Brænder du for kvalitet og forbedring?

fuldtid
Brænder du for kvalitet og forbedring?
  • Odense Universitets Hospital
  • J.B. Winsløws Vej 4, 5000 Odense C
Så er du måske vores nye Kvalitetskonsulent i Rengøring og Hospitalsservice, OUH Odense Universitetshospital og Svendborg Sygehus?

På OUH er vi i fuld gang med at forberede os på at flytte og tage det Nye OUH i brug. En spændende opgave også for Rengøring og Hospitalsservice (RHS). Nye arbejdsgange og servicekoncepter skal udarbejdes og implementeres. Samtidig har vi skarpt fokus på kvaliteten af vores kerneydelser.

Vores ene kvalitetskonsulent skal på barsel og vi har brug for ekstra hjælp nu og her. Derfor søger vi en vikar som kan starte hurtigst muligt i vores Kvalitetsfunktion i Odense. Kvalitetskonsulenten arbejde er, sammen med afdelingens ledere og medarbejdere at følge op på og sikre at rengøringskvaliteten er i top. Kvalitetskonsulenten står blandt andet også for undervisning, instruktion og vejledning af rengøringspersonalet.

På OUH stræber vi efter kvalitet i alt - også rengøringen, og vi arbejder ud fra De Nationale Infektionshygiejniske Retningslinjer (NIR). Vi vægter faglighed højt, og alle vores assistenter bliver uddannet til faglært niveau. Vi prioriterer kvalitet, uddannelse, arbejdsmiljø og fastholdelse af gode medarbejdere højt.

Du vil blive en del af Kvalitetsfunktionens 6 medarbejdere og have tæt samarbejde med afdelingens funktionsledere og den øvrige stab.

Om stillingen
Du vil opleve en travl og spændende hverdag, som veksler mellem praktisk opfølgning på kvaliteten og mere administrative opgaver.

Dine ansvarsområder vil bl.a. være nedenstående. Samtidig vil du ligeledes få ansvar for opgaver og projekter på tværs af vores matrikler, i samarbejde med dine kolleger i Kvalitetsfunktionen;

  • Kvalitetssikring og kontrol af den udførte rengøring
    • Planlægning, gennemførsel, opfølgning samt udarbejdelse af afrapportering fra intern og ekstern kontrol af rengøringen
  • Undervisning, oplæring og vejledning
    • Sikre og bistå teoretisk undervisning af nyansatte sammen med dine kolleger i Kvalitetsfunktionen samt udarbejde undervisningsmateriale
    • Udarbejde geninstruktionsmateriale til nuværende medarbejdere


Af faglige kompetencer ser vi gerne at du:

  • Er god til at formidle i skrift og tale
  • Har rengøringsteknisk viden og forståelse, selvom du måske er nyuddannet
  • Dygtig og lærenem i IT og bruger af Office pakken
  • En uddannelse på bachelor niveau, gerne en Professionsbachelor i Ernæring og Sundhed
  • Eventuelt har praktisk erfaring med kvalitetsarbejde
Af dine personlige kompetencer forventer vi, at du er;

  • Teamplayer, samtidig med at du udviser en høj grad af selvstændighed
  • Udadvendt og har en god nysgerrighed og dialogbaseret tilgang til mennesker omkring dig
  • Empatisk og kommunikerer anerkendende
  • Struktureret og evner at opgaver bliver udført til aftalte tid
Vi tilbyder

  • Spændende job med masser af ansvar og selvstændighed
  • Et godt arbejdsmiljø præget af god humor og god omgangstone
  • Gode kollegaer med højt fagligt niveau
  • Høj arbejdsintensitet i en udfordrende og afvekslende hverdag
  • Gode muligheder for personlig og faglig udvikling
Arbejdssted

Rengøring og Hospitalsservice på OUH, Odense Universitetshospital og Svendborg Sygehus.

Afdelingen består af i alt ca. 700 medarbejdere, som er fordelt på matriklerne i Odense, Svendborg og Nyborg. Du kan læse mere om vores afdeling her: www.ouh.dk/rhs


Løn- og ansættelsesforhold

Der er tale om et barselsvikariat på 8 måneder, med evt. mulighed for forlængelse.

Stillingen er på 37 timer med fleksible arbejdstider. Ansættelsen sker i henhold til gældende overenskomst mellem Danske Regioner og faglig organisation.

Samtaler vil finde sted 21. november 2025. Ansættelse 5. januar 2026.

Yderligere oplysninger

NIR

Medarbejderskab på OUH – vi gør en forskel

Patienten først - Patientpyramiden

OUH’s ledelsesgrundlag


Hvis du har spørgsmål kan yderligere oplysninger fås hos Kvalitetsleder Stine Horstmann Nielsen på mail stine.horstmann.nielsen@rsyd.dk eller på tlf.: 23 25 96 38

Log ind