældende bestemmelser om lokal løndannelse. Du kan finde oplysninger om lønniveauet i Esbjerg Kommune via dette link: KRL. Her findes også oplysninger om grundløn og pension. Der kan desuden efter en konkret vurdering aftales kvalifikations- og/eller funktionstillæg afhængigt af stillingens indhold samt dine erfaringer og kvalifikationer.

I Esbjerg Kommune arbejder vi tillidsbaseret og ser menneskelig forskellighed som en styrke. Vi opfordrer derfor alle kvalificerede uanset køn, alder eller etnisk baggrund til at søge stillingen.

Ved ansættelse i stillingen indhentes straffeattest og børneattest.

Går du videre efter ansættelsessamtale, vil der blive indhentet referencer fra nuværende og/eller tidligere arbejdsgiver, hvis du fortsat er i betragtning til stillingen. Du vil blive informeret inden, at der bliver indhentet referencer.

Ansøgningsfrist:
18. november 2026

Samtaler afholdes: 19. november 2026

Ansøgningen sendes elektronisk. Klik på ”søg stillingen” nederst og vedhæft din ansøgning, CV og relevant dokumentation.

Log ind