Bliv pædagog på Løvdal, hvor hver dag gør en forskel

fuldtid
Bliv pædagog på Løvdal, hvor hver dag gør en forskel
  • www.aalborg.dk
  • Bodil Hjorths Vej 12A, 9310 Vodskov, 9000 Aalborg

Vi søger dig, der vil skabe livskvalitet og udvikling for mennesker med udviklingshæmning i naturskønne Hammer Bakker.

På Løvdal arbejder vi for, at mennesker med udviklingshæmning får et liv med tryghed, omsorg og muligheder. Nu har vi brug for dig ”en pædagog med hjertet på rette sted” til at blive en del af vores stærke fællesskab.

Hvorfor Løvdal?
Forestil dig at starte dagen i naturskønne Hammer Bakker, hvor du sammen med engagerede kolleger skaber rammer for livskvalitet. Hos os er ingen dage ens og det er netop det, der gør arbejdet meningsfuldt.

Vi står overfor borgertilgang og har brug for flere pædagoger, der vil være med til at forme hverdagen for mennesker med meget forskellige behov. Det kan være støtte til at komme op om morgenen, til at lave mad, til at se en fodboldkamp eller til at håndtere svære følelser.

Din rolle
Som pædagog på Løvdal bliver du en vigtig del af borgernes liv. Du arbejder tæt på praksis og med metoder som Low Arousal, sansebaserede tilgange og struktureret hverdagsliv. Vi har sanserum, snoezelrum og sociale aktiviteter, og vi tror på, at relationer og nærvær er nøglen til udvikling.

Vi arbejder med faglige værktøjer som VUM 2.0, SVS, RoR og La2U. Kender du dem ikke? Bare rolig, vi sørger for oplæring og giver dig kurser, så du bliver klædt godt på.

Hvem er du?

Vi leder efter dig, der:

  • Har en pædagogisk uddannelse og brænder for arbejdet med mennesker
  • Har et roligt og humoristisk sind, også når hverdagen er uforudsigelig
  • Kan skabe relationer og samarbejde med borgere, kolleger og pårørende
  • Er nysgerrig på faglig udvikling og klar til at lære nye metoder

Hvad tilbyder vi?

  • Et stærkt team, hvor vi hjælper hinanden og har fokus på trivsel
  • Mulighed for faglig og personlig udvikling gennem kurser og efteruddannelse
  • En kultur, hvor der er plads til nytænkning og skæve ideer – altid med borgeren i centrum
  • En arbejdsplads i naturskønne Hammer Bakker, Vodskov

Om din arbejdsplads
Botilbuddet Løvdal består af 4 huse med i alt 30 lejligheder. Borgerne er mellem 18 og 80 år og har forskellige støttebehov. Nogle har udadreagerende eller indadreagerende adfærd, andre har mobilitets- eller kommunikationsnedsættelser. Vi arbejder med struktur, sansebaserede metoder og fællesskab.

Arbejdstid og vilkår

  • Blandede vagter, fx 7-15 eller 15-22, samt arbejde hver anden weekend
  • Mulighed for lokalaftaler med længere vagter (op til 16 timer), hvis du ønsker det
  • Arbejdssted: Bodil Hjorths Vej 12, 9310 Vodskov

Løn og ansættelsesvilkår
Stillingen besættes efter gældende overenskomst med mulighed for forhandling af kvalifikationsløn. Der indhentes straffeattest og reference før ansættelse.

Lyder det som noget for dig?

Ansøgningsfrist: 12. januar 2026 kl. 10:00
Ansættelsessamtaler: 16. januar 2026

Har du spørgsmål, så kontakt assisterende leder Mathias C. Jensen på telefon 20 88 94 88.
 

Send ansøgning

Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen "Send ansøgning" og udfylde den formular, som kommer frem. Det er også muligt at vedhæfte bilag som f.eks. ansøgning og CV i begrænset omfang.

Bliv en del af Dobbelt A – få dobbelt op på muligheder
Hos os bliver du en del af et fedt fællesskab med 17.500 kolleger. Glæd dig til at få dobbelt op på udviklingsmuligheder, gode ansættelsesforhold og fokus på trivsel. Vi tror på, at forskellighed gør os stærkere, og opfordrer alle til at søge – uanset alder, køn, baggrund, religion eller handicap.
Se alle fordelene ved et job hos os og bliv klogere på ansættelsesprocessen trin-for-trin. https://www.aalborg.dk/job-og-karriere

Log ind