Vi søger hermed en fagligt stærk og engageret lærer med linjefaget dansk – og gerne med linjefag i musik, HDS, idræt, billedkunst eller svømning. Stillingen er fast og på 37 timer. Da vi er en lille skole, vil der både være opgaver i indskolingen og på mellemtrinnet.
Om skolenGjøl Skole og SI – eller som vi betegner os selv, ”Skolen ved Fjorden” – kendetegnes ved, at skolen, børnehaven og vuggestuen er samlet ét sted. Det giver barnet en tryg opvækst med liv og læring samt kendte lærere og pædagoger. Eleverne går på skolen til og med 6. klasse. På nuværende tidspunkt er der 75 elever på skolen.
På Gjøl Skole er vi optaget af, at ”nutiden skaber børn, der skal lykkes i fremtiden”. Eleverne skal kunne navigere i en foranderlig verden med høj kompleksitet, skiftende retninger og forskellige kontekster. Derfor arbejder vi på Gjøl Skole med det hele menneske – med særligt fokus på dannelse, læring og en uddannelse på sigt. Du kan læse mere om vores vision for Gjøl Skole og SI her samt om vores børnesyn her.
Vi er optaget af en fortsat udvikling af organisationen med en dynamisk og samskabende kultur, hvor der er fokus på det gode og konstruktive samarbejde. Det betyder, at elever, lærere, pædagoger, forældre og ledere – samt eksterne samarbejdspartnere – alle spiller en særlig rolle i arbejdet med børnene. Vi har fokus på at udvikle en fællesskabende, fagprofessionel kultur, der gennem åben dialog, samarbejde og fælles refleksion skaber nye initiativer og handlemuligheder. På skolen arbejdes der ligeledes med faglig viden, der kan understøtte ambitionen om at bibeholde et højt fagligt niveau; her prioriteres pædagogiske og didaktiske drøftelser højt.
Gjøl Skole er en udviklingsorienteret skole, og du skal derfor være indstillet på at blive en del af påbegyndte tiltag og projekter som ”Det hele liv”, ”TOPH” og ”Fagligt løft”. Under ”Det hele liv” arbejdes der bl.a. med en varieret skoledag, udeinstitution, en fast ugentlig temadag og et styrket samarbejde med lokalområdet. I samarbejde med Socialstyrelsen har vi deltaget i modningsprojektet TOPH, hvor vi har fokus på elevernes trivsel, vores handleveje og overgange – både internt og eksternt. Projektet afsluttes i december 2025, men vi har besluttet at arbejde videre med de erfaringer og den viden, projektet har givet. Som omdrejningspunkt for ”Fagligt løft” arbejder vi med aktionslæring, herunder prøvehandlinger samt didaktiske og pædagogiske drøftelser, der skal kvalificere vores praksis og justere undervisningen.
Som lærer på Gjøl Skole arbejder vi som ét team, hvor du i tæt samarbejde med kollegaer udvikler, planlægger og gennemfører undervisningsaktiviteter for eleverne.
Vi forventer, at du- har en udadvendt og imødekommende tilgang til børn, kollegaer og forældre.
- er fagligt stærk – med særligt fokus på at løfte elevernes faglighed og samtidig prioritere deres trivsel.
- arbejder struktureret og er god til at følge op på igangsatte indsatser.
- vil indgå i et tæt og forpligtende samarbejde om børnenes læring og trivsel.
- er engageret og relationelt stærk i forhold til både elever, kollegaer og forældre.
- kan tilføje skolen nye perspektiver med humor og god energi.
- har en professionel tilgang til den samlede praksis.
- tør sætte dig selv i spil og er god til klasserumsledelse.
OplysningerStillingen er på 37 timer.
Løn sker efter gældende overenskomst, og ansættelsen er senest pr. 1. februar 2026.
Ansættelse sker under forudsætning af godkendte børne- og straffeattester. Vedlæg venligst relevante bilag, uddannelsesbevis og udtalelser. Angiv gerne referencer, som vi kan kontakte efter en evt. samtale.
Ønsker du yderligere information om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte skoleleder Anders Bødker Holm på telefon 41 91 32 24. Efter aftale vil det være muligt at besøge skolen.
AnsøgningsfristSend gerne din ansøgning snarest muligt og senest mandag den 15. december 2025 kl. 12.00.
SamtaleDer afholdes samtaler torsdag den 18. december 2025.