Er du en af vores nye medicinstuderende til prøvetagningsholdet?

deltid
Er du en af vores nye medicinstuderende til prøvetagningsholdet?
  • Odense Universitets Hospital
  • J.B. Winsløws Vej 4, 5000 Odense C
Vagtordningen Region Syddanmark har et prøvetagningshold tilknyttet afdelingen Blodprøver og Biokemi på OUH i Odense. Studenterholdet dækker mandag til fredag i tidsrummene kl. 7.00–15.00 samt kl. 15.00–23.00. I weekender og på helligdage er arbejdstiderne kl. 7.00–12.00, kl. 7.00–15.00 samt kl. 15.00–23.00, hvor man går runder på sygehusets sengeafsnit og udfører blodprøvetagning samt EKG-optagelser. Vi søger 5 engagerede medicinstuderende med opstart 1. juli. Antallet af vagter vil variere, men du kan forvente et gennemsnit på ca. 4–6 vagter om måneden.
Derudover forventes det, at du har 3–5 rådighedsvagter, hvor du skal kunne træde til ved sygdom blandt øvrige holddeltagere.

Holdets primære arbejdsopgaver er:

  • Blodprøvetagning
  • EKG-optagelse
Vi forventer, at du:

  • Er i gang med en bacheloruddannelse i medicin
  • Er serviceminded og trives med patientkontakt
  • Er ansvarsbevidst og kan arbejde selvstændigt samt indgå i et team med afdelingens øvrige personale
  • Kan arbejde i eksamensperioder, ferier samt på helligdage
  • Er fleksibel
Holdet består af ca. 50–60 studerende med et godt sammenhold, som i fællesskab dækker 57 vagter om ugen. Holdet har to holdledere, som fungerer som nærmeste ledere, udarbejder vagtplaner og faciliterer holdmøder.

Det forventes, at man hjælpes ad med at få dækket vagterne, da holdet har dækningspligt.

I forbindelse med ansættelsen skal du kunne deltage i:

  • Blodprøvetagningskursus
  • EKG-kursus
  • BCC-kursus
Der vil være 6 oplæringsdage i forbindelse med ansættelsen. Oplæringen planlægges i samarbejde med holdlederne og afdelingen.

Ansøgningsfrist: Søndag den 31. maj
Samtaler afholdes: Mandag den 8. juni

Læs mere om holdet her (link åbner i ny fane) Har du spørgsmål til ovenstående, er du velkommen til at kontakte uddannelses- og rekrutteringskoordinator Pernille Culmsee på telefon 29 11 19 88

Log ind