BoligViborg søger en ejendomsfunktionær til vedligeholdelse af de grønne områder

fuldtid
BoligViborg søger en ejendomsfunktionær til vedligeholdelse af de grønne områder
  • BOLIGSELSKABET VIBORG
  • H.C. Andersens Vej 8, 8800 Viborg

Har du lyst til grønt vedligehold, har kendskab til maskiner, og er du vild med at se resultaterne af dit fysiske arbejde? Så er det måske lige dig, som vi står og mangler i vores grønne team.

Som ansat ved BoligViborg har du et alsidigt job med mulighed for, sammen med 26 gode kolleger i vores grønne team, at sætte dine faglige og personlige erfaringer i spil og derigennem medvirke til at skabe flotte og funktionelle udearealer til glæde for vores beboere.

Dine opgaver bliver bl.a.:

  • Pleje og vedligeholdelse af afdelingernes grønne og grå arealer

  • Renholdelse, affaldshåndtering og forefaldende udendørs opgaver

  • Anlægsopgaver som f.eks. anlæg af mindre belægninger, bede og retablering af grønne områder

  • Betjening af diverse maskiner

  • Deltagelse i glatførebekæmpelse iflg. vagtplan fra 1. november til 31. marts

Vi forestiller os, at du:

  • Har erfaring med maskinkørsel og anlægsarbejde eller har lysten til at lære det

  • Er ansvarsbevidst, stabil og trives både med selvstændigt arbejde og med at indgå i forskellige teams

  • Er positiv, serviceminded og forstår vigtigheden af at kunne møde kolleger, beboere og samarbejdspartnere i øjenhøjde

  • Er klar til at arbejde udenfor og i al slags vejr

  • Har kørekort B (gerne også BE)

Vi tilbyder:

  • Et alsidigt job med stor frihed under ansvar

  • Gode kolleger og en uformel tone

  • Opdateret maskinpark og godt håndværktøj

  • Fastansættelse på 37 timer om ugen

  • Løn efter overenskomst

Det er ikke vigtigt, om du har en håndværkeruddannelse eller er ufaglært. Det vigtigste er, at du har lyst og drive til arbejdsopgaverne.

Ansøgning

Samtaler holdes løbende, så send hellere din ansøgning og dit CV i dag end i morgen.

Vil du vide mere, er du velkommen til at kontakte ledende ejendomsfunktionær Anja T. Kristensen på tlf. 30 46 04 14.

Send din ansøgning til post@boligviborg.dk og mærk den "Ejendomsfunktionær".

Om BoligViborg

BoligViborg er Viborg Kommunes ældste almene boligselskab, stiftet den 15. november 1940. Selskabet administrerer boliger i hele Viborg Kommune. De 3.530 boliger er fordelt på 60 afdelinger. BoligViborg prioriterer at have boliger til alle, fra etagebyggeri, rækkehuse og højhuse til ungdoms- og ældreboliger.

Selskabet har udover direktøren 66 ansatte, en håndværkerafdeling med 6 ansatte samt et mindre antal kontraktansatte rengøringsmedarbejdere. BoligViborg er kendt for sin høje service og et velfungerende beboerdemokrati.

Log ind