Er du vores nye skolepædagog i Horne Børneby?

deltid
Er du vores nye skolepædagog i Horne Børneby?
  • Varde Kommune
  • Lærkevej, 12, 6862 Tistrup

Trane Skole & Børneby søger en engageret og nærværende skolepædagog pr. 1. januar 2026 eller snarest derefter.

Hos os tror vi på, at børn gør det bedste, de kan – og vi leder efter en kollega, der har samme udgangspunkt og lyst til at gøre en forskel i børns liv fra første skoledag.

Velkommen til Horne Børneby

Horne Børneby er en del af Trane Skole & Børneby og ligger i naturskønne omgivelser med stærke lokale fællesskaber. Vi er en lille og overskuelig skole med sammenlæste klasser fra børnehaveklasse - 6. årgang, hvor fællesskab, udeskole og tværfagligt samarbejde er bærende elementer.

Hver uge har vi en fast udeskoledag, hvor børns nysgerrighed og læring flyttes fra klasselokalet ud i naturen. Det giver os rig mulighed for at styrke både relationer, motorik og læring på tværs af sanser og fag.

Vi er ca. 80 elever på skolen. I vores SFO er der ca. 45 herlige børn og en flok humørfyldte, til tider skøre, og aktive voksne med et stærkt samarbejde. 

Vi har selvstændige SFO-lokaler og rigtig gode udendørsarealer.

Hvem er du?

Vi søger dig, der:

  • Brænder for arbejdet i SFO og indskolingen.
  • Ser samarbejde med kolleger og forældre som en naturlig og vigtig del af dit virke.
  • Har lyst til at arbejde i et tværfagligt team og tage aktiv del i fællesskabet.
  • Mestrer både struktur og spontanitet – og kan bringe ro, leg og læring i spil.
  • Er uddannet pædagog og gerne har erfaring som skolepædagog og med SFO (ikke et krav).

Vi tilbyder:

  • En engageret og nærværende personalegruppe med stærk teamånd.
  • En arbejdsplads med fokus på trivsel, udvikling og læring i inkluderende fællesskaber.
  • Et professionelt læringsfællesskab med løbende refleksion og sparring.
  • En skole/SFO, der prioriterer udeskole og relationelle kompetencer.
  • En SFO, der tilbyder strukturerede aktiviteter, samt præstationsfrie rum.

Om Trane Skole & Børneby

Vi er en organisation med fem afdelinger – fordelt på Tistrup, Horne og Thorstrup – som arbejder helhedsorienteret med børn og unges liv og læring fra 0-18 år. Vores fælles værdier er stærke, ordentlig og værdiskabende, og vi tror på, at trivsel og læring går hånd i hånd.

Vi arbejder strategisk med børns udvikling i både faglige og sociale fællesskaber og har fokus på overgange, forældresamarbejde og lokalt forankrede løsninger. Det gælder også i Horne, hvor forældrene er en aktiv og vigtig del af børnebyens hverdag.

Ansættelsesvilkår

  • Stillingen er på 34 t. og ønskes besat pr. 1. januar 2026 eller snarest derefter.
  • Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.
  • Ansættelsessamtaler afholdes løbende fra uge 48.

Kontakt og ansøgning

Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte SFO-leder i Horne Børneby Dan Jensen på tlf. 29602654.

Ansøgningsfrist: søndag den 7.december 2026.
Ansøgning og relevante bilag sendes via linket på vores hjemmeside:
 www.vardekommune.dk 

 

Log ind