Erfaren tandlæge søges til Aalborg

fuldtid
Erfaren tandlæge søges til Aalborg
  • ORIS Tandlægerne
  • Skæringvej 94, 8520 Lystrup

Vi tilbyder en arbejdsplads, hvor det faglige niveau er højt, hvor du vil få en stor rolle i behandlerteamet og hvor trivsel, blandt såvel personale som patienter, er i centrum. Herudover har du måske en fremtidig drøm om at blive klinikejer eller virksomhedsansvarlig tandlæge. Du har samtidig minimum 5 års erfaring fra privat praksis og vil gerne være et sted, hvor du har stor mulighed for fortsat faglig udvikling. Kan du sige ja til ovenstående, så er du måske den tandlæge, vi søger til videreudvikling af vores moderne klinik i Aalborg, med stort patientgrundlag.

Hvad kan vi tilbyde dig?

  • Et stærkt fagligt miljø med dygtige og engagerede kolleger
  • Mulighed for at specialisere dig indenfor områder, der har din interesse og passion
  • Mulighed for faglig udvikling, indflydelse og sparring med andre erfarne tandlæger
  • En fleksibel hverdag med en fyldt aftalebog
  • Mulighed for – på sigt – at blive klinikejer
  • Et klinikfællesskab med godt humør og masser af vidensdeling på tværs
  • Moderne klinik med teknologisk udstyr, herunder TRIOS Scanner og OTP
  • Mulighed for at indgå i faglige netværksgrupper med andre tandlæger fra de øvrige ORIS-klinikker

Mød vores tandlæge Katja fra vores klinik i Svendborg, og hør mere om hvordan det er at være tandlæge hos os - https://www.youtube.com/watch?v=GvKHy8gW4BI

Om os

Hos ORIS Tandlægerne har vi fagligheden i højsædet og din hverdag vil være præget af et tæt tværfagligt samarbejde i et uformelt og energisk miljø. På klinikken på Nytorv har vi 5 topmoderne behandlerrum, som er nyrenoveret. Vores team består af 2 tandlæger (med dig), 2 tandplejere og 4 klinikassistenter. På klinikken er der en klinikchef, der varetager den overordnede daglige drift for klinikken.

Hos ORIS Tandlægerne vil vi gerne investere i dig og din faglighed, så har du ønsker om at specialisere dig inden for et bestemt område, så er vi åbne for dialog om mulighederne. Vi finder det vigtigt at kunne tilbyde vores patienter så mange faglige ydelser som muligt på klinikken, og derfor har vi en tandlæge, der varetager kirurgi og implantologi.

Du kan her læse mere om ORIS Academy og vores fokus på muighederne for faglig udvikling.

"Vi uddanner ikke alle til at kunne alt - men til at kunne noget forskelligt, så vi sammen kan det hele" Academy artikel - ORIS Tandlægerne

Brugen af TRIOS-scanner en naturlig del af hverdagen, hvilket vil give dig mulighed for at holde dig ajour med den hastige udvikling indenfor digitaliseringen af tandplejen.

Hvad forventer vi af dig?

  • Du har høj faglighed og går ikke på kompromis med kvaliteten
  • Du har fokus på, at dine patienter får en professionel og tryg oplevelse på klinikken
  • Du er nysgerrig på faglig udvikling og sikrer en professionel og ærlig dialog med patienterne
  • Du er engageret og vil gerne involveres i klinikkens daglige drift
  • Du har fokus på fællesskabet og er bidrager til et godt arbejdsmiljø

Hvordan søger jeg jobbet?

Optimalt vil det være med ansættelse snarest muligt, men vi finder en løsning sammen med den rette tandlæge. Vi holder samtaler løbende.
Vores ønske er minimum 23 timer fordelt over 3-4 dage, men vi er åbne for dialog alt efter ønsker og ambitioner.

Har du spørgsmål til stillingen eller ønsker du at besøge os, så kontakt klinikchef Caroline Kristensen på nummer 60 57 16 70 eller på mail: ck@oris.dk.

Vi glæder os til at høre fra dig.

De bedste hilsner

ORIS Tandlægerne Nytorv

Om ORIS Tandlægerne

ORIS-kæden er en landsdækkende kæde med 16 klinikker, som arbejder imod samme mål, nemlig at sikre danskerne den absolut bedste tandsundhed og at sikre den højeste tilfredshed blandt patienterne. Vi sætter med andre ord patienten i centrum og hos os er det et must, at tilliden mellem patient og behandler er i top. Derfor er vi også både stolte og ydmyge over, at vores løbende tilfredshedsmålinger viser en patienttilfredshed på 4,8 ud af 5 – det betyder dog ikke, at vi læner os tilbage. Vi jagter i stedet de sidste 0,2 point. Læs mere om oris her: www.oris.dk