Vil du være en del af det forebyggende og operative arbejde i et beredskab i udvikling?
Hos Midtjysk Brand & Redning søger vi en kollega, som har lyst til at være med til at styrke brandsikkerheden og udvikle fremtidens beredskab for mere end 200.000 borgere i Silkeborg og Viborg Kommune.
Som brandforebygger får du mulighed for at arbejde med brandforebyggelse, myndighedsarbejde og operativt beredskab. Du bliver en del af et fagligt stærkt team, hvor samarbejde, vidensdeling og udvikling er en naturlig del af hverdagen.
Det er vigtigt for os at finde det rette personlige match med en faglig interesse. Derfor søger vi først og fremmest det rette match og ser både erfarne kandidater og nyuddannede som relevante profiler. Det er dog en fordel, hvis du kan indgå i indsatsledervagten i Viborg (enten med det samme eller efter endt uddannelse).
Du kommer til at referere til områdeleder for Myndighed & Forebyggelse, Line Porse.
Vi forestiller os, at du:
Som person lægger vi vægt på, at du:
Du kommer til at indgå i et team med syv dygtige kolleger, som alle sidder med stor specialistviden, som de er klar til at dele ud af. Alle i afdelingen arbejder med en stor grad af åbenhed, fleksibilitet, hjælpsomhed og lyst til at dyrke det sociale. Det er derfor vigtigt for os at finde det rette personlige match.
Midtjysk Brand & Redning er et fælleskommunalt beredskab for Silkeborg og Viborg Kommune. Hver dag arbejder vi for at skabe tryghed for næsten 200.000 borgere gennem vores forebyggende, operative og myndighedsrelaterede opgaver.
Vi har to centerstationer i Silkeborg og Viborg og otte omegnsstationer. Sammen dækker vi et område i vækst, og det stiller høje krav til både faglighed, samarbejde og innovation. Vi skal være et fremtidssikret beredskab, der udvikler sig i takt med samfundet.
Hos os møder du en virksomhed med høje faglige ambitioner og stærke fællesskaber. Vi tror på, at de bedste løsninger skabes gennem samarbejde, engagement og respekt for forskellige perspektiver. Derfor investerer vi i vores medarbejderes udvikling og arbejder målrettet for at være en arbejdsplads med både arbejdsglæde, stolthed og mulighed for at gøre en reel forskel.
Vi har omkring 250 medarbejdere fordelt på både fastansatte, deltidsansatte og frivillige.
Aflønning sker efter principperne om ”Ny Løn” og i henhold til gældende overenskomst mellem Kommunernes Landsforening og den forhandlingsberettigede organisation.
Aflønning af indsatsledervagten er på rådighedsvilkår efter gældende lokalaftale.
Afdelingen Myndighed & Forebyggelse har kontor på brandstationen i Viborg, hvor du forventes at møde i en del af arbejdstiden. Vi sidder på nuværende tidspunkt på en midlertidig station i Viborg, indtil vi flytter ind i en helt ny og moderne brandstation om ca. to år. Der er også mulighed for at arbejde fra hjemmet i et vist omfang eller fra brandstationen i Silkeborg, hvis det giver mening for dagens aktiviteter.
Ansøgningsfrist er fredag d. 13. november 2026.
Første samtale afholdes torsdag d. 19. november og eventuel anden samtale mandag d. 23. november. Kandidater, der går videre til anden samtale, vil blive stillet nogle mindre opgaver relateret til jobbet.
Jobbet ønskes besat hurtigst muligt og senest d. 1. januar 2027.
En af vores kerneværdier i Midtjysk Brand & Redning er, at styrken ligger i forskellighed. Derfor opfordrer vi alle interesserede og kvalificerede kandidater til at søge stillingen, uanset baggrund eller personlige forhold.
Vil du vide mere?
Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte områdeleder for Myndighed & Forebyggelse, Line Porse, på lbp@mjbr.dk eller tlf. 51 81 49 90 (send gerne en besked først).
Du kan også læse mere om Midtjysk Brand & Redning på vores hjemmeside www.mjbr.dk eller på Facebook.
Vi foretrækker, at du sender din ansøgning online. Bemærk: det er Silkeborg Kommune der håndterer rekrutteringen.
Klik på Ansøg. Vedhæft din ansøgning og relevante bilag.
Ansættelse ved Midtjysk Brand & Redning afhænger af fremvisning af privat straffeattest, samt for nogle medarbejdergrupper en børneattest og/eller en sikkerhedsgodkendelse til sikkerhedsniveau ”Hemmelig”, der kan opretholdes i hele ansættelsen.