Giv børnene læselyst, musikglæde og følelsen af at høre tilBrænder du ligesom os for at skabe trygge og udviklende fællesskaber, hvor skolens yngste elever kan lære, trives og vokse?
Er du fagligt velfunderet, og motiveres du af et tæt og forpligtende samarbejde med dygtige kolleger?Kan du vække begejstring for bogstaver, fortællinger og musik?
Har du lyst til at skabe en tryg og levende skolehverdag for vores yngste elever? Så er du måske vores nye dansk- og musiklærer i indskolingen i Torsted fra 1. januar 2027 eller tidligere, hvis det er muligt.Hos os er der plads til både de første læseoplevelser, store spørgsmål og fællessang, der kan mærkes i hele kroppen. Vi søger en lærer, der brænder for sine fag og for at skabe fællesskaber, hvor alle børn får mod på at deltage, lære og udvikle sig.
Musik, der samler osHver uge mødes alle børn og voksne i Flyveren til fælles samling. Det er en betydningsfuld tradition, hvor vi synger, deler oplevelser og mærker, at vi hører sammen.
Vi ønsker os derfor en musiklærer, der ser værdien i samlingen og har lyst til at spille og synge sammen med os. Du må gerne sætte dit eget præg på det musikalske fællesskab og være med til at skabe øjeblikke, hvor både børn og voksne går derfra med en sang i hovedet og et smil på læben.
Dansk med nysgerrighed og deltagelseSom dansklærer skal du give børnene lyst til at læse, skrive, lytte og fortælle. Vi lægger vægt på varieret undervisning, hvor faglighed, leg og kreativitet spiller sammen, og hvor børn med forskellige forudsætninger får mulighed for at opleve mestring. Med varme, tydelighed og blik for det enkelte barn er du med til at udvikle et klassefællesskab, hvor alle oplever at have en betydningsfuld plads.
Et fællesskab, du bliver en del afDu står ikke alene med opgaven. Du får et tæt samarbejde med matematiklæreren, klassepædagogen og dit årgangsteam. Vi planlægger, afprøver og udvikler vores praksis sammen og prioriterer faglig sparring, hjælpsomhed og plads til nye idéer.
Du møder engagerede kolleger, en ledelse tæt på den pædagogiske hverdag og nysgerrige, livlige og herlige børn. Vi tror på, at arbejdsglæde, faglighed og stærke relationer skal kunne mærkes af både børn og voksne.
Vi søger dig, der- er læreruddannet med undervisningskompetence i dansk og musik eller tilsvarende kompetencer
- brænder for indskolingen og kan skabe trygge, tydelige og inkluderende læringsmiljøer
- har lyst til at bringe musikken i spil i både undervisningen og vores fælles samlinger
- ser børns ressourcer og tilpasser undervisningen, så alle får mulighed for at lykkes
- bidrager aktivt til teamsamarbejdet og møder forældrene med åbenhed og respekt
- har lyst til at bidrage til skolens faglige og sociale fællesskab.
- har du andre faglige, kreative eller praktiske kompetencer, hører vi også meget gerne om dem. Vi er åbne for at bringe flere af dine styrker i spil.
Om ØsterhåbskolenØsterhåbskolen ligger i det sydlige Horsens og har afdelinger i Torsted og Hatting. Flyveren er indskolingen i Torsted. Skolens afdelinger ligger i aktive lokalområder med engagerede forældre. Østerhåbskolen har ca. 1.450 herlige elever og SFO’er i både Torsted og Hatting med plads til samlet ca. 500 børn. Vores kompetente personalegruppe består af ca. 140 engagerede medarbejdere.
Vores værdier er udsyn, mestring, vedholdenhed og forpligtende fællesskaber. De skal kunne mærkes i hverdagen, i undervisningen, i samarbejdet og i måden, vi møder hinanden på.
Har du lyst til at give vores yngste elever både ord og toner med på vejen? Så glæder vi os til at høre fra dig.Hvis ovenstående har vakt din interesse, er du meget velkommen til at kontakte en af nedenstående for uddybning af stillingsindhold:
- Afdelingsleder i Flyveren i Torsted
Camilla Daugaard, tlf. 29 67 63 29 eller cad@horsens.dk - SFO-leder
Maria Katholm på tlf. 26 34 48 76 eller mak@horsens.dk
Ansøgningsfrist: søndag den 22. november 2026
Ansættelsessamtaler: onsdag den 25. november 2026 kl. 14.30-17.00
I Horsens Kommune ser vi mangfoldighed som en styrke, og vi opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge uanset alder, køn, religion, etnisk tilhørsforhold og handicap.Vi fastsætter løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og relevante forhåndsaftaler om lokal løndannelse inden for det enkelte fagchefområde. Du kan se lønniveau, herunder grundløn og pension, i kommunernes og regionernes løndatakontor her.
Den konkrete løn afhænger af stillingen samt dine erfaringer og kvalifikationer og kan ud over grundlønnen bestå af relevante, forhandlede tillæg.