Er du pædagogen der skaber udvikling og går foran i at alle børn er deltagende i mangfoldige læringsmiljøer.

fuldtid
Er du pædagogen der skaber udvikling og går foran i at alle børn er deltagende i mangfoldige læringsmiljøer.
  • Svendborg Kommune
  • Linkenkærsvej, 30, 5700 Svendborg

Er du vores nye pædagog i skønne naturomgivelser?

Vil du være en del af et hus fyldt med nysgerrige børn, nærværende voksne og masser af udeliv?

Så har vi måske jobbet til dig!

 

I Poppellunden søger vi en uddannet pædagog på 37 timer ugentligt med mulighed for tilpasning – et sted, hvor relationer, nærvær og fællesskab er i centrum.

 

Hvem er vi?

Poppellunden er en integreret institution i Dagtilbud Sundbyøster i Svendborg Kommune. Vi er omgivet af skøn natur og bruger udelivet aktivt som et vigtigt pædagogisk redskab i hverdagen. Her er plads til både leg, fordybelse, bevægelse og stærke fællesskaber.

Hos os arbejder vi med udgangspunkt i børnenes behov og udvikling. Vi tror på, at børn udvikler sig bedst i trygge relationer, hvor de bliver set, hørt og forstået.

Hos os får du mulighed for at:

  • Skabe stærke relationer til børn, forældre og kollegaer
  • Arbejde anerkendende og med fokus på børnefællesskaber
  • Bruge naturen aktivt i det pædagogiske arbejde – vi er meget ude!
  • Bidrage med idéer, faglighed og refleksion i et engageret team.
  • Være med til at skabe læringsmiljøer, hvor alle børn trives og udvikler sig Vi drømmer om en kollega, som:
  • Er varm, nærværende og engageret
  • Har blik for både det enkelte barn og fællesskabet 
  • Er nysgerrig på faglig udvikling og refleksion over praksis 
  • Er fleksibel, initiativrig og god til samarbejde 
  • Trives i et hus med humor, udvikling og høj faglighed Praktisk information

 

Vi tilrettelægger vores pædagogik efter børnegruppens behov og sammensætning. Vi arbejder bevidst med, at støtte børnenes tro på egen evner, ved at inddrage dem i hverdagssituationer og stille krav inden for nærmeste udviklings zone. Vi har fokus på samspil og relationer. Som pædagog skal du kunne tage give følgeskab i en pædagogisk praksis, der tager udgangspunkt i skabelsen af forskellige lærings- og legemiljøer for gruppen af børn og det enkelte barn. 

Vi arbejder i et anerkendende miljø og lægger vægt på, at børnene bliver set, hørt og forstået som dem, de er. Vi arbejder på hele tiden at udvikle vores praksis, så alle børn kan skabe en barndom i bevægelse. Vi vægter at skabe en tæt relation til en gruppe, samtidig arbejder vi med at børnene møder fællesskaber både på tværs af alder og i alders opdelte grupper. For os er ude livet et pædagogisk redskab og vi tilbringer meget tid udenfor. 

 


Vi søger en pædagog der:

  • Er empatisk, fleksibel, engageret og kan reflektere over egen og andres praksis
  • Er varm, nærværende og anerkendende i samspil med børnene, forældrene og kollegaer
  • Kan understøtte udarbejdelsen af handleplaner og arbejde ud fra dem
  • Godt kan lide at være ude og bruge naturen i arbejdet med børnene. Vi er meget ude. 
  • Har fokus på det enkelte barn, samt overblik over gruppens trivsel, udvikling, læring og dannelse.
  • Ønsker at arbejde målrettet med sin faglighed, og den styrkede pædagogiske læreplan, samt være klar til at tilegne sig ny viden i forhold til vores pædagogiske indsatser
  • Kan skabe gode relationer til børn og voksne, du går foran, bagved og ved siden af.
  • Gode samarbejdsevner og ser værdien af det tværfaglige samarbejde og forældresamarbejdet
  • Har en positiv og humoristisk tilgang
  • Du er initiativrig, handler og justerer din pædagogiske praksis efter det, der er behov for og samtidig er du rammesættende
  • Du er klar til at blive optaget af nyere pædagogisk teori og holder dig løbende fagligt opdateret
  • Du er god til at kommunikere med mange mennesker og på forskellige måder, herunder kunne formidle digitalt
  • Du er optaget af det gode og udviklende forældresamarbejde.

