fuldtid
Er du luftmilitær analytiker, der kan omsætte komplekse data til sikkerhed for Danmark?
Har du god forståelse af det luftmilitære domæne, og vil du bringe den i spil til gavn for Danmarks sikkerhed? FE søger en luftmilitær analytiker, som kan kombinere detaljeret forståelse for komplekse data og systemer med veludviklet viden om det overordnede billede, til støtte for bl.a. Forsvaret.
Du får udfordringer og plads til at udvikle dig
Som luftmilitær analytiker hos FE vil du spille en stor rolle i at levere luftmilitære efterretningsanalyser, der bidrager til, militære og operationelle beslutninger. Du vil være med til at understøtte, at ministerier og Forsvaret har den bedst mulige forståelse af den luftmilitære situation og de rigtige forudsætninger for en god opgaveløsning.
Du bliver en central del af et eksisterende team, som gennemfører domænespecifik bearbejdning af militære aktiviteter med betydning for Danmarks sikkerhed. Din opgave bliver med en kombination af data drevet indsigt og militær ekspertise at fordybe dig i luftmilitære forhold og på den baggrund levere analyser om deres betydning for Danmarks sikkerhed. Arbejdet foregår individuelt såvel som i tværfaglige grupper med deltagelse fra andre dele af FE og fra nationale og internationale partnere. Vores produkter formidles såvel som skriftligt eller mundtligt.
Vi søger en militær analytiker med ekspertise indenfor enten luft- eller luftforsvarsoperationer. Du har evne og lyst til at arbejde selvstændigt med komplekse analyseopgaver. Du skal lejlighedsvis præsentere analyser for kunder og internationale partnere, og kunne indgå i dialog om analysen. Det er derfor vigtigt, at du kommunikerer klart i skrift og tale, og at du kan formidle komplekse problemstillinger på en letforståelig måde – på dansk såvel som engelsk.
Hos os bliver du en del af en dynamisk afdeling, hvor vi hver dag arbejder med at indsamle og analysere detaljeret informationer, om domænespecifikke aktiviteter af forhold primært til støtte for Forsvaret, er en stor del af vores hverdag. Desuden forekommer der også en række andre interessante opgaver, der har betydning for Danmarks sikkerhed og Forsvarets opgaveløsning. Du vil indgå i et varieret miljø med en blanding af stor erfaring og meget gå-på-mod, men alle arbejder sammen om en fælles opgaveløsning.
Du og din baggrund er vigtig
Vi forventer, at du:
• Har veludviklede analytiske evner.
• Har luftmilitær baggrund, herunder forståelse og interesse for luftmilitære operationer og luftforsvar.
• Udviser overblik, stabilitet, tålmodighed og systematik.
• Er fagligt videbegærlig og nysgerrig.
• Kommunikerer klart i skrift og tale og kan fremlægge komplekse problemstillinger på en letforståelig måde.
• Behersker engelsk på forhandlingsniveau, både mundtligt og skriftligt.
• Kan tilegne dig nye IT-systemer som arbejdsredskab.
• Har gode samarbejdsevner.
Vi forestiller os, at du er major med stabskursus eller MMS og en baggrund i Flyvevåbnet, alternativt en erfaren kaptajn eller chefsergent med solid operativ og efterretningsmæssig baggrund eller erfaring fra luftværnsenheder i andre værn eller chefsergent med operativ og efterretningsmæssig baggrund.
FE tilbyder til gengæld:
• Et interessant, udfordrende og afvekslende arbejde i et unikt miljø.
• Kurser, uddannelse og et virke der udvikler dine kompetencer som efterretningsanalytiker.
• Gode militære og civile kolleger, et godt arbejdsklima og fleksibilitet.
• Geografisk er jobbet hjemmehørende i København og omegn, men for den rette kandidat kan tjeneste i Karup potentielt aftales på individuel basis.
• Løn efter kvalifikationer.
Din lønpakke afhænger af dine kvalifikationer
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og den relevante faglige organisation, afhængig af din uddannelsesmæssige baggrund. Derudover har du mulighed for at forhandle løntillæg efter kvalifikationer. Den gennemsnitlige arbejdstid er 37 timer om ugen inklusiv betalt frokostpause. Til stillingen hører en pensionsordning, som FE betaler.
Som ansat i FE er du omfattet af nogle særlige vilkår. Det er et krav, at du kan sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele din ansættelse. Som i resten af forsvaret har du pligt til kortvarig udsendelse til udlandet.
Sådan søger du stillingen
Du skal sende din ansøgning og CV via stillingsopslaget, senest den 26. november 2025.
Vi forventer, at de indledende ansættelsessamtaler vil finde sted i uge 49 og stiler mod en ansættelse fra 1. april 2026. Vi opfordrer alle interesserede uanset personlig baggrund til at søge stillingen.
Du er velkommen til at kontakte den lokale HR-partner på 22800@ddis.dk, hvis du har spørgsmål til stillingen eller ønsker flere oplysninger.
Du kan også læse mere på www.fe-ddis.dk, hvor du blandt andet finder vores beretning ”INDBLIK”, hvor du bl.a. kan få oplysninger om FE´s opgaver, FE som arbejdsplads og yderligere information om ansættelsesmæssige forhold.
Vi glæder os til at modtage din ansøgning.