Engageret familiebehandler søges

fuldtid
Engageret familiebehandler søges
  • Næstved Kommune
  • Herlufsholm Allé 20, 4700 Næstved, 4700 Næstved

Familiesporet i Helhedsindsatsen under Center for Børn og Unge i Næstved Kommune søger en familiebehandler. Udover Familiesporet består Helhedsindsatsen af et Specialpædagogisk spor og et Ungespor. 

Vi søger en engageret familiebehandler, som med høj faglighed kan bidrage til vores helhedsorienterede indsats for børn, unge og deres familier. Du bliver en del af et dedikeret team, hvor vi arbejder på tværs af kommunen og i tæt sammen med familierne for at skabe bæredygtige forandringer.

Familiesporet er teamorganiseret i 4 teams, som tilbyder familiebehandling efter Barnets Lov § 32, familievejledning efter § 30 og derudover to mindre teams, som varetager samværsopgaver og praktisk pædagogisk støtte. Derudover tilbyder vi åben anonym rådgivning og en lang række gruppetilbud til familier.

Familiesporet gør sig umage for at målrette indsatsen til den enkelte familie og dennes behov, hvor styrkelsen og udviklingen af relationen mellem forældre og deres børn er vores kerneydelse. Vores fælles faglige grundlag hviler på en systemisk, neuroaffektiv, mentaliserende og narrativ forståelse. Familiebehandlingen kan være sammensat af familiesamtaler, familieaktiviteter, forældresamtaler, gruppesamtaler og netværksmøder.
Du skal kunne indgå i et tæt samarbejde med kollegaer i teamet, hvor faglig sparring og vidensdeling prioriteres højt. Familieindsatserne planlægges på ugentlige møder med kollegaer og psykolog, med afsæt i vores værdier og fælles faglige grundlag.

Vi tilbyder

  • en spændende og meningsfuld stilling med stor selvstændighed og faglige udfordringer
  • gode kollegaer som værdsætter og bidrager til et godt arbejdsmiljø
  • en arbejdsplads med fokus på udvikling af området og kreative fleksible løsninger
  • fleksibilitet i egen tilrettelæggelse af det daglige arbejde med vekslende arbejdsopgaver
  • et stærkt fagligt miljø med løbende sparring og supervision i teamet
  • en dynamisk personalegruppe, som lægger vægt på faglighed, samarbejde og humor
  • mulighed for kompetenceudvikling

Vi forventer, at du

  • er uddannet pædagog
  • har erfaring med familiebehandling og gerne med udsatte målgrupper
  • kan arbejde selvstændigt og struktureret – og samtidig er en holdspiller
  • har stærke relationelle kompetencer og kan skabe tillid i mødet med både børn og voksne
  • har en generel tilgang præget af respekt og nysgerrighed
  • er fagligt velfunderet og refleksiv i din praksis
  • er god til at kommunikere såvel mundtligt som skriftligt
  • er indstillet på at opkvalificere dig såvel fagligt som personligt
  • er fleksibel og trives med en omskiftelig hverdag

Relevant uddannelsesbevis skal vedhæftes.

Løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst indgået mellem KL, BUPL og SL på en PFF-overenskomst.

Tiltrædelse den 1. maj 2026.

Arbejdstid pr. uge 37 timer. 

Vil du vide mere
Du er velkommen til at kontakte Leder af Helhedsindsatsen Dorthe Torstensen på telefon 2545 1566 eller Karina Larsen på telefon 2011 880 (efter den 8. marts 2026).

Ansøgningsfrist søndag den 22. marts 2026.

Ansættelsessamtaler vil foregå torsdag den 26. marts 2026.

Du søger stillingen ved at sende din ansøgning, CV og anden relevant dokumentation og uddannelsesbevis elektronisk via ansøgerknappen ”Ansøg”.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning.

Om Næstved Kommune
Vi er Sjællands mest erhvervsvenlige kommune. Vi er en kommune i vækst og med fokus på styrke sammenhæng mellem natur, by og vand. Vi løser opgaver inden for sundhed, børn- og unge, kultur og fritid, erhverv, borgerservice samt arbejdsmarked. Vi er flere end 7.000 medarbejdere, og vi har en ambitiøs målsætning om at blive Danmarks mest attraktive offentlige arbejdsplads. Vi arbejder derfor målrettet med god ledelse, fleksibilitet og et godt psykisk arbejdsmiljø for at skabe gode betingelser for vores arbejdsliv. Når du arbejder hos os, får du mulighed for at gøre en forskel og have indflydelse på det gode arbejdsliv. Vi værdsætter mangfoldighed og de bidrag, vi hver især bringer til arbejdspladsen. Du kan få mere information om os på vores hjemmesideFacebook og LinkedIn.

Log ind