 

Sundbyøsters børnesyn

I Sundbyøster arbejder vi ud fra værdierne: respekt, ansvarlighed og anerkendelse.

Hver dag bliver vores glade børn mødt af nærværende og omsorgsfulde voksne, der gennem høj faglighed og gode relationer, skaber en lege- og lærerig hverdag i børnehøjde.

Respekt for mangfoldighed er vigtig for os. Vores vision er at skabe de bedste forudsætninger.

Vi tror på, at de bedste betingelser for læring, udvikling, trivsel og dannelse kommer gennem samarbejde, og derfor er vi – i Sundbyøster – optaget af det tætte og involverende forældresamarbejde. Vi trives, og udvikler os bedst i det trygge og stærke fællesskab. Det gælder både for børn og voksne.

Om Dagtilbud Svendborg

I vores dagtilbud har vi ambitioner på alle børns vegne. Vi går foran, bagved og ved siden af børnene, mens de vokser, leger, lærer og udfolder sig. Her kan børn skabe sig og have en barndom i bevægelse.

Vi har betydning i børns liv. Med afsæt i de voksnes faglige fællesskaber og gode relationer, skaber vi en hverdag, hvor børn og voksne trives.

Den gensidige respekt på tværs af fagligheder og vores åbenhed for nye ideer er grundlaget i det gode arbejdsmiljø, hvor vi hjælper hinanden og udvikler os sammen. På de svære dage rykker vi sammen i bussen.

”Det bedste er, når man har nogen at lege med”. Det synes børnene, og det synes vi voksne også.

Om Svendborg Kommune

Svendborg Kommune er i vores øjne en arbejdsplads af en helt perfekt størrelse: Vi er små nok til at være tæt på hinanden i et varmt uhøjtideligt fællesskab med korte kommandoveje. Og vi er store nok til at have god plads til ambitioner, høj faglighed og rige muligheder for udvikling. 

Vi holder af hverdagen og insisterer på, at det skal være rart at gå på arbejde. Vi har travlt, og hjælper hinanden. 

Vores værdier findes ikke kun på papiret, vi bruger dem som kompas hver dag. Vi møder hinanden i øjenhøjde, i dialog og med tillid, og sammen skaber vi en tryg ramme, hvor vi alle kan løse vores opgaver selvstændigt, fleksibelt og ansvarligt.

Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til pædagogisk teamleder Anette Baden 24 99 00 52.
 Ansøgningsfrist den 19.06.26. Samtaler forventes afholdt 24.6.26 i tidsrummet 10-14

Ansættelse sker i henhold til gældende overenskomst. 
 
Løn-og personalekontoret indhenter straffeattest og børneattest på den ansøger der bliver ansat. Det er en forudsætning for ansættelsen, at straffeattesten er tilfredsstillende i forhold til stillingen. Vurderingen foretages af juridisk Kontor i samarbejde med direktøren for Børn og Unge.

 

Svendborg Kommune har røgfri arbejdstid. Vi ønsker, at røgfri arbejdstid skal bidrage til et sundt arbejdsmiljø for alle medarbejdere.

 

Velkommen til Svendborg - Øhavets hovedstad!
Svendborg har en suveræn beliggenhed midt i den skønneste natur, på kanten af det Sydfynske Øhav og med en mini-metropol, der byder på det hele. Vi tøver ikke, når vi med stolthed kalder Svendborg for Fyns kulturhovedstad. Vi har en charmerende bymidte og livlig handelsby med teatre og museer samt et rigt foreningsliv. Vores dagtilbud og folkeskoler er i top og med særligt fokus på bevægelse og sport, og vi har flere videregående uddannelser, som snart samles i et attraktivt uddannelsesmiljø ved havnen. Svendborg er placeret midt i landet med en halv time til Odense og under to timer til København og Århus. Svendborg er med sine ca. 60.000 indbyggere Fyns andenstørste kommune.

Log ind